I en af weekenderne, mens jeg var i Cochabamba, tog vi med skolen til Toro Toro National Park 5 timer derfra. Der er tilknyttet et rejsebureau til skolen, saa det var Javier, som styrer det, der havde arrangeret turen. Baade Trols, Dominic, Julia og jeg var med. Vi bumlede afsted i Javiers jeep ad snoede brostensbelagte veje og grusveje - og da det jo er Bolivia, saa bilen punkterede selvfoelgelig paa vejen :) Men hvad goer det, naar landskabet rundt om en er bjergrigt og fantastisk smukt! Da vi endelig naaede Toro Toro, som virkelig ligger midt i ingenting, var det tid til weekendens foerste udfordring. Vores guide Mario tog os med ud paa en lille gaatur i omraadet. Paa vejen viste hans os flere forstenede dinosaur-fodspor - ret interessant. Vi naaede derefter frem til en drypstenshule, som vi skulle ind i. Vi fik beskyttelseshjelme paa hovedet og satte vores pandelygter fast, og saa var vi klar!! Klar til den mest sindssyge drypstenshule jeg nogensinde har besoegt - det troede jeg i hvert fald paaa det tidspunkt... I starten var hulen ret stor, og der var meget plads, men pludselig kom vi til et rum, hvor jeg var helt sikker paa, at vi i hvert fald ikke kunne komme videre. Men jeg tog fejl... for i hjoernet var der en spraekke, hvor vi kunne KRAVLE igennem. Saa vi maatte ned paa maven og igennem kom vi da, men lidt graenseoverskridende!!! Og vi var meget glade for at se lyset, da vi endelig kom ud.

Naeste dag gik vi afsted lige fra morgenstunden. Ikke saa langt fra byen, var der et mindre canyon, hvor der var flere forstenede dinosaurfodspor - og et sted viste Mario os en forstenet negl fra en dinosaur. Det er lidt maerkeligt at taenke paa at omraadet omkring Toro Toro en gang var beboet af de enorme vaesener... Vi gik videre og kom til at stort Canyon, hvor vi laenge bare stod og noed udsigten. Der var virkelig utrolig flot og vi saa mange fugle og endda et par papegoejer. Vi gik derefter ad en masse trapper ned til bunden, hvor der var en flod og mange smaa vandfald. Vi kom til et sted med en masse naturlige pools, saa der maatte vi selvfoelgelig have en dukkert. Vandet var IS-koldt, men det var en super varm dag, saa det var skoent at blive koelet lidt af. Paa vej tilbage tilboed Mario, at vi kunne tage en anden vej op i stedet for at gaa ad alle trapperne, saa det var vi selvfoelgelig klar paa. Hvad vi dog ikke lige var klar over var, at den vej, vi saa skulle op ad, naermest var lodret op af canyon-vaeggene... og flere steder maatte vi bruge reb for at komme videre. Mario blev derefter doebt "bjerggeden" - han var jo ikke rigtig klog :) Men vi klarede det, og paa toppen ventede Javier heldigvis med bilen. Om eftermiddagen, da vi var kommet os oven paa bjergbestigningen, tog Mario os med paa endnu en gaatur, for at vise os et omraade med flere fossiler. Omraadet har engang for mange millioner aar siden vaeret daekket af hav, saa der var en masse forstenede planter, muslinger, encellede organismer osv. Det var super spaendende og han vidste en masse om det. Vi besoegte senere hans hus,hvor han havde en kaempe samling og endda forstenede dinosaurknogler. Om aftenen spillede vi terninger med de lokale - "Cacho", som minder om Yatzy - Det var rigtig hyggeligt, men hold op hvor kan de drikke oel!! man skulle virkelig holde oeje med sit glas, for ellers blev der bare fyldt op hele tiden.

Sidste dag gik vi tilbage til det store Canyon, hvor vi skulle ind i endnu en drypstenshule. Denne her endnu mere ekstrem end den forrige. Det foerste hul, vi skulle ned igennem, var ikke meget stoerre, end at vi lige kunne klemmes os igennem... PANIK!! jeg syntes i hvert fald ikke, at det var super fedt... Men da vi kom laengere ind i hulen blev det bedre, og efterhaanden var det en sjov udfordring at finde ud at at kringle sig igennem de smalle steder. Et par steder var der flere naturlige pools - hulen var inde bag et stort vandfald - saa der var ikke andet at goere end at svoemme over, med alt toejet paa!! Vi var derinde i et par timer og kom til sidst ud lige over vandfaldet. Der var en fantastisk udsigt over canyon'et. Vi var drivvaade og virkelig snavsede, saa vi blev vasket rene i nogle naturlige pools uden for ved floden. Derefter var det tilbage op af canyon'et - ikke helt saa ekstrem en klatretur som dagen foer - og tilbage til Toro Toro. Julia og jeg var helt faerdige, vi havde skrammer op og ned ad arme og ben, og havde ondt i hele kroppen efter en meget meget aktiv weekend. Men paa vejen tilbage valgte jeg saa, oven i alle de andre skader, at skvatte og hamre albuen ned i en kaempe sten!! Virkelig flot. Men saa var samlingen af skader ogsaa komplet ;-) Vi brugte naermest en hel uge paa at komme os oven paa turen, men trods skader, havde det vaeret en super cool tur :)