Efter godt 5 uger i Corrientes, var det tid til at sige farvel og tage hul paa naeste kapitel i eventyret. Turen gik denne gang endnu laengere sydpaa til Buenos Aires - endnu en af de lange 12 timers overnight busture. Argentinske busselskaber er dog nogle af verdens bedste; jeg kunne ligge naesten helt ned og sove, og der blev serveret baade aftensmad (selvfoelgelig med roedvin til, hvis man var til det) og morgenmad. Jeg var dog alligevel rimelig smadret, da je...

Efter min foerste uge i Corrientes, var "ferien" slut, og det var blevet tid til at arbejde. Jeg havde igennem en af min mors kollegaer faaet kontakt til hospitalsdirektoeren Dra. Lapertosa paa hospitalet "José R. Vidal". Igennem hende havde jeg faaet arrangeret, at jeg kunne arbejde frivilligt der i 4 uger. Ifoelge min studieordning paa universitetet, skal vi arbejde "frivilligt" i 4 uger (VKO= valgfrit klinisk ophold) paa et hospi...

Jeg naaede Corrientes en meget tidlig mandag morgen, og blev hentet paa busstationen af Alfonso, som jeg skulle bo hos de foerste 3 uger. Laegen, som jeg havde haft kontakt med angaaende mit arbejde paa hospitalet, havde sat mig i forbindelse med ham, da han havde et ledigt vaerele i nogle uger. Han arbejder ogsaa paa hospitalet, men i deres oekonomiafdeling. Saa der stod jeg, ret traet, og spejdede efter en, som jeg ikke anede hvordan saa ud... Han fandt dog mig...

Vi naaede Villazon paa graensen til Argentina meget tidligt om morgenen. Vi blev straks overfaldet af ihaerdige folk fra busselskaberne, som ville saelge os busbilletter til Argentina. Det var vi heldigvis forberedt paa, saa vi tog bare vores ting og begyndte at gaa ned mod graensen. Det var rart at komme ud af bussen efter 12 timer paa jordveje, men tilgengaeld var det isnende koldt, saa hvis ikke vi var vaagne, saa blev vi det!! Der var ingen problemer med at k...