Efter godt 5 uger i Corrientes, var det tid til at sige farvel og tage hul paa naeste kapitel i eventyret. Turen gik denne gang endnu laengere sydpaa til Buenos Aires - endnu en af de lange 12 timers overnight busture. Argentinske busselskaber er dog nogle af verdens bedste; jeg kunne ligge naesten helt ned og sove, og der blev serveret baade aftensmad (selvfoelgelig med roedvin til, hvis man var til det) og morgenmad. Jeg var dog alligevel rimelig smadret, da jeg naaede frem naeste morgen, men jeg havde ikke tid til at ligge paa den lade side, da jeg kun havde 3 en halv dag til at se paa Evita's fantastiske by.

Jeg var lidt spaendt paa, hvad der ventede i Buenos Aires, for den sidste uge, jeg var i Corrientes, var meget praeget af svineinfluenza problematikken. De havde erklaeret "sanitary emergency", saa skoler, biografer og restauranter var lukkede, og paa hospitalet gik vi med mundbind inde paa stuerne. Selv paa gaderne saa man folk gaa rundt med mundbind. Alle patienter med svineinfluenza eller symptomer derpaa, laa heldigvis isoleret paa et andet hospital. Der var ca. 40 tilfaelde, da jeg var der. I Buenos Aires var der dog ikke noget at maerke. Der var bare kun adgang for 50 procent af maksimum antallet i f.eks. biografer, for at folk ikke sad for taet. Ellers maerkede jeg ikke noget til det.

Jeg boede ret centralt i B.A. paa et stort nyt hostel. Derfor var det ogsaa til tider en smule svaert at faa sovet, da der var mange mennesker, men isaer ogsaa da jeg delte vaerelse med 4 meget unge engelske fyre, som gik i byen hver dag. De var meget soede, men ikke ligefrem stille, naar de brasede ind i loebet af natten for lige at tjekke haaret eller forpeste rummet med virkelig daarlig deodorant inden byturen... Har de ikke hoert om roll-on taenkte man saa!!!! De havde serioest ogsaa flere haarprodukter, end nogen pige jeg kender! Anyway, jeg havde mine oerepropper, saa det lykkedes mig at faa noget soevn, og saa kunne jeg jo altid tage lidt haevn tidligt naeste morgen med min haartoerrer he he :)

Hver dag gik jeg rigtig langt for at se de ting, jeg gerne ville naa at se. Det var en rigtig hyggelig by at gaa rundt i, men kaempe stor!! Der var masser af pladser med groenne plaener og traeer, gamle, flotte bygninger fra kolonitiden, brede boulevarder, kaempe stormagasiner, smalle hyggelige gader med caféer osv. Mange mener, at B.A. minder lidt om Paris, og det kan jeg kun give dem ret i. En af dagene besoegte jeg bydelen San Telmo; et hyggeligt kvarter med smalle brostensgader, gamle huse og masser af skaegge antikvitetsforretninger. Der var marked, den dag jeg var der, saa der var fyldt med boder, goeglere og musikere alle steder og masser af liv. Det var et virkelig hyggeligt sted. Jeg fik ogsaa set lidt naermere paa den mere moderne del af byen; bl.a. de lange gaagader a la Stroeget, hvor der var vinterudsalg. Hvis det havde vaeret sidste stop paa turen, saa kunne jeg have koebt mig fattige i stoevler og jakker!! Saa det var nok lidt heldigt, at det ikke var sidste stop!

En af dagene stod ogsaa i Evita's tegn, da det jo er lidt svaert at undgaa ;-) Saa jeg var selvfoelgelig et smut forbi "Casa Rosade", fra hvis balkoner Evita og Perón i sin tid har holdt mange taler til befolkningen. Jeg saa ogsaa et lille Evita museum, som skildrede hendes liv, og til sidst hendes gravsted paa "Cemeterio de Recoleta". Det var en ret specielt kirkegaard, hvor de doede er lagt til hvile over jorden i kaempe sarkofager. Naar man gik ned ad gangene, var der hoeje statuer og tempel-agtige bygninger, hvori sarkofagerne stod, til begge sider - naermest som en hel labyrint. Meget specielt.

Min sidste dag i B.A. tog jeg med mit hostel paa en gaatur i omraadet "La Boca". Det er et omraade omkring en gammel havn, som nogle steder ikke er helt sikkert at faerdes i, saa derfor tog jeg med paa en guidet tur, selvom det normalt ikke lige er mig. Omraadet ligger ved flodmundingen - deraf navnet (boca = mund). Floden er dog rimelig forurenet, da fabrikkerne i sin tid smed alt affaldet ud i vandet. Ikke saa langt fra floden ligger gaden "El Caminito", hvor alle husene er malet i en masse forskellige farver. Malingen er sjatter og rester efterladt af fabrikkerne, som folk saa stjal til at male deres huse med. Saa et hus har flere forskellige farver. Omraadet er dog efterhaanden meget turistet, da de fleste af bygningerne er lavet om til smaa butikker og restauranter. Men der var en hyggelig stemning, da der foran restauranterne var musik, sang og tangodans. Hvis jeg havde haft tiden, kunne det have vaeret rigtig dejligt at sidde i solen og spise frokost, men jeg skulle afsted til lufthavnen for at naa mit fly til Quito, Ecuador. Der skulle jeg nemlig moedes med Caroline dagen efter - Juhu :)