Profile
Blog
Photos
Videos
Christina's Travels
Efter min foerste uge i Corrientes, var "ferien" slut, og det var blevet tid til at arbejde. Jeg havde igennem en af min mors kollegaer faaet kontakt til hospitalsdirektoeren Dra. Lapertosa paa hospitalet "José R. Vidal". Igennem hende havde jeg faaet arrangeret, at jeg kunne arbejde frivilligt der i 4 uger. Ifoelge min studieordning paa universitetet, skal vi arbejde "frivilligt" i 4 uger (VKO= valgfrit klinisk ophold) paa et hospital, inden vi naar sidste eksamen paa 12. semester - det kan baade vaere i DK og i udlandet. Saa det var det ophold, som jeg skulle foretage i Corrientes. Saa har jeg da lavet lidt studie-relevant i det her halve aar he he :)
Den foerste uge var jeg paa neonatal afdelingen. Det var meningen, at jeg skulle foelge to forskellige laeger i to uger hver. Den foerste var ernaeringsekspert for de for tidligt foedte bebser. Hende fulgte jeg en uges tid, men hun arbejdede der kun et par timer hver formiddag, saa skulle hun videre til et andet job. Saa jeg syntes ikke, at jeg fik saa meget ud af det, da jeg saa ikke havde saa meget at lave resten af dagen og ikke havde nogle konkrete opgaver. Jeg syntes dog stadig, at det var en spaendende afdeling, og en af dagene var jeg med paa en doegnvagt, hvor jeg fik lov til at se kejsersnit, undersoege de nyfoedte og gaa med rundt i afdelingen. Der var ogsaa noget undervisning om respirationsproblemer hos for tidlig foedte. Det var for afdelingens yngre laeger, men jeg blev smidt med derind, og var meget stolt over, at jeg faktisk forstod det meste af, hvad laegen, der underviste, sagde :) Jeg forstaar efterhaanden rigtig meget, men hvis alle taler i munden paa hinanden er jeg ret lost!! Synes ogsaa det er svaert at faa talt selv, da mange af dem taler engelsk. Men jeg synes, jeg har naaet at laere en del taget i betragtning, at jeg naermest intet kunne da jeg kom, og kun har haft 8 ugers undervisning herovre.
Anyway, den efterfoelgende uge blev jeg saa desvaerre syg, saa der var det begraenset, hvad jeg fik lavet. Der var mange der hostede og snoeftede rundt om oererne paa mig - det er jo vinter hernede under equator!!! Vejret er ellers skoent de fleste dage, da solen skinner fra en skyfri himmel, men vinden er koelig og det skifter fra den ene dag til den anden med hedeboelge en dag til regn eller kulde (a.k.a. 15 grader) den naeste. Saa der er jo selvfoelgelig ikke noget at sige til, at man faar raget noget til sig!!! Desvaerre maatte jeg til sidst have penicillin, da jeg kun fik det vaerre, saa det var lidt irriterende at rende ind i - men typisk mig altsaa ;-)
Da jeg blev frisk igen, skiftede jeg over til kirurgisk afdeling for at faa lidt mere action!! Neonatal var super spaendende, men der var bare ikke rigtig nok at lave for mig. Paa kirurgisk var der ogsaa en masse yngre laeger i introstillinger, saa det var rart at moede nogle flere mennesker. Der var ogsaa et mere fast skema for, hvad der foregik - hver anden dag skiftede de mellem henholdsvis at operere og gaa stuegang, saa det var lidt nemmere for mig at finde ud af, hvad der foregik og hvornaar. Stuegangen var godt nok noget anderledes end i DK. Samtlige laeger - lige fra 12 stk. til nogle gange 20 stk. - gik med rundt til patienterne, og saa var det den laege der havde opereret, som fremlagde patientens sygehistorie og aktuelle tilstand. Der var ikke rigtig nogen kommunikation med patienten, og stakkels patient, som bare laa der, mens saa mange kiggede paa. Den aeldste laege udspurgte ogsaa den laege, som fremlagde. Det foregik ogsaa paa en lidt anden maade - det var ikke det hele, jeg kunne forstaa, men jeg syntes, at tonen var ret skrap - isaer, hvis de ikke kunne svare paa spoergsmaalene. "Godt det ikke er mig" kunne jeg ikke lade vaere med at taenke!! Men bortset fra det, var de nu alle sammen ret soede, og det var en god oplevelse at vaere paa afdelingen. Jeg fik ogsaa set en masse operationer, og det var super spaendende.
Om eftermiddagene og i weekenderne tilbragte jeg tiden sammen med Alfonso. Enten koerte vi rundt i omraadet bl.a. besoegte vi en lille landsby Santa Ana uden for Corrientes, ellers ogsaa tog vi ud til hans hus ved floden, hvor vi kunne grille og nyde det skoenne vejr. Han er stadig ved at bygge, saa han skulle derud naesten hver dag for at se til arbejdet. Han har en balkon, hvorfra man kan se floden, saa der tilbragte jeg en del tid i solen :) Der var virkelig flot nede ved floden, saa jeg kan godt forstaa, hvorfor han gerne vil bo derude. Et par gange var vi ogsaa ude med hans venner Diego og Miguel - begge er super soede og sjove at vaere sammen med. Jeg blev ogsaa venner med en af laegerne (Ariel) paa afdelingen, som var soed til at vise mig rundt i Corrientes. En dag blev jeg ogsaa inviteret paa frokost hjemme hos hans familie. Han boede sammen med sin soester og svoger, men deres mor var paa besoeg, saa han syntes, jeg skulle smage god hjemmelavet mad :) I en af weekenderne var det fars dag, saa der blev Alfonso og jeg inviteret til at grille sammen med Dra. Lapertosa (Silvia), hendes mand og den ene soen, samt et vennepar. Vi moedtes i en stor park, hvor der var en masse stationaere grillsteder, som man kunne benytte sig af. De gaar jo meget op i koed herovre, saa der var ikke graenser for, hvad jeg skulle smage. Det var Enrique - Silvias mand - som stod for grillen, og han ville saa gerne have, at jeg skulle smage det hele. Han var virkelig soed, men jeg stod altsaa at et par af gangene - isaer ved grisetarmene, nyrerne og nogle af poelserne, som jeg virkelig ikke vil vide, hvad var!!! Men vihavde en rigtig hyggelig eftermiddag trods min "koed - skraek". De sidste 10 dage boede jeg ikke hos Alfonso, da hans mor kom tilbage fra Italien og saa selvfoelgelig skulle have sit sovevaerelse tilbage. Jeg flyttede ud hos Diegos foraeldre, som havde en hel foerste sal, som jeg kunne bo paa. Huset i sig selv var super, men omraadet var ikke det bedste i Corrientes. Det var langt vaek fra centrum, og i et mindre "sikkert" omraade, saa jeg fik forbud af Alfonso om at gaa nogen steder selv. Saa jeg tog taxa til hopitalet og ellers kom Alfonso og hentede mig. Det var selvfoelgelig lidt kedeligt pludselig at bo "alene", men jeg var der alligevel naesten kun naar jeg skulle sove, saa jeg overlevede :) Fredag den 3. juli blev det saa tid til at sige farvel til Corrientes, da jeg skulle videre til Buenos Aires. Rigtig maerkeligt endnu en gang at skulle sige farvel til et sted, hvor man har boet og laert en masse soede mennesker at kende. Jeg tilbragte dagen sammen med Alfonso ude i hans hus, inden han koerte mig til busstationen om aftenen. Der ventede mig endnu en 12 timers bustur!! Synes efterhaanden, jeg har taget et par stykker af dem ;-)
Anyway, den efterfoelgende uge blev jeg saa desvaerre syg, saa der var det begraenset, hvad jeg fik lavet. Der var mange der hostede og snoeftede rundt om oererne paa mig - det er jo vinter hernede under equator!!! Vejret er ellers skoent de fleste dage, da solen skinner fra en skyfri himmel, men vinden er koelig og det skifter fra den ene dag til den anden med hedeboelge en dag til regn eller kulde (a.k.a. 15 grader) den naeste. Saa der er jo selvfoelgelig ikke noget at sige til, at man faar raget noget til sig!!! Desvaerre maatte jeg til sidst have penicillin, da jeg kun fik det vaerre, saa det var lidt irriterende at rende ind i - men typisk mig altsaa ;-)
Da jeg blev frisk igen, skiftede jeg over til kirurgisk afdeling for at faa lidt mere action!! Neonatal var super spaendende, men der var bare ikke rigtig nok at lave for mig. Paa kirurgisk var der ogsaa en masse yngre laeger i introstillinger, saa det var rart at moede nogle flere mennesker. Der var ogsaa et mere fast skema for, hvad der foregik - hver anden dag skiftede de mellem henholdsvis at operere og gaa stuegang, saa det var lidt nemmere for mig at finde ud af, hvad der foregik og hvornaar. Stuegangen var godt nok noget anderledes end i DK. Samtlige laeger - lige fra 12 stk. til nogle gange 20 stk. - gik med rundt til patienterne, og saa var det den laege der havde opereret, som fremlagde patientens sygehistorie og aktuelle tilstand. Der var ikke rigtig nogen kommunikation med patienten, og stakkels patient, som bare laa der, mens saa mange kiggede paa. Den aeldste laege udspurgte ogsaa den laege, som fremlagde. Det foregik ogsaa paa en lidt anden maade - det var ikke det hele, jeg kunne forstaa, men jeg syntes, at tonen var ret skrap - isaer, hvis de ikke kunne svare paa spoergsmaalene. "Godt det ikke er mig" kunne jeg ikke lade vaere med at taenke!! Men bortset fra det, var de nu alle sammen ret soede, og det var en god oplevelse at vaere paa afdelingen. Jeg fik ogsaa set en masse operationer, og det var super spaendende.
Om eftermiddagene og i weekenderne tilbragte jeg tiden sammen med Alfonso. Enten koerte vi rundt i omraadet bl.a. besoegte vi en lille landsby Santa Ana uden for Corrientes, ellers ogsaa tog vi ud til hans hus ved floden, hvor vi kunne grille og nyde det skoenne vejr. Han er stadig ved at bygge, saa han skulle derud naesten hver dag for at se til arbejdet. Han har en balkon, hvorfra man kan se floden, saa der tilbragte jeg en del tid i solen :) Der var virkelig flot nede ved floden, saa jeg kan godt forstaa, hvorfor han gerne vil bo derude. Et par gange var vi ogsaa ude med hans venner Diego og Miguel - begge er super soede og sjove at vaere sammen med. Jeg blev ogsaa venner med en af laegerne (Ariel) paa afdelingen, som var soed til at vise mig rundt i Corrientes. En dag blev jeg ogsaa inviteret paa frokost hjemme hos hans familie. Han boede sammen med sin soester og svoger, men deres mor var paa besoeg, saa han syntes, jeg skulle smage god hjemmelavet mad :) I en af weekenderne var det fars dag, saa der blev Alfonso og jeg inviteret til at grille sammen med Dra. Lapertosa (Silvia), hendes mand og den ene soen, samt et vennepar. Vi moedtes i en stor park, hvor der var en masse stationaere grillsteder, som man kunne benytte sig af. De gaar jo meget op i koed herovre, saa der var ikke graenser for, hvad jeg skulle smage. Det var Enrique - Silvias mand - som stod for grillen, og han ville saa gerne have, at jeg skulle smage det hele. Han var virkelig soed, men jeg stod altsaa at et par af gangene - isaer ved grisetarmene, nyrerne og nogle af poelserne, som jeg virkelig ikke vil vide, hvad var!!! Men vihavde en rigtig hyggelig eftermiddag trods min "koed - skraek". De sidste 10 dage boede jeg ikke hos Alfonso, da hans mor kom tilbage fra Italien og saa selvfoelgelig skulle have sit sovevaerelse tilbage. Jeg flyttede ud hos Diegos foraeldre, som havde en hel foerste sal, som jeg kunne bo paa. Huset i sig selv var super, men omraadet var ikke det bedste i Corrientes. Det var langt vaek fra centrum, og i et mindre "sikkert" omraade, saa jeg fik forbud af Alfonso om at gaa nogen steder selv. Saa jeg tog taxa til hopitalet og ellers kom Alfonso og hentede mig. Det var selvfoelgelig lidt kedeligt pludselig at bo "alene", men jeg var der alligevel naesten kun naar jeg skulle sove, saa jeg overlevede :) Fredag den 3. juli blev det saa tid til at sige farvel til Corrientes, da jeg skulle videre til Buenos Aires. Rigtig maerkeligt endnu en gang at skulle sige farvel til et sted, hvor man har boet og laert en masse soede mennesker at kende. Jeg tilbragte dagen sammen med Alfonso ude i hans hus, inden han koerte mig til busstationen om aftenen. Der ventede mig endnu en 12 timers bustur!! Synes efterhaanden, jeg har taget et par stykker af dem ;-)
- comments