Efter Puno var det tid til at sige farvel til Peru :( Jeg havde virkelig haft to vidunderlige uger og det var ret vildt at taenke paa, hvor meget jeg havde naaet og hvor mange fantastiske mennesker, jeg havde naaet at moede paa de to uger!! Heldigvis var jeg stadig sammen med Katinka, og vi skulle samme vej i en uges tid.

Vi forlod Puno i bus og koerte langs med Lake Titicaca til graensen mellem Peru og Bolivia. Det var noget af et show at komme over graensen. Forst skulle vi ind i een bygning for at veksle vores penge om til Bolivianos. Derefter over til en anden bygning, hvor politiet skulle give os et stempel paa vores udrejsepapir. Det vil sige, vi skulle da lige vente indtil politiet var faerdige med at spise eller, hvad de nu lavede ude bagved! Fra politiet skulle vi ind i en tredje bygning hos immigrationsmyndighederne for at aflevere udrejsepapiret og faa et stempel i passet. Saa langt saa godt! Derfra skulle vi gaa ca. 200 meter til selve graensen, hvor vi paa den bolivianske side fik endnu et stempel i passet. Det var da super nemt :-) Fra graensen koerte vi videre ind i Bolivia til byen Copacabana, som ogsaa ligger ved breden af Lake Titicaca. Den var noget mindre end Puno og noget koennere! Dog stadig i 3800 meters hoejde, saa der var ikke ligefrem varmt. Vi fandt et billigt hostel - fedt at alting lige pludselig var meget billigere end paa den anden side. Vores hostel reklamerede med et kaempe skilt, at de havde varmt vand - og vi kunne virkelig godt have brugt et varmt bad - men vandet var ikke en gang i naerheden af lunkent!! saa det blev en MEGET kold fornoejelse - virkelig skuffende, men man faar vel hvad man betaler for :-)

Dagen efter skulle vi ud paa oeen "Isla del Sol" ude paa soeen. Vi havde dog meget svaert ved at forlade soveposerne, da det var hundekoldt og regnen stod ned! Vi kom dog afsted ned til stranden, hvor vi hoppede paa en baad. Det regnede stadig lidt, da vi ankom til nordenden af oeen - der var ikke meget sol over den solskinsoee!! Vi skulle gaa der fra til sydenden af oeen - ca. 9 km. Paa vejen var der flere Inca-ruiner, men det var svaert at blive imponeret efter at have set Machu Picchu. Turen over oeen var dog fantastisk flot, men det var haardt i den tynde luft, naar vi skulle op ad bakke. Den sidste time af gaaturen kom solen endelig frem, og det blev en helt anden oee. Da vi naaede Yuani i sydenden, var det skoent at kunne sidde i solen og nyde udsigten inden vi tog baaden tilbage til Copacabana. I Copacabana var det desvaerre overskyet og super koldt. Vi havde haabet paa at kunne se solnedgangen paa stranden, men der var trukket mange graa skyer ind over soeen. Lyset paa himlen var dog ret specielt, selvom vi ikke kunne se solen; hvide, soelv og graa farver i en flot blanding. Til aften besluttede vi os for at forkaele os selv, oven paa vores meget aktive dag, og gaa paa en god restaurant. Vi fandt et sted, hvor de havde pizza - en ret hyggelig restaurant, men med en lidt skoer indretning. Der var blinkende kuloerte lamper over det hele, papirlamper over hvert bord i roed, gul og groen - Bolivias farver - samt selvfoelgelig "Bob Marley-farvoritter" ud af hoejtalerne. Perfekt - saa kunne det ikke blive meget bedre :-)

Paa anden dagen i Copacabana straalede solen fra en skyfri himmel - rimelig provokerende! Men det var skoent at vi for en gangs skyld kunne sidde uden for og spise morgenmad. Vi brugte formiddagen paa at se lidt paa byen. Det var soendag, saa der var et leben uden lige i gaderne, foran katedralen og paa markedet. Vi havde et par timer til at nyde solen og stemningen i byen, inden vi skulle videre med bussen til La Paz. Vi var isaer betaget af de mange forskellige slags poppede korn, som de solgte paa markedet. Jeg har aldrig set saa mange slags og heller aldrig saa store popcorn. Vi blev selvfoelgelig noedt til at have en posefuld til busturen senere paa dagen.

Da Copacabana ligger paa en tange ud i Lake Titicaca, skal man sejle over til modsatte bred, for at komme videre til La Paz. Dvs. passagererne sejler over i en mindre baad, mens busserne bliver transporteret over paa en flad pram. Meget skoert - og jeg var rimelig glad for, at vi ikke sad indeni bussen imens; det saa nemlig ikke helt sikkert ud!! men over kom den, saa vi kunne koere videre over hoejsletterne til La Paz. Endnu en gang blev jeg meget imponeret over det flotte bakkede landskab og de sneklaedte bjerge - ved ikke helt, hvad jeg havde forventet, men jeg bliver hele tiden virkelig imponeret over, hvor flot her er! Det er svaert at beskrive, saa billederne maa naesten tale for sig selv :)