Saa maa det vist vaere paa tide at faa skrevet lidt om Puno og Lake Titicaca :)

Fra Arequipa tog jeg endnu en gang bussen for at komme tilbage nordpaa. Det var straalende solskin, saa det blev en virkelig smukt tur forbi vulkanerne uden for Arequipa og op over hoejsletterne. Puno i sig selv er ikke noget koent syn - bare en masse faldefaerdige huse - men den ligger rigtig smukt ud til Titicaca soeen. Tilgengaeld ligger byen i 3830 meters hoejde, saa der var sindssyg koldt - isaer om natten! Jeg skulle kun overnatte der en enkelt nat, for at komme ud at se "Las Isla Flotantes" ude paa soeen. Ca. 25 minutters sejlads fra havnen i Puno ligger der en masse flydende oeer lavet af en slags siv. Det siges, at de indianere, som i sin tid boede omkring soeen, blev traette af de aggresive stammer rundt omkring dem bl.a. Inkaerne, saa de flyttede simpelthen ud paa soeen - og her bor de saa altsaa endnu. Alle deres huse, baade og selvfoelgelig oeerne er lavet af siv, som ogsaa kan spises (vi smagte det ogsaa, men det smagte ikke rigtig af noget - konsistensen var lidt som at tygge i en raa pore!). Vi besoegte to af oeerne. Paa den foerste fik vi en demonstration af, hvordan de lavede oeerne - hver oee har deres egen saakaldte praesident, saa det var ham, der viste os de forskellige ting. Desuden viste de os deres forskellige nationaldragter og sang sange for os. Det var meget skaegt at se. Fra den foerste oee fik vi derefter en tur i en af deres store sivbaade over paa den anden side til en anden oee. Den var lidt mere turistet med en masse souvenir-boder, saa vi noejedes med at drikke en kop varm kakao i for at faa varmen. Jeg havde moedt en rigtig soed pige fra Holland (Katinka) paa baaden derud, saa vi talte straks en del sammen. Der gaar ikke to minutter, foer man moeder nye soede mennesker, naar man rejser alene - det er rigtig dejligt! Fra oeerne tog vi baaden tilbage til Puno, hvor vi allerede samme eftermiddag begge to skulle med bussen til byen Copacabana i Bolivia.