Fra Cuzco gik min rejse videre til Arequipa i det sydlige Peru. Det var lige foer jeg troede, at det rejsebureau, hvor jeg havde koebt min busbillet, havde braendt mig af - det hoerer man jo om ind imellem!! Jeg skulle vaere der kl. 8.30 om morgenen og min bus gik kl. 9.00, men der var lukket og slukket, da jeg kom. Saa der fik jeg en smule stress paa!! Heldigvis dukkede de op, og vi sprang ind i en taxa for at koere til busstationen (som ifoelge ham fra rejsebureauet jo bare laa 6 min. derfra!!!) naa ja okay saa - vi naaede det da ogsaa, og naar bussen alligevel foerst koerer et kvarter til en halv time senere end annonceret, saa er der jo ingen problemer :) Kan vist ligesaa godt vaenne mig til, at tid ikke er saa vigtig her!

Turen til Arequipa gik gennem et (igen) utrolig flot og bjergrigt landskab og de foerste 4 en halv time gik fint, indtil bussens forreste venstre daek punkterede - heldigvis lige ud for en tankstation i en mini-by i midten af ingenting!! Saa der holdt vi i 45 min. mens de skiftede daek. Men saa kunne man jo kigge lidt paa landskabet og de graessende lamaer imens. Jeg troede, at jeg havde koebt en billet til en direkte bus mellem Cuzco og Arequipa, men det viste sig at vi lige skulle et smut forbi byen Puno paa vejen!! saa de 9 timer det skulle have taget blev hurtigt til 12, og jeg var rimelig traet af at koere i bus, da vi endelig naaede Arequipa!

Dag 1 i Arequipa brugte jeg paa at se lidt paa byen. Jeg besoegte Museum Santury, hvor man kan se forskellige ting fra Inca tiden f.eks. beklaedningsgenstande, skaale, smykker osv. Der var endda en frossen mumie - en 14 aar gammel pige, som var blevet ofret til guderne paa toppen af et bjerg, og derfor var velbevaret pga. frosten. Inca'erne udvalgte aabenbart nogle boern til at blive hellige boern, som de saa brugte nogle maaneder paa at goere klar til offerceremonier, og derefter tog med op paa hoeje bjergtinder og ofrede til guderne for at undgaa naturkatastofer osv. Det var ret interessant. Jeg besoegte ogsaa et gammelt nonnekloster - Monasterio de Santa Catalina - som var en helt lille by i sig selv, og ellers gik jeg bare rundt i byen. Arequipa er ret hyggelig, med smaa gader og mange gamle bygninger - isaer omkring Plaza de Armas, hvor jeg fandt et sted med super god pizza :) og som prikken over i'et kom der tre musikere forbi (selvfoelgelig fordi der sad en masse turister) men de spillede godt, saa det var ret hyggeligt.

Jeg havde booket en 3 dages trekking tur til Colca Canyon og Valle de Colca, saa kl. 4 om natten blev jeg hentet af min guide. Vi skulle koere i 6 timer for at komme op i bjergene, men da foerst solen stod op, havde vi en fantastisk udsigt. Gran Canyon kan godt pakke sammen sammenlignet med det her :) som er det andet dybeste Canyon i verden. Vi spiste frokost i en lille by - Cabanaconde - og startede derfra den foerste dags trekking. Vi var 7 plus vores guide. Jake fra Australien, 4 tyskere (Valerie, Theresa, Fransisca og Susanna) samt Paul - en Argentiner. Vi begav os langsomt afsted ad snoede stier langs bjergsiderne, med en fantastisk udsigt til Colca floden og dalen langt langt under os. Der var den vildeste udsigt! Foerste nat sov vi i bunden af dalen i nogle smaa bungalows. Sengene stod bare direkte paa jorden, og der var kun elektricitet et par timer om afternen, men vi kunne faa et bad, saa resten var ligemeget :) Det var egentlig et ret hyggeligt sted, og fra en overdaekket terrasse kunne vi nyde udsigten til bjergene og landskabet omkring os. Her sad vi om aftenen, mens der kom en ordentlig skylle, og spiste rigtig laekker mad, som vores guide havde lavet.

Dagen efter gik turen gennem Colca dalen. Det gik for det meste ligeud, men solen skinnede allerede staerkt fra kl. 9 om morgenen, saa det var ret haardt. Vi kom igennem flere smaa landsbyer, og i den ene (Maleta) besoegte vi et lille museum, hvor en indfoedt viste os deres forskellige metoder til at male korn, dyrke markerne, lave garn og klaeder af lama osv. Utroligt, hvad de kan! og saa bor de i hvert fald en dagsrejse til fods eller paa aeselryg fra den naermeste "stoerre" by. Hen ad eftermiddagen naaede vi en lille oasis midt i dalen, hvor vi skulle overnatte - igen i meget basic accomodation, men de havde en pool :) saa vi kunne koele af og hvile foedderne i vandet - det var skoent!!! Om aftenen hyggede vi os paa en overdaekket terrasse og tyskerne forsoegte at laere os andre et tysk kortspil - moget der mindede om Uno, men med tyske kort. Det var ret underholdende! De introducerede ogsaa et dansk ord, som jeg ikke havde hoert foer: Oelfrygt!!! aabenbart et ord fra vikingetiden, som skulle betyde "at vaere bange, for at der ikke er oel nok!!!" Et ord som Jake tog til sig med det samme :)

Sidste dag paa turen skulle vi op kl. 5 og starte opstigningen fra Colca dalen for at undgaa at stege i solen... og eftersom vi jo var gaaet nedad de to foregaaende dage, var der jo kun en vej og det var op!!! I 2 en halv time gik det kun opad - puha det var sindssyg haardt!!! Men som altid var omgivelserne jo fantastiske. Vi naaede op over skyerne efter halvanden times tid, og derefter begyndte de langsomt at lette. To af de tyske piger tog turen op paa aeselryg, saa de overhalede os paa halvvejen. Men vi andre var jo seje ;-) saa vi oksede videre. Paa det sidste stykke maatte vi tygge Coca blade for at faa energi til resten - til medicin noerderne, saa dilaterer det aabenbart ens bronchioler, saa man faar mere luft, det virker ogsaa antitrombotisk og kan "kurere" flere andre ting som hovedpine, hoejdesyge m.m. Super smart :) Jeg syntes nu ikke, at jeg fik mere luft af at tygge paa en klump blade - synes naermere de var i vejen!! foretraekker dem i min the fremfor i siden af munden!

Da vi endelig naaede toppen skulle vi gaa igennem nogle marker tilbage til Cabanaconde - byen hvor vi startede - og her ventede den velfortjente morgenmad, inden vi hoppede paa bussen tilbage til Arequipa. Paa vejen koerte vi over et 4900 meter hoejt pas, hvorfra man paa en klar dag kan se de mange vulkaner omkring Arequipa. Da vi kom laengere ned kunne vi dog se baade El Misti og Chachani vulkanen, som troner over Arequipa. Tilbage i Arequipa spiste jeg aftensmad med en amerikaner (Michael), som jeg havde moedt paa turen - han boede sjovt nok i Salt Lake City, saa det var lidt pudsigt!! og saa var det ovenikoebet hans foedselsdag, saa han var vist glad for at have lidt selskab.

Dagen efter gik turen tilbage nordpaa over hoejsletterne til byen Puno ved breden af Lake Titicaca - og den historie faar I en anden dag :)