Profile
Blog
Photos
Videos
Tilbage i La Paz skulle jeg slappe af et par dage oven paa saltoerkenturen, samt moede en af Caro´s arbejdskollegaer (Anders) fra DK, som var paa en uges business i Bolivia. Han har vaeret i Bolvia mange gange og kendte La Paz og omraadet omkring rigtig godt, saa han havde tilbudt at vise mig nogle af sine favorit steder. Fra La Paz, som jo ligger i en dal, koerte vi derfor en tur op paa hoejsletten, hvor der midt i det hele ligger nogle bakkedrag, som man kan koere op paa. Vi koerte op paa den hoejeste top, hvorfra der var en 360 graders udsigt over hoejsletterne og bjergkaederne omkring. Vi kunne ogsaa se op til Lake Titicaca og modsat til byen El Alto, som er en forstad til La Paz. Det var et fantastisk syn med de mange marker omkring i gule, groenne, brune og lilla farver, og saa var der musestille deroppe. Desvaerre begyndte det at regne en smule, saa vi kunne ikke naa at se solnedgangen deroppe fra, men matte se den fra bilen, mens vi koerte tilbage mod La Paz. Himlen var farvet ild-orange og lyseroed af solen - virkelig flot! Og endnu flottere blev det hele, da vi naede La Paz, som var ét lyshav nede i dalen. Anders gav derefter aftensmad paa en rigtig hyggelig restaurant "El Consulado" i Panamas gamle ambassadebygning - han havde jo ogsaa vaeret studerende en gang, som han sagde, saa det var virkelig soedt af ham. Det var super laekker mad, men det bliver vist ogsaa eneste gang jeg spiser saa fint :)
Jeg blev i La Paz i nogle dage, og noed at vaere det samme sted og bare slappe af. Paa mit hostel moedte jeg pludselig Josh fra saltoerkenturen samt en engelsk pige (Suz), som han kendte, saa vi hyggede os i en lille uges tid med en masse shopping, cafe- og biografbesoeg og hang ud i baren paa vores hostel om aftenen. En af dagene skulle Josh saa koebe gaver til hele familien, og da han mente at Suz og jeg nogenlunde brugte samme stoerrelse som hans to soestre, blev vi slaebt rundt i de smaa butikker for at proeve uldsweatre for ham. Bagefter gav han frokost som tak for al besvaeret :) Da Suz sidst paa ugen skulle videre til Brasilien, forkaelede vi os selv med swiss-fondue til afskedsmiddag, da hun aldrig havde proevet det foer. Vi fik en virkelig laekker ostefondue med en masse forskellige groentsager, skinker, broed osv. til at dyppe i. Det havde vaeret en rigtig hyggelig uge sammen med de to, og vi var alle blevet rigtig glade for at vaere i La Paz. Trods kaos, larm og de mange mennesker, saa har den sin charme og smaa guldgruber :)
Min sidste weekend i La Paz havde Anders inviteret mig med paa tur igen, efter at han var blevet faerdig med alle sine moeder. Vi skulle tilbage op paa hoejsletten og campere. Vi naaede foerst derop, da solen var gaaet ned, saa det var paa med pandelamperne, for at faa slaaet teltet op. Og saa var der ikke ligefrem varmt i 4300 meters hoejde, men tilgengaeld den flotteste udsigt over alle lysene fra de smaa byer paa hoejsletten. Anders havde aftensmaden med fra den gode restaurant, som vi havde vaeret paa forleden, saa endnu en gang fik jeg fantastisk god mad, hvilket godt kan vaere en sjaelden ting, naar men rejser rundt med rygsaek! Dagen efter gik turen til Lake Titicaca, hvor vi besoegte nogle af de smaa landsbyer ved breden af soeen og bagefter nogle prae-inca ruiner "Tiahuanaco", som er Bolivias svar paa Machu Picchu. Det er svaert at blive imponeret efter Machu Picchu, og desvaerre var meget af omraadet ikke gravet ud endnu, men det var stadig spaendende at se, og der var nogle flotte og enormt hoeje stenstatuer - monolitter. Om eftermiddagen koerte vi sydpaa uden om La Paz ad en masse mindre grusveje, gennem smaa landbyer, da vi skulle ned og se en dal syd for byen. Flere gange maatte vi spoerge de lokale om vej paa vores gebrokne spansk - godt det "internationale tegnsprog" eksisterer ;-) Paa vejen lykkedes det os foerst at faa en fartboede - er sikker paa, at de penge roeg direkte i betjentenes lommer, da vi ikke kunne faa en kvittering paa boeden medmindre vi betalte i banken. Og det var der ikke nogen af os, der kunne naa, eftersom det var weekend, og vi begge skulle videre om soendagen. De er saa korrupte nogle gange ;-) Senere moedte vi saa igen en politibil, som var paa patrulje. Vi kunne nogenlunde forstaa, at det tilsyneladende var "farligt" omraade, som vi befandt os i, da de bad os koere ud til hovedvejen. Men hvorfor de gennemsoegte bilen aner vi ikke - det er vist godt, at jeg skal laere noget spansk snart :) Vi naaede dog endelig frem til dalen hen ad eftermiddagen. Vi var kommet vaesentligt laengere ned, saa der var varmere og utrolig frodigt i bunden af dalen. Og saa var vi omgivet af enorme bjerge - tror aldrig, jeg bliver traet af det her landsskab! Vi naaede La Paz igen om aftenen, hvor vi gentog besoeget paa "El Consulado", inden det var tid til at faa pakket mine ting, da jeg dagen efter skulle videre til Cochabamba for at studere spansk :)
- comments