Profile
Blog
Photos
Videos
Fototekst: Lørdag havde Tomás inviteret sin klasse til fødselsdagsfest/piñata. Da jeg lørdag morgen hjalp Tomás og Jaime med at pynte op til festen, sagde Tomás - som ud af det blå - "Clara du er inviteret til min fest". Hvor heldig har man lov til at være!!!
Vennetid
Jeg fortsætter min behagelige dagsrytme: Mig-selv-tid -> frokost -> vennetid, så jeg har drukket kaffe med min skuespiller-ven og fået et par øl med min hippie-ven. Jeg har været i fitness med Juanita, og været på pizzaria med Rodolfo, Tete (Teresa) og Tomás. Og så har jeg været nede ved Muisca-familien et par gange…
Cubansk tobak til mine indianer-venner
Jeg har i lang tid ville give Muisca-familien nogle cubanske cigarer, som jeg fik af en kær, gammel cubaner i Viñales. Cigarerne har været pakket ind i flere lag og gemt væk ude på badeværelset for at holde den åndsvagt skarpe lugt af tobak skakmat. Lettet over endelig at skulle skille mig af med tobakken, samt glad og lidt stolt over at kunne præsentere Muisca-familien for cubansk tobak, gik jeg hen for at aflægge dem et visit. Jeg brød bevidst min dagsrytme og gik ned til indianerne før frokost, i håb om at de ville vente med at ryge mine medbragte cigarer til efter mit besøg. Dream on Clara.Familiens ældste søn lukkede mig ind og viste mig ovenpå, hvor han og konen sad og arbejdede - de er begge kunstnere. Efter lidt hyggesnak, gav jeg ham cigarerne og blev mødt med et: "mange tak, jeg bliver simpelthen nødt til at prøve en med det samme". Han førte en cigar op mod ansigtet, lod den hvile mod panden og lukkede øjnene. Sådan sad han i en rum tid i dyb koncentration før han tændte cigaren. Fra tid til anden pustede han røgen ud i sin åbne håndflade, som han førte op mod panden og videre hen over hovedet. Tobaks-ritual spottet… Han roste tobakken men sagde at den var meget blødere (más suave) end den tobak de normalt røg. What!!
Senere kom "El Maestro" hjem. "Hvor er jeg glad for, at du er kommet tilbage" hilste han mig, mens han gav mig et varmt kram. Han tilbød at køre mig hjem og på vejen inviterede han mig til en eller anden sammenkomst lidt uden for Bogota den 14. juni.
Jeg må indrømme, at jeg ikke kan lade være med at lade mig påvirke af hele indianer-atmosfæren (hippie-atmosfæren - kald det hvad du vil), når jeg er sammen med Muisca-familien. Tag for eksempel "El Maestro". Han udstråler enormt meget sindsro og autoritet, og de andre behandler ham med dyb respekt. Bare det, at han tiltales "El Maestro" er jeg total fan af.
Et par dage efter løb jeg ned forbi Muisca-familiens hood for at aflevere en seddel med mål til et billede, som jeg har fået familiens ældste søn til at male til mig. En backpacker, som for tiden bor med familien, åbnede porten og efter lidt formel small-talk gav jeg ham sedlen. Da han læste mit navn på sedlen udbrød han: "Aaarh du er Clara? Clara som gav os cubansk tobak? I går aftes sad vi alle og røg tobakken. Den var rigtig god, mange tak."
Mad-lektion 1
Efter syv måneder har jeg haft min første mad-lektion med Tete (Teresa) som masterchef. Jeg stod for forret og en del af hovedretten. Med andre ord blev jeg sat til at skære frugt samt lave salaten bestående af hvidkål, ananas(som var skåret i tern for mig), rosiner og sukker. Som Tete så fint udtrykker det, så starter vi fra bunden og tager et step af gangen. Trods opgavens 1-stjernes-sværhedsgrad slap jeg ikke uden rettelser: frugtstykkerne kunne godt have været større og hvidkålen finere skåret. Hvad skulle jeg gøre uden min masterchef!
Tomás' fødselsdag
Torsdag havde Tomás fødselsdag, så lørdag var klassen inviteret til børnefødselsdag med piñata (a la slå katten af tønden til fastalavn) og gaveoverraskelser til alle børnene, og selvfølgelig leg og kagespisning til den store guldmedalje. Ved festens start fik alle pigerne tildelt en prinsessekrone og drengene et Angry Birds slips. (Angry Birds er et giga hit blandt alle børn herovre. Mine Ayúdamedrenge var også helt oppe at køre over de sjovt udseende, sure fugle) Juanita kom over med en prinsessekrone og fortalte, at det er en colombiansk tradition at familien til fødselsdagsbarnet også er klædt ud. Lidt skeptisk, men mest af alt beæret over at få tildelt søster-titlen til min kære Tomás, tog jeg imod prinsessekronen. Elastikken til Juanitas prinsessekrone gik noget belejligt i stykker, før hun fik den på og Piedad måtte desværre også undvære, fordi der ikke var flere. Set i bakspejlet burde der nok have ringet en alarmklokke... Juanita fortalte senere at Piedad havde fundet på joken.
Løbe-nedtur
Under søndagens løbetur med hunden Mango faldt jeg under vores slutspurt. Ergo valgte jeg at lave mit stunt i Tete og Rodolfos garage, så jeg kom op at stå igen i en hvis fart - dels fordi vagten ved porten havde set mit fald og dels fordi jeg ikke ville have Tete g Rodolfo til også at bevidne det. I faldet var hundesnoren røget ud af min hånd, men til min store overraskelse stoppede Mango straks op, tog hundesnoren i munden og luntede tilbage til mig. Hvor sejt!
- comments