Profile
Blog
Photos
Videos
Fototekst: Bronzestatue som pryder La Plaza Borrio, Fernando Botero kunst.
Ind under huden på ny skøn familie
Jeg har tilbragt den sidste uge i Medellin med Piedads søster, Rocío, og hendes kære familie. De var søde til at vise byen frem og de sidste dage legede jeg turist på egen hånd. Det vigtigste for mig var dog at lære familien at kende ved at få et indblik i deres hverdag. - En hverdag som jeg hurtigt forstod både er noget anderledes end min danske hverdag og den hverdag jeg indtil nu har været en del af i Sogamoso og Bogota. Det skyldes hovedsageligt at 1) familien er ret troende og at 2) familien bor i Medellin - Colombias modeby . Ud over filmråhygge i sengen, indkøb, madlavning, biograftur, is-spisning og restaurantbesøg bød den forlængede weekend på 2x kirkegang.
BRYLLUP
Ubehageligt gennemsigtigt stof
Fredag under frokosten spurgte faren, René, om jeg ville med ham og Rocío til bryllup. I direkte forlængelse af invitationen sagde han, at jeg kunne låne tøj af deres ældste datter. Jeg fandt det ret komisk, at han dermed implicit sagde: "du kan ikke have dit eget tøj på". Jeg ville selvfølgelig med glæde overvære et colombiansk bryllup, så jeg gik med datteren op for at finde mig et passende outfit til aftenens festivitas. Hun fandt en grøn nederdel frem, som jeg fejlagtigt troede var en slags stropløs kjole, så jeg hev den op over brystet, hvilket hun åbenlyst morede sig gevaldigt over. Nederdelen var lavet af et ubehageligt gennemsigtigt stof og var ubehagelig kort foran. Et ikke-gennemsigtigt (men endnu kortere) inderstof dækkede lige numsen, når stoffet vel og mærke ikke foldede. Kort sagt var kjolen lidt for kort til min smag, men da jeg spurgte efter et par bukser kiggede hun bare mærkeligt på mig. Hun fremtryllede også et par (meget høje) højhælede, smykker og en fin håndtaske. Jeg var så klar!!
"Nu tipper jeg"
Da jeg steg ud af bilen blev jeg hurtigt klar over, at der skulle mere end almindeligt held til, for at jeg skulle komme igennem aftenen på disse tosset-høje hæle uden at vække opmærksomhed. Jeg trådte uheldigvis på en sten efter få meter og nåede lige at tænke "nu tipper jeg" før René tog fat i min arm. Som den gentleman han er, sagde han ikke noget (ord var overflødige) og vi fortsatte arm-i-arm ind i kirken. Denne aften, var eneste gang jeg ikke følte mig under-dressed i Medellin, hvor det rigtige udseende og - outfit er af fundamental karakter for enhver kvinde. Jeg var korrekt - men langt fra komfortabelt - påklædt vel og mærke. Men til mit held faldt jeg ikke eller gjorde mig bemærket på anden træls vis, og det var jo faktisk ret sjovt at lege fin dame for en aften.
Et forhold til en partner skal plejes hver dag
Den colombianske majoritet tror på den katolske kirke men familien er kristne (protestanter), og brylluppet mindede meget om dansk (kirke)bryllup. Det var enormt interessant at overvære brullypet og præsten havde bestemt talens-gave. Han åbnede ballet ved at informere om at 1/4 del af alle ægteskaber i Colombia ender ud i skilsmisse, mens man aldrig hører om begrebet eks-søn eller eks-far. Herefter gjorde han opmærksom på, at forskellen mellem familie relationer og relationen til ens partner, er, at førstnævnte relationer er sikre, mens relationen til ens partner skal ses som en blomst, der skal plejes hver dag. Talen var humoristisk og smuk på samme tid, og kredsede om "kærligheden" og hvordan man plejer og bevarer den hele livet igennem. Selve bryllupsceremonien skilte sig ud fra dansk tradition to gange:
1) Parret læste hver deres "promesa" op, hvor igennem de udtrykte deres kærlighed - og vigtigst af alt løftet om evig kærlighed - til den anden.
2) Ved start tændte mødrene til parret et lys hver og til slut tændte ægteparret et fælles lys, hvilket symboliserede at to familier netop var blevet til én.
Gospel, ja tak!!!
Familien går i kirke hver søndag, så jeg tog selvfølgelig med denne søndag. Gudstjenesten var delt op i fem faser og startede super festligt. En storskærm med sangteksterne og et velspillende band samt et engageret og troende publikum udgjorde den perfekte scene for en fed omgang" FÆLLES-GOSPEL". Herefter fuldte en prædiken, fælles studium af Biblen (dagen bød på studiet af kapitel 5), nadver og tilslut takke-bøn (Gracias a Dios …) Jeg kunne ikke helt følge med det spanske under studiet af Biblen, men det var en spændende og faktisk ret stærk oplevelse.
TURISTTID
Botero maler ikke tykke mennesker
Jeg tog på museet "Museo de Antioquia" med Rocío. Fernando Botero har siden 1975 doneret talrige af egne malerier og skulpturer samt en god portion international kunst til museet, og er derfor på flere måder museets vigtigste kunster. Mange mennesker tror fejlagtigt at Botero blot maler tykke mennesker, men de spanskkyndige læsere kan her læse, hvordan Botero selv beskriver sin særprægede kunststil:
"Engordo a mis personajes para darles sensualidad. No estoy interesado en los gordos por los gordos…. Lo que digo es que no son gordas, sino voluminosas. Si hago una fruta, un paisaje, un animal, un hombre, cualquier cosa, está la deformación para exaltar el volumen. " - Fernando Botero.
"Hullet" og "Den intelligente bygning"
Et sted i Medellin finder man fire sammenhængende gange fyldt til bristepunktet med små butikker. Dette basar-lignende kvarter kaldes "El hueco" og her sælges tøj, sko, smykker, lir, mobilcovers og al slags teknik til ingen penge. Hullet er noget af en kontrast til de mange, moderne, gigantiske og "dyre" shoppingcentre som præger bybilledet og kendetegner Medellin - Colombias modeby. Byen - og folket - er med på den nyeste mode og Medellin er på mange måder en moderne storby. Nær La plaza mayor, tårner "El Edificio inteligente" sig op. Denne store, grå og klodset-udseende bygningen er total-automatiseret, hvilket jeg både fik forklaret af familien samt blev informeret om på min turistrundtur.
Hop af og på
De to sidste dage i Medellin legede jeg turist på egen hånd. Rocío foreslog at jeg købte billet til en hop-af-og-på-turistbus. Det var ret dyrt og ret turistet, men jeg havde en glimrende dag. Jeg hoppede af bussen fire gange: 1) ved Plaza de Botero, hvor bronzestatuer af voluminøse mennesker og dyr pryder pladen. 2) ved Parque de los deseos, hvor jeg besøgte el Jardin botánico. Det er ganske vist en imponerende botanisk have, men jeg mistede ret hurtigt gejsten for flora og fauna og fandt pludselig mig selv midt i havens børnelabyrint. 3) ved Pueblito de paipa, som ligger på en bjergtop midt i byen, hvilket gør udsigten ud over Medellin fuldstændig ideel. Byens størrelse er helt tosset for en silkeborgenser, for hvem Aarhus og København er de vante storbyer. 4) ved det nye og gigaaaaantiske shoppingcenter: Santa fé.
- comments