(Fototekst: fotoet udtrykker fint de blandede følelser ved afsked i Hamburg)

Sammenlagt tæt ved 20 timers rejse (13 timer i luften) fra Hamburg til Bogotá gik tilnærmelsesvis fejlfrit. I Frankfurt skabte mit backgammonspil dog mistænksomhed ved security-tjek og i Bogotá svigtede mine spansk-kundskaber en smule. I Bogotá blev jeg modtaget af Teresa: "Clarita!". Vi overnattede ved hendes datter i Bogotá og den følgende morgen kørte vi alle tre til Sogamoso, hvor jeg de kommende måneder skal bo ved hele Vasquez familien. Jeg ankom tilfældigvis til Sogamoso på Tatins fødselsdag (søn af Teresa og Rudolfo) og fik et så overvældende og protein-dominerende fødselsdagsmåltid midt på dagen, at jeg næsten måtte kapitulere. Nogle timer efter kørte jeg med Jaimes familie (endnu en søn) til en anden fest, som de var blevet budt til af deres rengøringshjælp.

Der var en enormt kontrast mellem de to fester, jeg deltog i denne dag. Vasquez familien befinder sig i den øvre middelklasse i Colombia og deres rengøringshjælp i den lavere klasse. Den sidstnævnte fest var en del af området Boyacas religiøse tradition, som hed sig at gæsterne på skift uafbrudt i tre dage dansede rundt om et helligt alter, lavet til lejligheden. Modsat de dansende som frit kunne skiftes (én mand og én kvinde skulle danse) spillede musikerne under hele begivenheden og på denne trejde dag så de noget medtaget ud. Jeg smagte den lokale alkoholiske drik "tichi", som det efter sigende tager flere dage at blande, men sprang over gryderetten bestående af en slags vandgrød med forskellige kødstykker i. Familien Vasquez og jeg var tydeligvis malplaceret og vi iagttog mere end vi var en del af denne religiøse fest - en fest som tydeligvis var ligeså fremmed for Vasques familien som den var for mig. På denne første dag i Colombia erfarede jeg med egne øjne, hvorfor man siger at Colombia er fyldt med kontraster.