Fototekst: Skolen jeg går på i Sogamoso er ret lille, men rummer trods den trænge plads omkring 500 elever. Da uddannelsessystemet er anderledes i Colombia, fortsætter "el colegio" op til 12. klasse, hvorefter man kan fortsætte direkte på universitetet. Skolegården bliver brugt flittigt i pauserne, hvor der på én og samme tid spilles fodbold, basket- og volleyball. Min klasse spiller meget volley, hvilket jeg heldigvis godt kan finde ud af. Her er multi-banen dog optaget af en gruppe børnehavebørn.

Første uge i Sogamoso er fløjet afsted. Tirsdag var jeg med Juanitas mor, Piedad, på arbejde. Til kollegaer og kunder præsenterede Piedad mig som sin datter. Piedad er advokat og afdelingschef i en lille bank og har heldigvis et fleksibelt job, hvilket tillod os at gå på café, handle ind, købe colombiansk sim-kort til min mobil samt slå et smut forbi en skønhedssalon.

Teresa foreslog allerede lørdag, at jeg kunne følge Juanitas klasse og onsdag havde jeg min første skoledag. Jeg følger en 10. klasse, så eleverne er 15-16 år. Første dag vurderede de mig til at være 17 år, så havde det ikke været for min manglende skoleuniform, var jeg uden problemer faldet i ét med mængden. Der går 15 elever i min klasse, men til tider skulle man tro, at vi var 50. Eleverne er venlige og enormt nysgerrige, da de ikke kender til Danmark. Derfor medbragte jeg en pose Piratos torsdag, hvilket på sin vis blev et stort hit. Ikke én eneste kunne fordrage lakrids-smagen og folks individuelle reaktioner var enormt underholdende. Colombiansk slik er overdrevent sødt og smager ret syntetisk, så den danske lakrids er simpelthen for saltet og for fremmed i smagen.

Foruden engelsktimerne kan jeg følge med i de to matematiske fag, mens det er begrænset hvor meget jeg forstår i de resterende timer . Mine klassekammerater forstår ikke helt, hvorfor jeg alligevel følger undervisningen og én foreslog i går, at jeg kunne spille kort i stedet mens en anden tilbød mig sin mobil og et par høretelefoner, så jeg kunne høre musik. Det er betænksomt, men bestemt ikke vejen frem, hvis jeg nogensinde skal lære spansk. Trods mit engagement havde jeg dog et spansk-nederlag torsdag, da jeg gik fra 2. lektion uden den ringeste anelse om, hvilke fag jeg lige havde fulgt. Det skyldtes primært at læren snakkede sig igennem hele lektionen uden at nedskrive en eneste glose på tavlen. En skoledag starter kl. 7.30 og slutter kl. 17, men vi har en 2 timers lang frokostpause fra kl. 12, hvor samtlige elever tager hjem for at spise et varmt måltid. (I Colombia serveres det varme og store måltid midt på dagen mens aftensmaden blot er et mindre måltid a la boller og kaffe.) Fredag er der ingen lektioner efter frokostpausen og denne eftermiddag bliver brugt i venners selskab. Denne fredag tog pigerne fra klassen og én dreng ved navn Alex ud for at bowle og spise "empanadas tipicas del valle" - Små stykker udhulet friturestegt brød med valgfrit indhold. Det var en sjov eftermiddag og en god afslutning på min første skoleuge.