Fototekst: Piedad, Tomás og Juanita kigger med længsel på et kuld hvalpe. Om en måneds tid skal familien udvælge én af hvalpene, men indtil da må de nøjes med at besøge kuldet i ny og næ.

På mine vandreture sidste uge opdagede jeg en park med diverse sportsbaner, stort græsareal samt et område med fitness-maskiner til offentligt brug. Så da alle klassetrin fortsat har test hver morgen og eftermiddag, har jeg brugt en masse tid i parken. Jeg har styrket min ryg samt læst i Mannuels bog med titlen "Dios está en el cerebro". [direkte oversat: Gud er i hjernen] Forfatteren argumenterer for, at Gud er et produkt af mennesket, og ikke omvendt, som den religiøse fremlægger det, at mennesket er et produkt af gud. I Colombia er majoriteten katolikker og generelt mere troende end i Danmark. Biblen har for eksempel sin synlige plads i samtlige hjem. - Jeg har dog en teori om, at det er mere symbolik end udtryk for praktiserende religiøsitet.

Tilbage på skolen har jeg primært fuldt Juanitas klasse, men blev torsdag lokket med ind i en 5. klasse, som fortalte at de skulle se film. Læren greb midlertidig chancen for at inddrage mig i undervisningen, som hurtigt udformede sig som et "interview", hvor eleverne stilte spørgsmål og jeg svarede. Interviewet startede på engelsk men gled over i spansk, da eleverne ikke forstod mine svar. Efter timen inviterede klassen mig til projekt-dag, lørdag. Børnehaven samt de yngste klassetrin havde op til denne dag alle arbejdet på diverse dyre-projekter, og da Jaime og Piedad skulle se Tomás fremlægge sit projekt, tog jeg med dem - dels for at høre Tomás fortælle om "el perro", hunden, og dels for at overraske de søde 5. klassesunger.

Torsdag var også dagen for 11. klassens "dimission". I anledning af 11. klassens snarlige afsked blev det colombianske flag (samt skolens flag) hejst, nationalsangen sunget og "det nationale håndtegn" fremrakt mod flaget.

Efter skole torsdag tog jeg med engelsklæren hjem, da jeg tidligere har tilbudt at hjælpe ham med den privatundervisning, han giver byens unge. Jeg fremlagde om Danmark, hvis eksistens kun én af eleverne på forhånd kendte til. Jeg fulgtes hjem med 4 af eleverne og fik derigennem kendskab til Brayan, som synger og spiller guitar. Vi faldt hurtigt i snak og blev enige om at mødes den følgende uge for at synge og spille musik.

Jeg har netop i denne uge for første gang sunget og spillet klaver for Vasques familien. Jeg troede, at jeg havde huset for mig selv mandag aften, men pludselig kom Tatin ind og vil høre med. Da Tete(Teresa) og Rodolfo kom hjem var Tatin straks på pletten igen, og han insisterede på, at jeg også skulle synge for dem. Nu har Tete en idé om, at jeg skal synge til kvarterets sammenkomster her til jul samt undervise Tatins børn op til. Jeg tror nu ikke at jeg tør.

Tidligere på ugen havde jeg en sjov oplevelse i 10.B, hvor to drenge havde det fantastisk sjovt med at studere min mobil. De forsøgte at læse en dansk nyhedsmail og fandt det danske sprog enormt sært. Ved ordet "kontanthjælpsmodtager" stod de af pga. ordets længde samt det fremmede bogstav, æ. De dvalede ved ordet i et stykke tid og ville have forklaret ordets betydning. Jeg forklarede meget pædagogisk, at man i Danmark modtager penge af staten, hvis man er fattig. Efter lidt tænke-tid gik der et lys op for den ene dreng, som svarede: Aaarg, korruption!!!

Tete og Rodolfo har været i Bogota torsdag-søndag, og jeg har nydt at have huset for mig selv. Det meste af weekenden har jeg tilbragt med Tomás og hans behagelige familie, som jeg elsker at være i selskab med.