Wanaka - The Glaciers

Opkvikkede forlod vi Queenstown. På vejen til Wanaka kom vi forbi den samme bro, som vi dagen forinden havde kastet os hovedkulds ud fra. Turen gik nok en gang gennem smukt bjerglandskab, furet af de mange floders stædige erodering af klipperne. Vandet var i mange af floderne azurblåt, grundet den specielle mineralsammensætning i vandet. Smukt smukt smukt!! Vi nærmede os Wanaka, og så frem til at besøge Puzzling World. Det var et lille center, hvor der var illusioner på menuen. Der var flere skægge rum. Det mest spektakulære værende et rum, hvor balanceevnen og tyngdekraften blev ændret. Det var selvfølgelig kun en illusion, men en meget virksom en. Lidt sejt at se vand løbe opad. Der var også en stor labyrint, som vi vadede rundt i 1 times tid. Dernæst kørte vi ind til selve Wanaka, som beskrives som Queenstowns lillesøster. Det var en pæn by, hvor hovedattraktionen var stranden i centrum af byen. En strand på breden af Lake Wanaka. Stranden var af ligeså høj kvalitet, som mange sandstrande. Det var lidt sejt. Da der ikke var nogle Campsites lige omkring byen, handlede vi lidt ind, og kørte fra byen. Endnu et af vores korte bystop. Vi campede små 40 km væk, ved breden af Lake Wanaka-det var ikke nogen helt lille sø. En kølig eftermiddagsdukkert, en gang kyllingenuggets med råkost og rösti, så var den dag vel spændt. Vi oplevede endnu et af de New Zealandske vejrskift. Det blæste op og i løbet af 5 minutter, var der bølger på søen, der før havde været blikstille.
Om morgenen kørte vi afsted mod The West Coast. Der ventede os en tur gennem nogle seriøse bjerge, men inden vi nåede de rigtige bjerge, holdte vi ind ved Blue Pools. Som navnet antyder, er det nogle pools, med blåt vand. Det er fantastisk, at vand så klart kan have en farve. Farven skyldes mængden af calsit i vandet, der kommer fra gletsjerne i de høje bjerge. Bjergkørsel tager noget længere tid end normalt, så et par timer senere, et par vandfald mere i erindringen og små 130 km længere vest på, stod vi i den lille by Haast. Her forhørte vi os i infocenteret, der dog ikke var så infovilligt. Af mangel på bedre forehavende og da vejret var kedeligt, satte vi kursen nordpå mod Fox Glacier. Endnu et par timer senere trillede vi ind på P-pladsen til Fox Glacier til noget af en overraskelse. Pludselig udbrød Christina: "det er AKs mor!!". En af Christinas veninders mor, som ville være i New Zealand samtidig. Verden kan være meget lille og sikken et sammentræf. Vi sludrede lidt og forsatte hver vores rejse. Efter en gang frokost, gik vi hen og så på isklumpen. Det er lidt skægt, at gletsjeris også kan være blåt. Der var flere markører for, hvor isen har været i fortiden. Det er imponerende, at så meget is kan bevæge sig. Hvor gletsjeren bevæger sig hurtigst, skubber den sig 3 meter frem, om dagen! Inden vi ville køre til Franz Josef, ville vi gå en tur rundt om Lake Mathews. Eftersigende skulle man, hvis vejret var til det, kunne man se gletsjeren spejlet heri sammen med Mt. Cook. Endnu en gang var vejret ikke til det, øv øv. Vi kørte mod Franz Josef Glacier, som lå 25 km bjergkørsel væk. Det første vi gjorde var at forhøre os i infocenteret om muligheden for at komme op på selve gletsjeren. Der var desværre fuldt booket, men hun sagde, at man nogle gange kunne være heldig at komme med på afbud, hvis man var der om morgenen til afgang. Det ville vi så være. Vi fik udpeget et par campingpladser og et par kortere vandreture. De billige Campsites lå selvfølgelig uden for byen. Solen skinnede, så vi kørte ud mod stranden, hvor den ene af de 2 udpegede sites lå. Det var ikke den billigste, så vi nøjedes med at sidde i solen og spise aftensmad, gå en tur ved stranden inden vi kørte til vores 2. mulighed. Den var en fin stor Campsite. Her overnattede vi og gik tidligt til ro, da vi ville tidligt op for at se, om vi var heldige at komme med på afbud.
Vi daffede afsted lidt over 7 for at være der i god tid. Det viste sig dog hurtigt, at der var lille sandsynlighed for, at vi ville komme med. Æv æv. Vi fik at vide, at der afgik ture til Fox Glacier også, og at der måske var chance der. Vi kørte til Fox og måtte slukørede se det første hold gå afsted. Der var dog en afgang mere 1 time senere, og der lykkedes det. Vi kom på en heldagstur på Fox Glacier, efter at have krydset fingre i flere timer. Efter en kort briefing var vi på vej sammen med 12 andre, omkring kl 10.40. Den første halvanden times tid gik med at gå til gletsjeren af en stejl rute, hvor vi begge syntes, at vores guide var umådelig langsom. Langt om længe nåede vi isen, og udstyret med crampons på støvlerne var vi klar. Crampons er nogle jerndutter, man spænder på støvlesålen, så man kan stå fast på isen, for den er sjovt nok møgglat. Afsted over isen gik det, eller rettere i sneglefart, da det åbenbart var guidens vigtigste opgave at hugge trappetrin til os turisttumlinger. Det blev gjort med en medbragt hakke og tog en evighed. Vores guide havde et meget nært forhold til sin hakke og brugte den alt alt for ivrigt, han blev derfor døbt Dean Axe. Det var sejt at gå på gletsjeren. Der løb vand flere steder, da der ikke var frostvejr, smeltede isen i et væk. Flere steder forsvandt smeltevandet ned i sprækker og revner, som med tiden dannede grotter og tunneller. Vi så flere af den slags smeltevandstunneller og var også nede at kravle i en. Det var fedt, og isen er virkelig så blå, som den ser ud i naturprogrammerne. Vi kom så langt op på gletsjeren, som det overhovedet var muligt. Der er et punkt, hvor ingen mand, eller kvinde er gået forbi, da det simpelthen er alt for ufremkommeligt og slet og ret livsfarligt. På vores tur kom vi igennem langt de fleste aspekter af alpine forhold. Vi tog afsted i strålende solskin, var på isen uden jakke og pludselig stod vi i øs regnvejr. Det er vildt, som det kan skifte. Vi lærte en del om gletsjerområdet, bla. at der på toppen falder et sted mellem 50 og 100 meter sne om året! Det er den sne, der presses sammen og bliver til is, der så glider ned af bjergsiden, og wupti så har du en gletsjer. En rigtig god og spændende tur i et rigtig smukt og spændende område. Efter vores tur var vi godt trætte, så vi vendte næsen mod campingladsen for endnu en nat.
Næste morgen havde vi blot et punkt før turen gik længere op ad vestkysten, Franz Josef Glacier. Den var ikke ligeså flot og imødekommende som Fox, og turen derud var heller ikke noget i sammenligning. Morgenen blev dog opmuntret af 4 Keaer, der var godt igang med narrestreger. De var ved at bryde ind i en Rangers taske, som lå på ladet af hans bil. Vi sagde tak for nu til gletsjerområdet, og satte kursen videre nordpå...