Yosemite - Lake Tahoe

Vi nåede til Fresno hen på aftenen, og lod os tjekke ind på Welcome Inn. Vi har flere gange følt os "snydt", da alle priser i USA er eksklusiv skat. Den bliver så først langt på i sidste ende, så den opgivne pris er ikke til at regne med. Derudover har hver by sine skatteregler, så man aner ikke, hvad man kan forvente. Mega træls, men det er sådan, de har valgt at gøre det.
Vi var tidligt afsted næste morgen. Bilen pakket med ting omkring kl 8. Vi nåede til Yosemite i fin stil, og fik at vide, at det meste af parken var tilgængelig. På vej til Yosemite Valley, stod der pludselig en coyote på vejen. Vildt spændende at se sådan en vildhund på tæt hold. Den var ganske interesseret i os og bilen, så til sidst rullede vi vinduet op. Søde dyr spiser jo også frokost. Vi skulle lige til at gå mod dagens første stop, Bridalveil Falls, da katastrofen indtraf. Vi har været lidt for gode til at glemme ting. Det være sig en pomelo eller en flaske vand, men aldrig noget så vigtigt som dette. Hvor var den ene af vores små tasker? Tasken med vores pas og flybilletter!! Den stod såmænd i Fresno 2 timers kørsel tilbage. Nej hvor var vi sure på os selv. Uden andet valg vendte vi bilen og kørte samme vej tilbage. Efter 2 lange timer, kørte vi med krydsede fingre op foran motellet i Fresno. Heldigvis havde de tasken, med alt dets indhold i. Pyha! Stadigvæk ærgelige over den spildte tid, kørte vi tilbage mod Yosemite. Vi havde nu brugt det meste af dagen på at køre frem og tilbage. I udkanten af parken lå den lille by Oakhurst. Herfra var der godt halvanden time ned til selve dalen ad bjergveje. Vi valgte at forhøre os i et infocenter i Oakhurst, om der var noget, vi kunne foretage os i området, den sidste del af eftermiddagen. Det viste sig, at der lå en sø, Bass Lake, som pga. renovering af en dæmning var blevet drænet. Hvor tit kan man lige befinde sig på bunden af en sø i længere tid, uden at drukne. Det skulle vi da. Vi gik os en fin tur på søbunden, som lugtede temmelig fælt af brak vand og døde sø-kriblekrabledyr. Vi overnattede den nat på Comfort inn i Oakhurst, og mæskede os i en anden af Amerikas famøse kulinariske discipliner; færdigretter. De blev nuket på professionel vis i værelsets mikrobølgeovn. Ooh, the American life.
Vi ankom til dalen hen på formiddagen. Vi så Bridalveil Falls, inden vi parkerede bilen. Vi besøgte deres visitor center, som havde en glimrende film om dalen. Dernæst smurte vi madpakke, og tog en af parkens gratis shuttlebusser til starten af Mirror Lake hikingtrail. Det var desværre ikke helt så flot og malerisk som håbet, men stadigvæk en pæn gåtur. Vi spiste frokost på en sten i solen under et stort træ. Da vi havde gået lidt, opdagede vi, at vi havde glemt en trøje. Vi er så dygtige. Så tilbage med os. Det heldige var dog, at der kom et par rådyr gående, da vi kom tilbage, og på et tidspunkt var vi ikke mere end 4 meter fra dem. Vi sluttede dagen med at gå tilbage til visitor centeret. Godt ømme i benene satte vi kurs ud af parken. Langsomt kravlede vi op i højden ad stejle bjergveje. Her i 1.2 km højde åbenbarede der sig en fantastisk solnedgang, med farver der var helt anderledes, end hvad vi havde set før. Vi syntes ikke helt, vi var færdige med Yosemite, så vi indlogerede os på Narrow Gauge Inn, lige udenfor parken. Her mødte vi Mr. Knuckles. Stedets 26 tåede huskat. Så sød og blød, og en smule sær med sine mange tæer. Stedet var smadder hyggeligt og værelset holdt i gammel stil.
Næste morgen nød vi den udleverede kurv med Continental morgenmad, inden vi kørte til dalen igen. Der var en del kortere gåture, vi ikke havde nået dagen før. Vi gik en tur i selve dalen, inden vi kørte hen og så Yosemite Falls. Det viste sig at være verdens 5. højeste vandfald. Det faldt 750 meter fordelt over to etaper. Imponerende! Desværre var der ikke fuld tryk på, da det meste af sneen højere oppe var smeltet, der var dog stadigvæk en god del vand i. Desværre for os, der ikke er de mest erfarende langdistance hikere, ligger langt det meste af parken hengemt, og er kun tilgængeligt efter dagslange hikes. Vi syntes, vi havde nydt nok af Yosemites smukke natur, og kørte derfor ud af parken. Vi havde den foregående aften fundet ud af, at der lå et reptil museum i byen Lodi. Det satte vi kurs imod, da det alligevel lå på vejen, der ville føre os videre nordpå. Det var en kort køretur på godt 3 timer. Vi havde desværre ikke adressen, men håbede på at kunne finde nogen at spørge. Da vi ankom til byen, spurgte vi os for flere steder. Der fandtes ikke en sjæl, der vidste noget om et reptil museum, det tætteste vi kom var en fuglehandler, men det er jo ikke helt det samme. Slukørede kørte vi videre fra Lodi. Vi havde besluttet os for at slå "et smut" ind forbi Lake Tahoe. Vi nåede byen Jackson hen ad aftenstid. Vi shoppede lidt mad i den lokale Walmart, og overvejede et kort øjeblik at tilbringe natten i bilen. Den ide droppede vi dog hurtigt igen, da en lokal oplyste os om, at temperaturen ville falde til 25 grader, Fahrenheit (-4). Vi tilbragte natten ved casa et eller andet.

På nettet havde vi fundet en diner, der havde fået rigtig gode anmeldelser. Den skulle få lov til at vise sit værd, og levere os vores morgenmåltid. Dineren lå i den lille by Plymouth en lille halv time nordpå. Omkring kl 10, sad vi på autentisk vis bænket i en lille sofabås. Her stod den på enorme portioner morgenmad, mest bestående af kød og æg i skøn forening toppet op med nogle grydelågsstore pandekager. Gott im himmel hvor var vi mætte, da vi trillede derfra. Dagens første stop var planlagt til at være Old Gold Bug Park i Placerville. Her skulle man for 2$ kunne goldpanne. Desværre viste det sig, at der var "closed for the season"! Ærgelige over igen at have løbet panden mod vintermuren, fortsatte vi mod Lake Tahoe. Der var ikke meget vinter at spore i Placerville, men det ændrede sig hurtigt, da vi kom op i højderne. Lake Tahoe lå indhyllet i et pænt lag sne. Vi kørte til søen og gik en kort tur i kulden. Vores tasker indeholder ikke just tøj til den slags vejr, så til tider føler vi os lidt begrænsede af vind og vejr. Og ligefrem at købe vintertøj for så at slæbe det med til Sydamerika, synes også en smule omsonst. Vinteren fik dog taget på vores humør. Vi ville egentlig have været til Lassen Volcanic National Park og Yellowstone National Patk, men da de lå højere end Tahoe, valgte vi at se os slået, og køre tilbage nedad og udad mod kyst og plusgrader, og byen med Golden Gate Bridge, San Francisco....