Washington

Flyveturene forløb planmæssigt, og vi landede i Baltimore lidt efter kl 18. Vi havde som sådan ikke nogle planer om at se Baltimore, så vi undrede os lidt over, hvorfor vi i grunden var landet her. Vi besluttede at tage direkte til Washington. Det foregik med tog. Der kørte gratis busser til stationen, så det var ganske let, hvis man altså kom med den rigtige. Det gjorde vi ikke. Vi fik os derfor en lille rundtur på Baltimores long-term parkinglots, og buschaufføren var lidt muggen over at skulle køre os tilbage til lufthavnen. Super start på østkysten, det kunne jo kun blive bedre herfra. Vores andet busvalg var dog bedre, og vi kom til stationen. Vi kom også med toget til Washington, og en halv time senere stod vi på Union Station. Herfra anede vi heller ikke, hvad vi skulle, heldigvis er der altid en McDonald med lidt behjælpeligt wifi. Her fandt vi et hostel, som vi rimelig let kunne komme til med metro. Det var mega hårdt at skulle bære sin taske igen, og med alle de ekstra ting, vi havde samlet sammen over de 3 måneder i bil, havde vi også alle arme fyldt med poser. Herre lange arme! Hostellet hed DC Hostel, og lå på 18 th St, som viste sig at være en partygade. Det var ikke lige til at finde hostellet, og da vi endelig fandt det, var der ingen senge ledige. Han havde sendt folk væk hele dagen. Heldigvis for os var klokken nu blevet 22.30, så værten forbarmede sig og sagde, vi kunne sove på den ene sofa, og i opholdsstuens lænestol. Der ville så være senge ledige næste dag. Godt tilfredse med dealen, smed vi vores tasker, og satte os til rette. Der var et stort tv, hvor der kørte en basketballkamp på. Værten, en lidt mystisk gut, vidste alt om basket, og forudsagde skræmmende præcist, hvad der ville ske, før det skete. Efter basketkampen stod den på en film. Værten gik kl 23. Deromkring pakkede vi os sammen, Christina på sofaen, og Emil i den formidable komfortable (Joey-style) lænestol.
Det viste sig at være sidste springbreakuge, så der var fuld gang i gaden, så det blev ikke til helt uforstyrret søvn. Det havde vi nu heller ikke forventet, men alt i alt sov vi fint.

Vækket af tumult i stuen, stod vi op og fik os lidt morgenmad. Det var dog kun toastbrød med smør, men det var inkluderet i prisen, så vi nød det i fulde drag. Vi var nødsaget til at blive og vente på, at vores senge ville blive klar. Så vi slappede og hang i sofaen. Omkring kl 11, kunne vi slæbe vores tasker op i det 6 mands dorm, der ville være hjem de næste 3 nætter. Derefter gik vi afsted. Vores hostel lå lidt udenfor centrum, 5km, men intet der ikke kunne klares på gåben. Gaden vi boede på var smadder hyggelig, med huse der var designet til en storby. De var allesammen højere, end de var lange eller brede. De havde allesammen 3 eller flere etager, hvilket gav flere kvadratmeter på mindre plads. Derudover var vores kvarter rigtig pænt. Alle husene var pænt udsmykket, og mange af dem var farvede. Vejrudsigten sagde, at vejret skulle blive bedre dagen efter, så vi havde besluttet os for, at der skulle besøges museer. På vej til "the Smithsonian castle" kom vi dog forbi det hvide hus og Washington monumentet. Skægt at være steder, man så mange gange har set på film. Vi dvælede dog ikke, da vi dagen efter ville på den helt store vandretur i byen. "the Smithsonian castle" er centrum for en række museer i Washington. Folkene bag the Smithsonian arbejder på at samle og bevare så mange historiske artifakter de kan. De ikke bare samler ting, de udstiller dem på kæmpe museer, samt de kontinuerligt foretager research på deres samling. Alle omfattende museer er fuldstændigt gratis og åbne for alle. I Washington er der 18 museer, der spænder enormt bredt. Der er alt fra Air and space museum, African American history, Natural history museum og Woodley park-zoo, de samler nemlig også, og researcher dyr. Det er ufatteligt, hvad de har samlet og ikke til at begribe den mængde vigtig arbejde, der bliver udført. Overvældet begav vi os, efter en film på slottet, mod Natural History Museum.
Det var et kæmpe museum! Vi brugte 4 timer, og nåede igennem dinosaursektionen, patterdyrssektionen samt deres samling af mineraler. Der var mange mennesker, men det er også kun fair nok med så storslået en samling. Vi holdte en kort pause, inden vi gik til American History Museum. Her håbede vi på at kunne se uafhængighedserklæringen. Det kunne vi desværre ikke komme til, da det ikke var på det museum, den befandt sig. Vi så dog Præsident Lincolns hat, den høje han havde på, da han blev myrdet. Et godt eksempel på the Smithsonians. En eller anden person anerkendte vigtigheden af denne hat, og bragte den i sikkerhed. Flere hundrede år efter kunne vi så stå og se på den mørnede hat, og mærke historiens vingesus i nakkehårene. Derudover så vi en udstilling om en af historiens vigtigste opfindelser, den elektriske pære. Der var desværre sektioner under renovering, så Elvis' guitar fik vi ikke set. Vi fik dog set kjolerne båret af tidens First Ladies. Godt trætte slæbte vi os hjemad. Klokken var aftensmadstid, så vi fandt en Etiopisk restaurant, som serverede os to forskellige retter på en traditionel etiopisk madpandekage. Det var noget nyt, og smagte ganske godt. Måltidet blev spist med fingrene, for det gør de i Afrika. Trætte nåede vi tilbage, og fortrak hurtigt til vores værelse. Pyha, vores stakkels små bilben var trætte.

Næste morgen gik som foregående. Morgenmad og så afsted. Vi gik samme rute, som den foregående. Vi nåede Det Hvide Hus og gik rundt om det. Vejret var bestemt blevet bedre, og solen skinnede og varmede så dejligt. Det var søndag, og Det Hvide Hus emmede af brunch, det var nok ikke mange traktater, der ville få en underskrift den dag. Vi gik til Washington monumentet. Obelisken, der så høj ud på afstand, blev bestemt ikke mindre, da vi kom tættere på den. Derefter stod den på WW II memorial, Lincoln memorial, Jefferson memorial og en række andre monumenter og memorials. Alle monumenter og memorials bærer tydeligt præg af, at der ikke er sparet på materialer, og at de er rejst med enorm ære og patriotisme i tankerne. Hvid marmor er der blevet brugt enorme mængder af, og detaljerede statuer, der må have taget meget tid og håndværksmæssig snilde at producere, stod overalt vi kom frem. Virkeligt imponerende. Vi var efterhånden kørt lidt trætte i memorials, så vi bevægede os imod en af Washingtons andre kendte bygninger, the Capital building. Da vi nåede op til bygningen, satte vi os overfor på nogle trappetrin og nød solen, mens vi kiggede på endnu et famøst bygningsværk. Den kridhvide bygning spejlede sig i et stort bassin, hvilket gav en fornemmelse af ekstra storhed. Spejlbassiner er brugt flittigt rundt omkring i byen. Mest berømt er selvfølgelig bassinet, hvori den store obelisk spejler sig. Det var desværre under renovering, så vand var afløst af, øhh, intet vand, og masser af maskiner og andet ureflekterende materiale. Møg møg, men typisk for turen.
Nå tilbage til Capital building. Vi ville tættere på, så vi bedre kunne se detaljer etc. På vej rundt om bassinet, kom vi forbi Washington botanisk have, endnu en Smithsonian ting. Her var der orkideudstilling. Det var jo for godt til bare at gå forbi, og når det nu også var gratis. En lille time gik vi og beundrede de mange flotte blomster. Vi kiggede også kort på resten af de indendørs udstillinger. En ganske imponerende samling. Vi nåede hen for foden af Capital building, der også voksede i fremtoning, som vi kom tættere på. Når man står på trappen med bygningen i ryggen, har man et snorlige view helt til Washington monument, og bag det Lincoln memorial. Et frit view på flere kilometer igennem en storby, det ses vist ikke så tit. Vi havde fået nys om at en tur op i byens gamle klokketårn, var en god og gratis oplevelse. Det var næste punkt. På vej derhen satte vi os i Washington Sculpture Park. Her var udstillet flere udendørs skulpturer, hvoraf den ene mindede om de gamle vikinge ting, hvor man i gamle dage tog de store beslutninger og gjorde sig store tanker. Der kom dog intet ud af det, men granitstolene var ganske behagelige. Og vi så nogle grå egern, som de har en del af i Washington. Klokketårnet er en del af en gammel stor bygning, der i sin tid var byens postkontor. Det er en virkelig flot bygning både udvendig og indvendig. Midten af bygningen er et stort rum, der fra gulv til loft måler 11 etager. Der er dog ikke postkontor længere, men derimod madboder og souvenirshops. En uinteresseret Ben&Jerry medarbejder, solgte os to små vafler, som vi nød i midten af det store rum. Efter isen ville vi op i tårnet. Vi stod ved elevatoren kl 16.48. Der var låst og lukket. På et skilt stod der, at lukketid var kl 16.45 DOOH! Slukørede måtte vi gå derfra, men lovede at komme igen dagen efter. Vi besluttede at bruge tiden på at gå i Air and Space museum. Det lukkede imidlertid en halv time efter, så endnu en ting vi måtte tilbage til dagen efter. Tiden var kommet til at bevæge sig hjemad, og til at finde aftensmad. Det blev til indisk på turen hjemad. Det var en kølig aften, så vi var glade, da vi kunne komme indenfor i hostellets lune, og krybe under dynerne.

Da vi næste morgen, efter det sædvanlige toastbrødsmorgenmåltid, drog afsted på vores sidste hele dag i Washington, havde vi travlt. Der var så meget, vi gerne ville nå, og nok ikke tid nok til det hele. Nå, afsted med os. Dagens første etape hed Arlington Cemetary. Det ser ud som i filmene. Rækker på rækker af kridhvide kors, på de grønneste græsarealer. For en gang skyld var vi heldige med vejret og årstiden. Solen skinnede og formiddagen var frisk og kølig. Rundt omkring på plænerne stod der blomstrende træer, der spættede det grønhvide landskab med øer af pink og lilla. Vi har på vores tur igennem USA virkeligt kunne mærke den amerikanske patriotisme og fædrelandskærlighed, og Arlington Cemetary kunne snildt være en kilde til dette. Der optrådte en helt særlig stemning på hele stedet, der emmede af respekt og ærefrygt, og det var bestemt et sted, der til stadighed blev brugt til at mindes fortiden. Vi så afdøde præsident Kennedys grav og overværede et vagtskifte ved de ukendtes grav. Her står der soldater på vagt 24/7 365 dage, til ære for de mennesker, der har mistet livet i amerikanske krige gennem tiden, men som aldrig er blevet fundet til ordentlig begravelse. Det var et imponerende og smukt sted.
Efter denne stille start på dagen, tog vi videre til Pentagon. Vi vidste ikke helt, hvad vi kunne forvente os, og det viste sig, at vi ikke kunne forvente os noget som helst. Udover mindesmærket for folkene ombord på flyet, der den 9/11 blev fløjet ind i Pentagon, kan man intet se uden aftale. Man må ikke engang tage billeder af bygningen. Vi havde håbet at få et lille indblik i USAs store kommandobunker, men det skal man enten være ansat, eller en jævnt god hacker for at få. Vi kiggede lidt på mindesmærket, og kom uheldigvis til at tage et par billeder af bygningen. Slukørede tog vi metroen tilbage til Washington centrum.
Nu stod den på klokketårnet. Vi spiste frokost i den gamle postbygning, inden vi tog elevatoren op til udkigsplatformen. Her var der en fin udsigt over byen, og man kunne se langt i det klare vejr. I tårnet hang også de originale fredsklokker, skænket til USA af England en gang efter borgerkrigen.
På jorden igen havde vi valget at gå i zoologisk have, eller på Air and Space museum. Valget faldt på museet, da det ikke lå så langt væk. Endnu et kæmpe museum. Dette museum er så stort, at der i deres udstillingsområder kan ligge 4 fodboldbaner. Det vilde er, at de et stykke uden for byen, har endnu en hangar med ligeså meget plads. Det er ubegribeligt stort. Vi startede med den mest logiske sektion, brødrene Wrights første flyvemaskiner. Det er de oprindelige maskiner, der er udstillet, hvilket gør oplevelsen så meget federe. Det var skægt at se, hvordan de kæmpede med at få deres vidundermaskiner løftet fra jorden. En fin film fortalte historien. Derefter gik turen ellers gennem de førte motoriserede maskiner, til jetmaskiner og tilsidst rumfart. Det var noget af en tur, hvor man nok en gang blev forundret over de teknologiske fremskridt, der er kommet til verden de sidste 100 år. Der var mange mennesker, så efter ca 3 timer, var vi møre.
Vi nåede heldigvis lige en sidste vigtig ting, National Archieves og uafhængighedserklæringen, Bill of rights samt The Constitution. Her af alle steder mærkede man historien for fuld power. De vigtigste dokumenter i USAs historie, alle sammen samlet i et og samme rum. Det var sejt at se med egne øjne. På uafhængighedserklæringen er der et håndaftryk, som ingen ved, hvem har sat. Sikken et mysterie. Der var også en udstilling om Benjamin Franklin. Endnu en genial mand, som bliver æret med pomp og pragt i den amerikanske befolkning. Desværre lukkede museet, og vi blev gelejdet mod udgangen af en stor neger.
Vi bevægede os hjemad. Vi var efterhånden blevet godt sultne, og vi fandt os et gudsbenådet sted, der serverede de absolut bedste burgere og frittere. The Town Tavern på 18 th st. 5$ burger basket og en pitcher øl til 5$. Fantastisk afslutning på Washington opholdet.

Den følgende morgen havde vi busbilletter til New York, og vi forlod planmæssigt landets hovedstad kl 11.30. Washington er et fantastisk sted!