Los Angeles - Las Vegas

Det gik helt fint og stille og roligt med at komme ind i ellers så strenge USA. Der gik gratis shuttlebus fra lufthavnen til biludlejningsfirmaerne, så det var super nemt. Vi ankom til National og fik os en træls overraskelse. Vi skulle nemlig betale drop-off fee, tax og under-age fee (da lille Emil kun er 24-lidt endnu i hvert fald). Værsgo at betale knap kr. 8.000. En sur besked at få, når man troede, man havde betalt alt hjemmefra. Damen ved National fik lidt ondt af os, så hun gav os en gratis opgradering af bilen, som plaster på såret-en fed hvid Nissan Altima 2.5 S-nice!
Vi fik bilen startet og kørte afsted, uden at ane hvordan og hvorledes, da vi kun havde nogle små kort at køre efter. Vi var sultne og havde brug for net, så vi holdte ind ved Burger King-mums. Da der ikke var nogle campingpladser i umiddelbar nærhed af L.A., valgte vi at indlogere os på Adventure Hostel. Her havde de både lidt gratis mad, 1 glas champagne/sodavand, wifi, te og kaffe samt blåbærmuffins til morgenmad. Vi var så heldige at få et 20 mands dorm helt for os selv og kunne få sovet ud ovenpå flyveturen.
Om morgenen efter et dejligt bad og nogle blåbærmuffins kørte vi til Venice Beach og gik en tur. Vejret var ganske fint, og det var en fin strand med både surfere, skatere og sælgere. Tilbage ved bilen opdagede Christina dog, at hun manglede sine solbriller, så vi gik en runde mere i håb om at finde dem. Det gjorde vi desværre ikke, øv øv. Vi satte herefter kurs mod Walk of Fame. Det viste sig dog at være sværere, end vi havde regnet med. Der er sindssygt mange biler, mange vejbaner, og så er skiltningen noget anderledes end derhjemme. Vi holdte ind ved Wendys for at spise frokost og spørge om vej. Efter at have kørt forgæves og ledt efter en parkeringsplads et par gange, fandt vi endelig frem til vejen med stjernerne. Der var mange stjerner lige fra Tom Hanks, Johnny Depp, Beatles, Elvis Presley til Simpsons og Peter Plys. Der var dog-med vores held-selvfølgelig en del af denne vej, der ikke var tilgængelig grundet "The Oscars" - typisk. Vi gik dog det af vejen, vi kunne og så også Hollywoodskiltet fra et shoppingcenter af. Vi besluttede os for at prøve at komme tættere på det berømte skilt. Også det viste sig at være en udfordring. Igen måtte vi spørge om vej efter at have kørt forgæves adskillige gange, LA er kæmpe stor. Vi kom dog frem og nåede lige at få nogle billeder af skiltet, inden solen gik ned. Igen måtte vi indlogere os på samme hostel. Denne gang skulle vi dog dele værelse med 8 andre. Da der ikke var mere gratis mad, bestilte vi lidt i den tilhørende restaurant, da man fik 20% rabat. Christina fik fish&chips og Emil fik chopped serloin-eller det troede han. Vi spurgte tjeneren, om det var chopped og pegede på menukortet, hvortil hun svarede ja og om alt var fint. Det var bedre, da det var en hel bøf. Da vi så regningen, fik vi os dog en lille overraskelse. De havde taget prisen for top serloin, som var dyrere end chopped. Vi diskuterede lidt frem og tilbage og endte med at få 40% rabat. Bare træls eftersom det stadigvæk blev dyrere end regnet med og vi netop havde spurgt og peget. Dumme tjener. Derefter gratis champagne og kage og så på hovedet i seng.
Efter et bad og nogle blåbærmuffins næste morgen kørte vi til et supermarket og fik handlet lidt ind. Da vi ingen køleboks har, er det begrænset, hvad vi kan købe af mad. Det blev til lidt frugt, vand og toastbrød. Herefter satte vi kursen mod Las Vegas. Vi kørte fra LA ud i Mojave ørkenen. Det var lidt en anden slags ørken, end den vi havde set i Australien. Der var mere ørken over den, og den så langt mere "død" ud. Det var dog ikke mindre imponerende at køre igennem. Vi kørte flere gange af interstate 15, for at Cruise en lille tur på sektioner af den famøse route 66. Flere steder blev der gjort meget for at bibeholde det gamle udtryk. Fedt og skægt at se. Vi kom til en lille "by", der hed Barstow. Det var mere butik end by. Der var flere outlet-centre. Vi kunne ikke nære os, så vi gik ind og kiggede. Vi fandt et Levi's outlet med vildt lave priser. Med lidt nyt kluns, kørte vi videre mod Las Vegas. Vi nærmede os, men inden vi nåede helt dertil, holdte vi ind ved endnu en lille shoppeby. Her var der outlets og casinoer samt et infocenter. Vi gik i infocenteret for at høre omkring overnatninger i Las Vegas. Vi havde tænkt os at sove i bilen, da der ikke var virkelig koldt. Vi fik Info om nogle campingsites, der fungerede på samme måde, som de New Zealandske doc-sites. Herefter gik vi en lille tur i centeret. Der var også lidt, der kunne friste. Herefter fik vi rabat på en græsk cafe, inden vi strøg til Las Vegas. Man er ikke i tvivl om, når man nærmer sig byen. Himlen lyser op, og Luxor casinoets skybeam kan ses milevidt. Da det havde været en lang dag, nøjedes vi med at se byen på afstand, hvilket også var et imponerende syn. Uden for byen var der kul sort, og en meget klar stjernehimmel dvælede over os. Karlsvognen hang over os, som et velkendt pejlemærke og bevis for, at vi igen befandt os på den nordlige halvkugle. Vi kom frem til camp-sitet ved Lake Mead. I det blege lys fra vores LED lommelygte, og med skiundertøj, t-shirts og sokker på, krøb vi til sædes. Vi savnede begge to de bløde madrasser fra Flowrider og Crane. Men natten falder jo på, uanset hvilken bil man har.
Vi vågnede i bilen efter en lidt kølig nat.
Efter nogle toastbrødsmadder kørte vi til Hoover Dam. Sådan et monument kan man ikke sove i nærheden af uden at se. Det var et imponerende bygningsværk. Der var faktisk 2 imponerende bygningsværker at se. Lige ved siden af stod memorial bridge. Herefter kørte vi til et af Las Vegas outletcentre for at lede efter hiking støvler-dog uden held. Derefter kørte vi ind til centrum og gik en tur langs The strip (hovedgaden). Der var tårnhøje bygninger overalt. Vi så Caesers palace, Bellagio og det berømte springvand samt Treasure Island. Det var lutter resorts med casinoer, dyre butikker og restauranter. Da vi havde gået lidt, så vi et skilt med half price tickets. Der måtte vi da ind. Lidt efter kom vi ud med rabatbilletter til sushibuffet og billige billetter til et komedie-/hypnoseshow med Marc Savado ved Planet Hollywood senere samme aften. Vi fik gået en del og var også inde i et casino og kigge. Da vi ville have mest muligt ud af buffeten, parkerede vi bilen ved Planet Hollywood og skiftede til finere tøj i aftenens anledning på restaurantens toilet. Så var der ellers dømt sushi og andet godt til den helt store guldmedalje-mums! Der var også omkring 12 slags dessert at vælge imellem-puha hvor blev man mæt. Der skulle heldigvis gåes en lille smule, før vi kom hen til showsalen, hvor vi stod i kø og ventede i knap 1 time. Da vi endelig blev lukket ind, gik der heldigvis kun kort tid, før showet startede. Der blev udelukkende brugt frivillige, så showet startede med, at man kunne melde sig. Der var lidt over 30, der meldte sig. Herefter blev publikum bedt om at forholde sig roligt og ikke larme, mens Marc udførte en indledende hypnose. Ud fra denne udvalgte han 10 til det endelige show. Da det var klaret, kunne showet rigtig begynde. Han hypnotiserede en til at hade ham, en til at blive forelsket i ham, en der blev ked af det, når han gav ham hånden, han hypnotiserede en til at tro det kløede vildt i skridtet og en til at danse stepdans, når et bestemt stykke musik blev spillet. Højdepunktet i showet var dog, da han fik deltagerne til at tro, at et bælte var en slange. Han kastede "slangen" hen imod en af deltagerne, en 2,10 m høj soldat, der på bedste antiklimaksvis trampede på "slangen" og dræbte den. Man skulle nok have været der, men nøj hvor vi grinte. Showet sluttede af med, at han bragte hver enkelt ud af hypnosen, indtil der kun var den arme stepdanser tilbage. Han fik så lov til at danse solo et par minutter. Efter showet gik vi en kort tur på casino. Vi brugte begge 10$ til at slå gækken løs med. Vi lugtede rigdom, da Emils 10$ lynhurtigt blev til 23$. 3 minutter senere forlod vi tomhændet den enarmede tyveknægt. Man skal sgu stoppe på toppen i Vegas. Inden vi vendte tilbage til campingpladsen, cruisede vi lidt rundt og så på det gevaldige overforbrug af lys. Shanghai ligner en 15 watts pære i sammenligning. Vildt flot. Vi gik til sædes kl 3. Dagen efter ville vi sætte kurs mod Grand Canyon...