Profile
Blog
Photos
Videos
I går holdte vi afskedsfest sammen med familien. Det var super hyggeligt! Familien havde fortalt os at de ville lave lækker mad og vi aftalte at vi gerne ville være med til at lave maden. Da vi kom hjem lå der to levende høns bundet sammen ude i gården. Åh-åh! Man kunne næsten have tænkt sig til at lækker mad ville indebære kylling da det er noget de ellers ikke har råd til at købe, men jeg havde ikke lige overvejet scenariet omkring at skulle hjælpe til med at tilberede dem. Jeg fik gudskelov lov at holde mig til at ordne grøntsagerne ;) Det var noget af en fjermassakre ude i gården, men det endte med at blive det bedste måltid vi har fået her i Afrika. Mums! Vi havde sørget for dessert og alkohol og havde pyntet op med balloner for at det skulle være lidt festligt og det var de HELT oppe at køre over! Vores værtsfar blev ved med at sige at vi endelig ikke måtte tage ballonerne ned, faktisk måtte de aldrig blive taget ned! Det var som børns begejstring over balloner hvilket kunne minde lidt om en børnefødselsdag hvis ikke det var fordi at de drak så meget vin og øl. Hold da op det blev pludselig en meget festlig familie! Det var sjovt at se dem fra en anden side :)
Til dessert havde vi fundet på at lave lagkage. Men eftersom de ikke har de ting man skal bruge til en lagkage måtte vi improvisere: Chipatzi (Som er sødt, fedtet brød stegt på panden) som vi brugte som lagkagebunde, banan og Nutella, med guld sukkerkugler på toppen :) Vi synes selv det smagte godt, men det var ikke noget for familien, jeg tror faktisk de synes det var ret mærkeligt. Vi fik et godt grin over at se deres undrende udtryk af hvordan de mon skulle angribe sådan en kage og de studerede den længe før de prøvede, men det var altså ikke noget for dem, deres desserter består primært af frugt, så lagkagen var alt for tung til deres smag.
Vi havde som afskedsgave fået fremkaldt nogle af de billeder vi havde taget sammen med familien, da vi ankom for snart 8 uger siden, som vi havde fået indrammet. Det blev de meget glade for og ville straks have det op at stå. Det var en rigtig hyggelig aften og en god afskedsfest inden vi tager afsted på fredag :)
På fredag går turen til Kampala hvor vi skal være henover weekenden for at sightsee og skåle over at vores eksamen er afleveret. Så går turen videre til Jinja om mandagen hvor vi skal besøge Nilens øl-bryggeriet, vi skal riverrafte og nyde den meget smukke natur der skulle være der. Efterfølgende rejser vi til Tanzania, Kilimanjaro som kommer til at tage omkring 7-8 dage at bestige. Efterfølgende har vi ca. en uge i Moshi (En stor by i Tanzania) indtil vi flyver videre til Zanzibar hvor vi slutter af med 13 dages afslapningssolferie. Ja, som I måske kan høre har jeg ingen klager ;) Udover at jeg savner jer!
- comments