Så er vi endelig kommet til Kabale!

Efter en 8 timers bustur, der var hård men på mange måder også virkelig underholdende. Altså hvad Afrikanere ikke kommer ind i deres busser! Det var for det første aaaalt for mange mennesker i forhold til sæder, men folk blev ved med at sætte sig (halvt ovenpå hinanden?). Derudover var der helt vildt mange sælgere i busserne der fyldte hele midtergangen og hvad de dog ikke prøvede på at sælge. Alt fra løg, til solbriller, til elpærer(??) der var så meget. Så var der en mand der spillede musik på et instrument der lignede en ukulele med hestehale og han sang sjove sange om mzungo's som han lige fandt på. Og så var der en mand der stod og prædikede meget højt og med store armbevægelser. Udover det var der selvfølgelig et stort hvirvar af kyllinger (mange, mange, mange kyllinger, der pippede i de 8 timer turen varede). Vejene er jo så dårlige hernede, der er så mange bump og huller at man bliver rystet og væltet og hopper en halv meter op i luften engang imellem fordi de kører så stærkt ligegyldig hvordan vejen ser ud. Det var svært ikke at få et hysterisk grineanfald indimellem!

Det var fantastisk at følge udviklingen i landskabet fra Kampala og her til Kabale. I Kabale er vi 2000 meter over vandets højde, så vi er godt oppe i bjergene (det kunne godt blive en fordel at vi er i højderne inden vi skal bestige kilimanjaro - Juhu!). Her er smukt på en helt anerledes måde og ikke ligeså varmt som i Kampala, hvilket faktisk er ret rart, så man kan sove bedre om natten. Der er selvfølgelig stadigvæk 20-25 grader om dagen her og her er frodigt med masser af palmetræer og masser af madbananer! J Dem har jeg ikke smagt endnu så det glæder jeg mig virkelig til. Kabale er en "bjerglandsby" med ca. 40.000 indbyggere og her er SÅ hyggeligt og fint J Vi skal nærmest klatre op til hospitalet som ligger oppe på en bakke hvor der skulle være en rigtig flot udsigt. I det hele taget er landsbyen "bakket" og folk cykler her vist ikke rigtig. Alt det finder vi meget mere ud af i morgen, når familien ville tage os en tur rundt og se byen, efter Ivan har vist os hospitalet J

Nu er vi endelig fremme hos værtsfamilien. Jeg var SÅ spændt på at møde dem, det er jo så vigtigt at man kan sammen når vi skal bo hos dem i 8 uger. Og de er bare SÅ søde! Helt vildt søde! Faderen hedder Felix og arbejder med noget skovindustri. Moderen hedder noget jeg ikke helt fik fat i J Hun arbejder som sygeplejerske på en lokal skole (som en slags sundhedsplejerske går jeg ud fra). Felix og hans kone har 4 børn: Francis, Franklin, Franciska og Teddy = 3 piger og en dreng. De er alle meget søde og går normalt alle sammen i skole inde i Kampala, men er hjemme på ferie nu og de næste to uger. Vi er blevet budt velkomne som var vi kongelige! De havde lavet brød og the klar til os da vi ankom. Vi blev placeret ved bordet - men de satte sig ikke sammen med os (en lidt anerledes kultur J ) Vi har fået et fint værelse med 3 separate senge og er kommet godt på plads. Vi bor meget, meget finere end jeg havde regnet med. Det er en forholdsvis velhavende familie vi er flyttet ind hos tror jeg. Huset (som er fint muret) er stort med mange værelser og her er elektricitet. Man bader i en spand og laver mad i gården, men jeg synes forholdende er så fine J De er så søde og imødekommende og siger hele tiden at vi er en del af familien nu. Felix bliver ved med at sige "You're my daughters now". Selvom det er uvant, er det utrolig rart at de er så kærlige og jeg tror lynhurtigt at jeg kommer til at falde på plads her J
På vejen gennem Kabale spottede jeg en Gospelkirke - NØHJ hvor skal jeg hen i den! J Felix og hans kone er katolikker (Men de virker meget openminded) og går i kirke hver søndag, så dem vil jeg også prøve at gå i kirke med.

Åh der er så meget at fortælle og synes kun jeg har skrevet en tiendedel. Jeg kommer til at sove så godt i nat ovenpå alle de nye indtryk. Generelt er jeg virkelig blevet A-menneske her i Afrika, jeg går i seng omkring kl. 10-11 og står op omkring kl. 6-7. Og så har jeg de vildeste drømme hver nat hernede, det er helt vildt. De må være alle indtrykkene (eller bivirkning af malariapiller, som der står det kan medføre? hehe). Nå men værtsfamilien er en kæmpe succes, ligesom alt andet har været. Nu er jeg super spændt på hospitalet i morgen J