Profile
Blog
Photos
Videos
Her til morgen var vi stået op i god tid for at hjælpe til med at lave morgenmad, men vi må stadigvæk ikke hjælpe med noget her i huset. Vi må ikke engang få vist hvor skraldespanden er. "You start Monday - now you rest" siger Euginia (som jeg fandt ud af er navnet på vores "mor") hele tiden.
Vi fik den samme slags grød som jeg beskrev i Uganda. Her er den bare hvid i stedet for grå fordi den er lavet af majs. Jeg synes det er fint nok J Det minder egentlig lidt om managrød, bare mere flydende og med mindre smag. Hehe. Vi har købt kanel til at komme i da, sådan som vi forstod det, det er den samme grød vi får til morgenmad hver dag de næste 8 uger. Familien spiser ikke sammen med os. Vi spiser først og så spiser de ca. en time senere. Vi synes de spiser frokost og aftensmad meget sent i forhold til hvad man er vant til og de synes vi spiser meget tidligt. F.eks. spiser de først aftensmad kl. 22 her, lige inden de går i seng. Vi må prøve at tilpasse os hinanden.
I dag har vi været ude og se lidt af byen, se hvor markedet ligger, supermarked osv. Det tager ca. en halv time til fods at gå ind til byen. Og så var vi oppe for at se hospitalet i dag. Det bliver noget af en klatretur derop som nok kommer til at tage omkring 45 min hver morgen. Men jeg er sikker på man kommer til at nyde turen, når det er så flot en vej J Hospitalet virkede rigtig fint udefra, det ligner almindelige små hvide flade huse. Der er officielt kun 200 sengepladser på hospitalet, men det sker jo ret ofte at der ligger to patienter i samme seng. Vi mødte the "Head Nurse" som virkede rigtig flink. Og så fik vi lov at vælge afdelinger, hvor vi skal være på skift i to uger ad gangen. Jeg valgte Maternity, så fra på mandag skal der bringes børn til verdenen på stribe. Jeg er så spændt, jeg har aldrig set en fødsel før så det bliver vildt! Det eneste jeg fik at vide var at de fødende kvinder selv skal have lagen med. "Hehe nå okay, jamen det er da vel fair nok?". Simpelthen så sjovt og anerledes. Den store rundtur på hospitalet får vi først på mandag, så der har jeg mere at fortælle om det.
Ellers har vi været ude og gå tur i området der hvor vi bor. Sidst at der var hvide mennesker i byen er ca. et år siden da de sidste sygeplejerskestuderende var her, så vi får sååå meget opmærksomhed! Altså folk løber bogstaveligt talt inde fra deres haver og ud på vejen når vi kommer gående og børnene løber hen og krammer en som om man er en eller anden form for frelser "Agandi agandi mzungo" siger de = how are you, mzungo. Og de griner helt vildt når man svarer dem, nærmest som om de synes det er vildt at man taler til dem. Det er ret sjovt nu, men måske kan det blive liiidt anstrengende i længden når man bare har lyst til at gå en tur og nyde byen og være anonym. Da jeg ikke lægger inde med et palmetræ-kostume har jeg fundet mig en løberute, så lægger jeg nok ikke så meget mærke til tilråbene med musik i ørerne og fart i benene ;) Det er skønt at løbe i den smukke natur hernede og man kan snildt løbe om morgenen, da det først rigtig bliver varmt omkring 11-12, fordi vi er så højt oppe i bjergene så her er overskyet hele morgenen. Dog slog jeg op at vi kun er 2000 meter oppe og ikke 4000 meter som jeg skrev før. Men det er stadigvæk nok til at man får propper i ørerne når man kører herop og klimaet er anerledes J
Til aftensmad i går, frokost i dag og aftensmad i aften har vi fået bønner, ris og sweet potatoes, man skal liiige indstille sig på at spise det samme hele tiden, men det smager fint nok og vi bliver meget mætte. I morgen skal vi ind til byen hvor vi vil prøve at gå ud og spise for at prøve en smule forandring.
- comments
Lut Hey Rids. Tak for skypening igår:) Virkelig godt at høre fra dig! dette her opslag havde jeg jo ikke læst - nu kan jeg jo læse en masse af de ting jeg spurgte om igår. jeg synes du er sej både at løbe på trods af alt den opmærksomhed og at du spiser deres mad! Det er god stil - ! Men puha der er langt fra FAM til det hospital du nu skal i praktik på.. Men det bliver spændende! Dit Lut.