I dag på hospitalet har jeg brugt det meste af dagen på at rense kejsersnit-sår, tjekke for sepsis (blodforgiftning) og fjerne kateter. Det er en steril procedure…. Hvis man ser bort fra alle fluerne ik ;) Det er utroligt hvad afrikanerne kan få ud af gaze, jod og sportstape. Jeg er stadigvæk ved at vænne mig til den noget barske hospitalsatmosfære og det er svært at kommunikere med patienterne da kun få af dem kan engelsk. Jeg har lært at sige "smerte?" og "hvor?" på lukinga, så det er den største kommunikation jeg har med dem J Hehe. Det er tydeligt at de ikke er vant til den omsorg vi giver de danske patienter, de virker næsten skræmte når man snakker til dem, så jeg prøver at gå stille og roligt til værks J

Vi fik tidligt fri i dag og gik ned i byen for at få en Roleeggs (udtales Rolex - afrikanerhumor er så stenet! - og betyder som det står "rulleæg"). Det er spejlæg i en pandekage og smager faktisk meget godt. Det gør alt der ikke er bønner, ris og kål egentlig J Vi var nede på markedet hvor jeg købte et meget pink myggenet, da det jeg havde med fra DK åbenbart var til et telt (Grrr you better run, stupide sælger i Spejdersport!).

Da vi kom hjem gik vi tur i bjergene, som vi kalder det (for afrikanerne er det "kun" hills) og det var en fantastisk smuk tur, hvor man kunne se ud over hele kabale! Vi skulle klatre op ad meget stejle skranter for at komme op og halvvejs oppe lå den kirke som familien plejer at komme i, på en lille bjergskråning. En virkelig fin og hyggelig landsbykirke. Vi havde en lille række af børn efter os som fulgte os hele vejen - det er man begyndt at blive vant til, at folk bare følger efter en selvom det var ret mærkeligt til at starte med. Vi stod længe og nød den smukke udsigt oppe fra toppen. Man bliver helt salig af så smuk natur. På vej ned igen besøgte vi vores værtsfar kusine som bor oppe i bjergene, selvom hun er blind. Hun var en utrolig sød kvinde, på trods af en barsk fortid. Hendes mand var engang kommet til penge, men når man har penge her er man meget udsat for røveri. Derfor blev han desværre skudt under et røveri og dette udløste en blodprop i hjernen på hende pga. sorg/stress, som også medførte at hun blev blind. Vildt tragisk, men det virker til at være "hverdagskost" hernede. Dette blev f.eks. bekræftet da jeg spurgte mine kollegaer på hospitalet om vi godt kunne gå hjem fra hospitalet efter aftenvagter hvis vi var flere der gik sammen. Svaret var: "No, you will get killed". Altså jeg troede næsten det var en joke. Selvfølgelig har man en forståelse af at her er mange røverier, men mord?? I denne lille bjerglandsby der ellers virker så hyggelig? Men alle siger det og det er ikke bare med risiko for at blive myrdet, de siger det som om at der er med sikkerhed. Mega uhyggeligt. Der har åbenbart været en lang række historier af røverier der ender med mord her i byen og særligt uden foran hospitalet. Det er et nemt sted at overfalde folk, fordi det er langt oppe i bjergene og der er kun små snørklede stier derop, hvor man let kan gemme sig. Ofte gemmer de sig i træerne og hopper ned på folk. Og fordi vi er hvide er vi meget mere udsatte, da hvid = rig, så de sagde vi virkelig skulle passe på. Ughf, det er ikke ligefrem bedtime stories! Ja Mor og Far, jeg skal nok passe på! ;)

Senere på aftenen havde vi en aftale med vores værtsfamilie om at vi gerne ville have taget et fællesbillede, mens børnene stadigvæk har ferie. To af dem begynder nemlig i skole igen fra på mandag og så ser vi dem nok ikke mere da de går i skole i Kampala. Vi havde jo bare tænkt et stille og roligt hyggebillede, så vi tre piger stillede op i slaskede sommerkjoler og sandaler med lidt uglet hår. Familien derimod troppede op i deres STIVESTE puds! Simpelthen så fine kjoler og tørklæder og høje sko og mændende i fine skjorter og laksko. Det var bare så sødt at de gik så meget op i det og det var tydeligt at mærke at det var meget sjældent de bliver fotograferet. De virkede SÅ stolte og det var bare så kært! Vi følte næsten vi "ødelagde" billedet for dem med vores slaskede sommertøj. Hehe. Men resultatet er nu blevet meget fint og når vi rejser, vil vi fremkalde et billede og få det indrammet til dem J