Profile
Blog
Photos
Videos
I dag var vi på besøg hos St. Jude Standard Primary School. Primary School har elever fra 3-11 år, inden de overgår til Secondary School, så det var primært små børn. Jeg var meget overrasket over børn ved skolebænken allerede fra de er 3 år, det virkede helt skørt at de sad der og havde engelsk. Og disciplinen på skolen var helt vildt høj, det var næsten for meget.
Hver gang vi kom ind i en ny klasse (og det viste sig at der var mange) sagde de i kor "Welcome visiters, we are 3b both boys and girls. Feel at home". Det var meget sødt, men det lød også lidt som E.T. der snakkede til os ;) Klasserne havde engelsk, matematik og psyischs, som handler om hvordan man dyrker afgrøder. Eleverne har 3 timers undervisning imellem deres pauser, så man må i den grad tage hatten af for deres disciplin og koncentration. Faciliteterne på skolen var…. Lettere ringe? Med mørke ler-klasselokaler og for mange børn i nogle af klasserne. På hovedbygningens vægge var der malet en masse råd/huskeregler som f.eks "avoid taking drugs" og "Abstain from sex". Det er jo nogle fine råd, det er bare ikke noget børn i den alder plejer at forholde sig til i Danmark - og så er det heller ikke fordi det er med til at sprede en hyggelig atmosfære i skolegården ;) Men det var en spændende oplevelse og børnene virkede nu søde og glade for at gå i skole :)
Senere på aftenen tog vi ind til byen for at fejre lidt fredag med cocktails på Edirisa. Der mødte vi en masse englændere som vi endte med at have det rigtig sjovt med og vi var i byen til den lyse morgen. Det var sjovt at prøve Kabales natteliv på Club Mix&Match hvor vi dansede hele natten.
- comments