TID - OG LIDT OM VIND OG VEJR!

Nu har jeg været her i Xela i 10 dage. Det passer jo ikke rigtigt - for nogle af dagene har været rejsedage - og så tog jeg også turen ud til Stillehavet i weekenden!

Fornemmelsen af tid er generelt gået lidt i opløsning for mig: Når jeg er "oppe" og har været i skole, kunne jeg - strengt taget - Skype til Danmark og tale med "hvem som helst" - hvis det ikke lige var fordi, at de fleste - af dem jeg kender - for længst er gået i seng!

Har talt med Jens et par gange - og det fungerer helt perfekt: Han er A-menneske og er oppe, når jeg - B-menneske - har min aftenstund. Så vi kan snildt "nå hinanden" over den store tidsafstand.

Og fornemmelsen af 10 dage er totalt forsvundet. Hænger i hvert fald ikke sammen med summen af alle de oplevelser og indtryk, jeg bærer rundt på - eller servitricen på min stamcafe, der møder mig, som om jeg har været der altid!

Jeg har travet byen tynd - den er til at overse, selvom Xela er den næststørste by i Guatemala. Føler mig tryg og er begyndt at få mig et hverdagsliv her med nogle faste rytmer og nogle kendte ansigter omkring mig dagligt. I morgen starter jeg hos Luis, hvor jeg skal have min første Salsa lektion - ever - i hans danseinstitut, der hedder Sangre Latina (latinsk blod!). Det lyder så fornemt med et danseinstitut - og var derfor så meget mere overraskende, da det endelig lykkedes mig at finde en ubestemmelig bygning ind i en smøge og hen over en smudsig og støvet parkeringsplads. Har endnu ikke haft muligheden for at se interiøret - for Luis var trukket i arbejdstøjet og i fuld gang med at male dansegulvet, der endnu var vådt. Jeg har hørt, at han er god!

I Xela ved de færreste, at de faktisk har ikke mindre en 2 "maestros de bailar de tango"! Jeg brugte flere dage på at finde ud af, at p.t. opholder den ene af dem sig i Spanien og den anden i Guatemala City p.g.a. arbejde. Og jeg havde gjort op med mig selv, at kunne det ikke blive tango - måtte det blive Salsa - og det glæder jeg mig til! Jeg har lavet en fast tid med Luis hver onsdag eftermiddag, indtil jeg rejser!

Udover at Xela er den næststørste by i Guatemala, er den også kendt som den koldeste! Her har de, hvad vi kalder aprilsvejr i marts (nu) - det skifter konstant mellem kulde, varme, sol og blæst. Om morgenen kan der ligge rimfrost og midt på dagen er det ikke ualmindeligt, at temperaturen når op på 25 til 27, 28 grader. Selv et par dråber regn er det blevet til! Det "mærkelige" for mig er, at jeg kan gå rundt og blive skoldet i det omfang jeg gør, samtidig med at jeg faktisk syntes at her er både blæsende og koldt! Men selvfølgelig: Højfjeldssol! De siger, at april er lunere og meget mere "stabil"; men den fornøjelse får jeg jo selv!

Jeg nævnte i et tidligere indlæg, at jeg ikke vidste, hvad forskellen er mellem Xela og Quetzaltenango … Ifølge min lærer er forklaring den, at Quetzaltenango er en region og Xela er en by i denne region. Undrer mig over, at det ikke er præciseret nogle af de mange steder, jeg har læst om byen … dér er det ligesom "et fedt"!

Det er bestemt en by, der er værd at besøge. Hvis man på nogen måde er gangbesværet, bør man dog holde sig langt væk og en kørestolsbruger ville næppe kunne finde steder, hvor det er muligt at passere mere end 100 m. ved egen drift: Fortovene er skøn blanding af forskellige niveauer, vinkler, hældninger og veksler mellem trapper i forskellige højder, uventede skråplaner - og huller (hvis man er heldig, er der en "sjæl", der har lagt en stol på tværs, så man ser hullet - uden at behøve at falde i). Den gængse belægning er grus, beton, fliser og græs. Ligeledes kan trafikken være lidt "heftig" - og det er svært at gennemskue færdselsreglerne.

På turen hjem fra Tulate kom chaufføren til at "klippe" en cyklist - og jeg er selv meget i tvivl om, hvor meget bilister og chauffører er indstillet på, at tage hensyn til "bløde trafikkanter!?

Hvis jeg skulle "nå" alt dét, jeg har lyst til, er 8 uger langt fra nok. (Det kan man næsten ikke være bekendt at skrive med tanken på, at de fleste af os i reglen er heldige, hvis vi får afholdt vores årlige ferie på sammenlagt 5 uger!) Derfor havde jeg lagt en uge for uge plan hér - så tiden ikke pludselig løber fra mig! "Havde" - fordi den allerede er smuldret. I min forestillingsverden, var jeg gået ind i en bolsjebutik og havde "købt" de bolsjer, jeg gerne ville have og havde fået dem "pakket", så jeg ikke behøvede at ulejlige mig selv med en masse ekstra tid til planlægning, finde ruter, busser, overnatningsmuligheder m.m. Det var så nemt "bare" at træffe beslutningen og overlade resten til "Guateguides", som jeg havde sat min lid til.

Så let bliver det bare ikke: Her i Xela er "vi" udenfor turistsæsonen. Det betyder eksempelvis, at der kun er 3 indskrevne elever på min skole - hvoraf jeg er den ene!

For Guateguides - og mig - betyder det, at de ture, de gradvist har tilbudt ikke kan gennemføres. De fleste at turene er baseret på minimum 6 deltagere. Turen til Atitlan og Chichicastenango - allerede i den kommende weekend - er annulleret.

Jeg har derfor besluttet mig for at være min egen turguide - "sola" - og Gudskelov er jeg omgivet af søde, hjælpsomme og begavede personer, så min plan B er - med små ændringer - allerede blevet implementeret - og måske til det bedre: Der er meget mere udfordring i, at skulle finde sin egen vej, end at sætte sig ind i en bus på en arrangeret tur - og jeg får øvet spansk til fingerspidserne! Efter skoletid på fredag, begiver jeg mig afsted til Panajachel - en by der ligger ved Atitlan søen og bruger lørdagen på at sejle ud til nogle af de andre byer. Har lige set i et månedsblad, at jeg er så heldig at "dumpe ned" i en musikfestival! Søndag morgen tager jeg til Chichicastenango. Har ladet mig fortælle, at byen næsten er 100 % beboet af mayaere. (I Xela er det vist 62 %, der er mayaer). Det er også byen, hvor der er mulighed for at se - og købe - autentisk guatemalansk vævet tekstil. Det glæder jeg mig rigtig meget til at se.

Fik en sjov historie om kirken i Chichicastenango: Da man i sin tid rullede hen over Guatemala for at "katolicere" befolkning, var de så smarte i Chichicastenango, at de byggede kirken ovenpå ét af deres egne hellige steder. På overfladen kunne det se ud som om, at de var gode katolikker; men under den vedblev de at dyrke deres egen religion på (en fælles!) hellig grund!

Allerede i næste uge skal jeg til Tikal - og jeg krydser stadig fingre for, at der er tilmeldinger nok til, at den 4-dages tur, jeg har bestilt, kan gennemføres. Arbejder på en plan B; men da det ligger såå laaangt væk - næsten i den anden ende af landet - ville det være dejligt, om jeg kunne "nøjes" med at stige ind i en bus og overlade resten til Guateguides!