Profile
Blog
Photos
Videos
ENDELIG NÅET FREM!
Jeg ankom helt efter planen til Xela, som jeg fremover vil kalde byen Quetzaltenango - for det gør alle andre! Brugen af Quetzaltenango er tilsyneladende mest brugt i skriftsproget!? Ved ikke helt hvordan det forholder sig … det må jeg have undersøgt!
Jeg har fået mig et værelse i en storfamilie - hvor stor, ved jeg endnu ikke. Der er, hvad jeg har brug for: et værelse med en seng, et skab, et bord og en stol - adgang til toilet og bad. Jeg har nøgle - både til yderdøren og mit eget værelse - og har indtrykket af, at jeg selv kan lidt indflydelse på, hvor meget eller hvor lidt privatliv, jeg har behov for. Har fået et godt førstehåndsindtryk. Ældste familiemedlem er "mor" på 92 år. Frisk i hovedet, rørig i kroppen … jeg ville ikke have gættet hende til en dag over halvfjerds!
Kom lidt sent / meget træt hertil i går aftes - og vidste, at jeg skulle starte skolen i dag kl. 8 - så jeg trak mig hurtigt tilbage for at få en god nats søvn - inden skolestart i dag kl. 8!
Jeg blev kørt i skole i dag. Sad på bagsædet af bilen, mens de 2 kvinder på forsædet på én og samme tid "forhandlede" om, hvordan ruten skulle forklares til mig og fortalte den til mig i munden på hinanden. Ét var sikkert: Jeg ville ikke være i stand til at finde tilbage - til fods - til mit nye hjem!
Min nye skole - La Democracia - er jeg helt sikker på, at jeg både bliver glad for og får meget glæde af. Jeg har sjældent deltaget i så intens undervisning og så længe af gangen. Min lærer hedder Yessica og er en sød ung kvinde på 21 år med et kolossalt engagement. Det HELE foregår på spansk. Efter en god time måtte jeg melde mit behov for en pause … mit hoved svirrede … jeg "troede", at jeg kunnesnige mig en lille pause i solskinnet ude i haven; men Yessica fulgte med - for pausen er først kl. 10:30!! Mellem 11 og 13 fortsatte 2. ombæring - og glad var jeg over forslaget om at "practica" kunne være en tur/retur skolen- mit nye hjem - til fods! Der var meget at snakke om undervejs - og jeg kom også ind og fik bestilt en "klargøring" af en gammel medbragt mobil, så jeg kan ringe lokalt!
Et af skolens tilbud - og dem er der mange af - er en natlig fuldmånetur på én af vulkanerne. Det lyder afsindigt spændende; men jeg vil nu alligevel vente - til jeg har vænnet mig til den noget tyndere luft. Luften og rejsetrætheden sidder stadig tungt i mig - og den pandelampe, vi skal have med på turen, har jeg "glemt" i Sortsø. Batterierne - tja - dem har jeg her!
- comments
Emma Dasseville Høggaard Godt at du er kommet godt der ned! Vi følger alle med hjemme fra!:)
Elna Dasseville Hej Ann.Det er sandelig nervepirrende sager du oplever.Godt du nåede helskindet frem..Kærligst,mor.
Ann Dasseville Hej Emma og mor, Dejligt at kigge lidt "baglæns" og opdage jeres deltagelse og søde hilsner ... kan I have det rigtig godt - glæder mig til at se jer!