Profile
Blog
Photos
Videos
HOUSTON - GUATEMALA CITY ... VAR EN NOGET BLANDET OPLEVELSE!
Jeg startede i Customer Service, hvor jeg blev betjent af - tja … hun kunne have deltaget i konkurrencen om at blive "årets mest ubehøvlede kvinde" og fået en flot førsteplads. Der var rigtig meget kaos i lufthavnene i går og rigtig mange passagerer var berørt af, at sammenlægningen af Continental og United - så man kunne have forventet, at der var sat ekstra ressourcer ind. Men altså ikke dér, hvor jeg var … Da jeg endelig nåede frem, kunne jeg kun få oplyst, at der var fly "i morgen"; men ingen tider eller anvisninger i forhold til hvor jeg kunne tilbringe den mellemliggende tid, om jeg skulle hente min baggage etc. Jeg vidste jo, at jeg var afhængig af at kunne informere mine guatemalaske kontakter … så jeg blev måske lidt insisterende … med det resultat, at jeg blev sat "på bænken" med en besked om, at jeg kunne vente indtil hun var færdig med HELE køen!! Inden vi var nået så vidt … som svar på, at jeg ikke vidste, hvordan jeg kom videre fra Houston til Guatemala City, havde hun spurgt mig om, hvordan jeg var kommet fra København til Houston - og hvis jeg ikke vidste det, så ku' jeg tage tilbage til København! Mere ubehageligt end sjovt - skal jeg hilse og sige! Lige før jeg besluttede, at nu ville jeg bede om at få alle mine papirer retur og finde en anden "Customers Service", udstyrede hun mig med et Boarding Pass til i dag - søndag - og sendte mig ned for at hente min bagage. Det fik jeg "kun" en tandbørste ud af … og havde samtidig "fortabt" retten til at vende tilbage i transit p.g.a. mit afrejsetidspunkt.
Havde på det tidspunkt resigneret på "det meste" og havde stillet mig tilfreds med et sted at sidde ned … og bare lade tiden passere. Da jeg fortalte min historie ved check-in skranken gav damen sig til at rode med nogle papirer … længe … og ganske uventet fik jeg adskillige papirer i hånden - sammen med en undskyldning for hendes kollegas opførsel - og kunne stige ind i en Shuttle bus til Hilton Hotel i Houston, hvor jeg blev indlogeret i et kæmpe suite med bad, eksklusive sæber, madkuponer - og havde alt, hvad hjertet kunne begære + lidt til! Pludselig var jeg blevet "Jeppe i baronens seng"!
Jeg blev vækket efter aftale her til morgen, kørt tilbage til lufthaven og har alt i alt haft en hyggelig tur til Guatemala City.
Faldt blandt andet i snak med en sympatisk ung - dansk - mand, som var på vej til Guatemala for at smage på kaffe …. For Mejer og Irma m.fl.. Meget interessant - og nogle gode råd om - ja - kaffe!
Nu sidder jeg her i Guatemala City og venter på bussen til Quetzaltenango; mens jeg - bogstaveligt - lader op. Bådet "grejet" og jeg trænger … og om ca. 5 timer, forventer jeg at havde nået mit bestemmelsessted .. herligt!!
- comments
Lene Nilsson Kære Ann Godt at høre, at så kom du da så langt, men med visse ubehageligheder...Mennesker er forskellige, og du har mødt en af de mindre sjove. Det ændrer sig. Vi glæder os til at høre mere fra dig. Stort knus fra Lene og de andre
Inger Noget af en stroppetur hva' - godt du også mødte ordentlige mennesker - nu er du nok vel ankommet - glæder mig til at høre mere - knus fra Inger
Ann Dasseville Hej Lene og Inger - er "lige" ved at kigge "baglæns" og opdager alle mulige søde hilsner og deltagelse fra forskellige kanter. Dejligt! Hav det rigtig godt.. Knus fra Guatemala