Profile
Blog
Photos
Videos
EN VILD VULKAN … SET FRA MIRADOR SANTIAGUITO!
Kl. 4 ringede vækkeuret - efter ikke alt for mange timers søvn! Jeg er bestemt ikke noget morgenmenneske - så mindre end en time til at komme ud af døren på … den går ikke!
Havde provianteret i går - så jeg skulle både nå madpakken og morgenkaffen. Jeg har tidligere skrevet, at hér producerer de kaffe … og så er alt sagt! Havde selv købt et pund kaffe … for at "legalisere" at jeg satte noget kaffe over; men det blev der lavet om på: Da jeg fortalte Rosy om min tur og spurgte til, hvor filtrene var … konstaterede hun hurtigt, at det var overflødigt: Der var rigeligt tilbage på kanden … så det hurtigste og letteste ville være, at hælde gårsdagens kaffe igennem kaffemaskinen til en ny ombæring … hvilket jeg naturligvis har gjort!
Jeg har selv meget svært ved at kassere fødevarer … og har da også enkelte personer i tankerne, der indimellem "hjælper" mig med at få nogle af de dato overskredne varer ud af huset … men hér har jeg bestemt fundet min overmand!
Klokken 5 blev jeg hentet at Federico … min unge guide, der har jobbet som et supplement til universitetsstudierne. Genialt. Det var både koldt og mørkt - så efter en kort køretur begyndte opstigningen - med lommelygte! Jeg fulgte lige i hælene på Federico … der var lidt længe om at "tø" op … der var lidt tavs indianer over ham … og der gik en stund, førend han satte farten lidt ned. Han havde vist ikke fået tøj nok på!! Undlod at fortælle ham - førend vi nogle timer senere var nået frem - at jeg havde bestilt en "let" tur - og at jeg havde læst - i går, at turen var for dem, der ikke kunne eller ville have en egentlig trekking tur og at "destinationen" kunne nås indenfor 20 minutter!
Det var strabadserne værd … på vejen op huskede jeg mig selv på, at en optur altid efterfølges af en nedtur: Jeg har rigtig svært ved at klare stærke stigninger. Ikke så meget på grund af fodfæstet - det fungerer fint; men jeg har altså svært ved at få vejret og sveder som en gris! Fuldstændig som sidste weekend, hvor jeg halsede efter en gruppe unge mennesker, der havde mange pauser, fordi de ventede på mig. Egentlig var det mig, der havde brug for pauserne; men dem kunne jeg jo ikke nå at få …
Jeg syntes jo ikke - i så mange andre situationer - at jeg har så dårlig en kondition … så på turen op, udviklede jeg min egen teori - for at få lidt oprejsning på min synlige "svæklinge status": Luften er tynd, jeg har nok ikke udviklet tilstrækkeligt med røde blodlegemer og jeg har ikke besteget Himmelbjerget "nok" - så det er aldeles uvant for mig. Der må da være en grund til, at man sender sportsfolk op i de højere luftlag for at træne!?
Oppe på "miradoren" - som slet og ret betyder udsigtspost - var der god tid til at "rekreere". Der sad vi … i begyndelsen og ventede på at solen nåede afsatsen, så vi - eller måske mest Federico - kunne få varmen. Omgivet af en del køer og med en hund, der var fulgt med helt nede fra landsbyen. Hunden sad og stirrede intenst på hver en bid af min sandwich. Havde medbragt 2 sandwiches og 2 æbler - foruden en del vand; men gav halvdelen til Federico, som ikke havde noget med. Tænker at det var dér, han tøede op!
Det var fantastisk at følge solens gang. I lang tid kunne vi følge den rundt i landskabet - og en ren velsignelse, da den endelig kom over vores bjergtop og ramte den afsats, som vi sad på! Og udsigten var uovertruffen! Federico fortalte, at på de mest klare dage, var det muligt at skimte Stillehavet i det fjerne. I fugleflugtslinje må der være tale om mindst 50 til 75 km … så vidt jeg kan regne ud!
Højdepunkterne var dog Santiaguitos udbrud: Det starter med en slags "rumlen" … helt nede fra maven (ikke min!). En dyb, mørk lyd … der kunne lyde lidt i retning af et kæmpe tordenskrald. Efterfuldt af en synsoplevelse, hvor bjergets indre "koger over" for derefter at samle sig i en sky, der bare vokser sig større og større; mens den stiger til vejrs!
Jeg blev så befippet ved det første udbrud, at jeg "kørte kameraet" - uden at det var tændt! Heldigvis var intervallerne ikke større end, at jeg hurtigt fik muligheden for en "ommer" - og Federico var blevet så venlig stemt, at jeg kunne få al den tid i verden, jeg ville!
Kan anbefale at se den video, der ligger på bloggen. Den er taget med kamera og er "noget flottere" end den optagelse, jeg har lavet fra iPhone via Youtube til Facebook!
Turen ned gik godt. Det var lyst og smukt … havde ikke set meget på den mørke tur op! Min korttidshukommelse spiller mig altid et "puds" ved de nedture: På vejen op ser jeg i den grad frem til dem - og på vejen ned overraskes jeg hver gang over, hvor vanskeligt det i virkeligheden er! Måske ikke med vejrtrækningen - for på turen ned, er det ankler, knæ og ben, der holder for! Det lykkedes mig da også at skride en enkelt gang - dog uden alvorlige skrammer!
Vel ned viste det sig, at min "dør til dør" hjemtur var med Chicken bus … og at Federico skulle følge mig til dørs!! Det fik vi nu klaret i mindelighed … for efterhånden kender jeg byen godt nok og behøver ikke en guide i Xela!
Efter et tiltrængt bad tog jeg ned på min stamcafe og fik en dobbelt espresso. Troede at den skulle holde mig vågen resten af dagen; men nej … jeg har måttet kapitulere … og håber blot på, at det ikke får konsekvenser for min nattesøvn!!
- comments
Elna Dasseville Nåh Jeg fik vist en venlig hentydning1Jeg mener ang. overskridelse af datomærkning!K.H.mor
Ann Havde nu ikke dig i tankerne! Men du har da ret i, at der er noget at komme efter hos dig - også! Hav en god dag!
Ulla Kære Ann. Jvived ikke rigtigt hvordan det er med tidsforskellen, men din fødselsdag må være ved at nærme sig - så derfor hjerteligt TILLYKKE. Vi håber at du får en god dag - selv om du er langt hjemmefra. Kærlig hilsen Gregers og Ulla
Ann Kære Ulla og Gregers - tak for jeres fødselsdagshilsen ... tidsforskellen er 8 timer, så jeg indleder min fødselsdag dansk tid med et tandlægebesøg. Jeg har nemlig knækket en tand! Og jeg er sikker på, at jeg får en god dag: Lukas - mit yngste barnebarn - har besluttet, at der skal spises lagkage og pustes lys ud i Skovlunde "som om jeg var dér" - hvor mange lys melder historien ikke noget om. Og her vil min madmor, Rosy, lave min guatemalanske ynglingsret - den jeg har lavet et blog indlæg om! Og så skal jeg danse salsa ... så mon ikke, at jeg kommer godt igennem dagen!! Knus herfra til jer begge!