Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er det allerede december her i Thailand.. Det er ved at være et stykke tid siden vi har lagt noget ind her på vores blog. Tiden flyver afsted og vi synes nærmest ikke vi kan nå alt det vi gerne vil. Vi er utrolig glade for at være her og det er slet ikke til at forstå at der nu kun er en måned til vi skal hjem. I dag er det tredje søndag i advent, den blev brugt på Koh Larn. En super lækker ø som ligger godt en times sejlads fra Pattaya. Her tager vi hen i weekenderne, så snart vejret indbyder til det. I aften har vi ligget i sengen og set The julekalender, samtidig med vi har spist pebbernødder hjemme fra. Julestemning er der dog ikke meget af. Godt nok bliver der pyntet op rundt omkring og vi hører julemusik - men når vi går rundt hernede i vores lette sommertøj i temperaturer oppe omkring de 30 grader, så er det bare ikke ret julet. Den 24 december har vi bestilt dansk julemad på en dansk restaurant. Der bliver vi en gruppe på omkring 11 danskere. Så den dag vil stå i julens tegn og dagen efter holder vi jul på børnehjemmet sammen med alle børnene. Vi har hørt en masse snak om sneen derhjemme, så vi nyder det i fulde drag hernede i varmen.
I fredags var vi med en gruppe børn i Pattaya vandpark. Det er sådan at der ofte bliver sponsoreret turer til børnene af sponsorer eller af nogle som på den ene eller den anden måde har tilknytning til børnehjemmet. Det er en utrolig oplevelse at være sammen med børnene uden for børnehjemmet og sikke en dejlig mulighed for at lege og være sammen på helt andre præmisser end når man er på børnehjemmet. Børnene elskede det, de pladskede og legede i vandet. De fik både chips, pizza og is af sponsoren. En utrolig god gave at give... Vi var i vandparken omkring tre timer og derefter gik turen hjem igen.
Der er lagt billeder ind, både fra vandparken med børnehjemmet og Koh Larn 3 søndag i advent.
Den 26 december tager vi til Phuket og springer ind i det nye år. Så er vi tilbage på børnehjemmet fra den 3 januar til den 12 januar, hvor turen går til kolde DK. Haha
- comments
dennis Det var nogle fine billeder fra jeres tur . Vi snakkes. bøvs.
Bedste Dejligt at læse og se de flotte billeder. Man kan se børnene nyder det, det bliver hårdt at rejse fra dem. Knus fra Bedste