Profile
Blog
Photos
Videos
Ja nu er det så snart ved at være 4 dage siden vi kom tilbage fra vores Bangkok tur. Vi er nu tilbage i vores egen dejlige stille Pattaya by, som vi nu efter godt en måned betragter som vores hjem. Haha. Tiden flyver afsted og vi skal til 36 års anniversary på børnehjemmet på lørdag, men nu synes jeg det skulle være tid til en beretning om vores oplevelser, mens de stadig er i frisk erindring.
Det er billigt at køre med bus, lidt over tyve kroner for et par timers kørsel fra Pattaya til Bangkok, så vores livline, Lene lavede en overskuelig vejbeskrivelse så vi kunne finde fra vores hotel i Pattaya til busstationen og det gik som smurt J
Jeg vil starte med at sige at Bangkok er en kæmpe by og man skal helt sikkert have været der nogle gange for at man sådan ca. Ved hvor og hvordan man kommer til at se de ting man egentlig gerne vil. Med Trines og min stedsans var det en meget vanskelig affære at stå på busstationen et eller andet sted i Bangkok og skulle finde et hotel, som lå i nærheden af et eller andet spændende... Vi havde jo ikke booket noget i forvejen, for det ville vi jo selvfølgelig bare tage som det kom og det skal jeg love for vi måtte gøre. Nå men tilbud om taxi, tuk tuk og folk der ville hjælpe os på vej var der nok af og godtroende som vi nu engang er, siger vi ja tak til en taxi som tilbyder at køre os til Khao san road for 200 bath. (Khao san road er et backpacker kvarter og Trine som har lavet reseach på ting at se i Bangkok mente at det var et godt sted at starte vores eventyr og hun havde ovenikøbet læst om et hotel som lå på denne vej). Den flinke taxi chauffør, som så gerne ville køre os, bragte os sikkert til destinationen - men det skulle senere vise sig at vi igen, igen havde betalt alt alt for meget for at køre med taxi. Trods det vi havde fået at vide, at vi skulle sige inden vi satte os ind, at de skulle slå taximeteret til. Det er sådan, at en taxi chauffør selvfølgelig altid vil forsøge, at få den højeste pris når de kører med nogen. Hvis man tager bil taxierne har de alle et taximeter, men nogen nægter simpelthen at tænde for det, fordi de kan få en meget bedre pris hvis det ikke er slået til. Vi lærte hurtigt, bare at stige ud igen og finde en ny. Vi lærte også hurtigt, at hvis man kører med de små tuk tuk taxier, skal man være opmærksom på, at den eneste måde hvorpå man kan få en bedre pris end i bil taxierne, er hvis man giver dem lov til at holde stop undervejs ved skræddere olign. På den måde skaffer tuk tuk chaufføerne kunder til butikken og tilgengæld får de benzin. Hvis ikke man vil stoppe, skal man sige det, for ellers bliver man kørt til sådan en butik og ikke derhen hvor man egentlig skulle. Det har også kostet os mange Bath, for når man så siger at man ikke vil stoppe, tager de vildt overpris og vi følte os tvunget til at betale... øv øv, endnu en erfaring - det er snart blevet vores ordsprog hernede ;)
Men vi blev altså sat af ved Khao san road, hvorefter en ny taxi straks greb fat i os og sagde at han kunne finde os et godt hotel osv... Efter lidt tøven satte vi os ind og han kørte afsted, igen dumt af os. Han kørte os til et turist bereau, hvor vi ikke anede hvad vi skulle spørge om - men de var igen meget hurtigere end os og inden vi vidste af det var vores fem fridage planlagte til punkt og prikke, det var bare at betale ved kasse et og selvfølgelig igen til overpris (hvilket først gik op for os senere på turen) Så nu var vores Bangkok tur blevet til en Bangkok/kanchanaburi tur. Det vil sige tirsdag og onsdag havde vi hotel i Bangkok og skulle selv finde ud af hvad vi skulle se. Torsdag, fredag og lørdag var en planlagt tur til Kanchanaburi med elefant ridning, tiger tempel, nationalpark med vandfald, flydende marked, grotter, bamboo rafting samt to overnatninger på en flod. Så var der søndag tilbage som skulle tilbringes i Bangkok, hvorefter den stod på bustur hjem til Pattaya.
I de første to dage vi havde i Bangkok, gik tiden mest med at sidde i kø i taxi, da vi begge er vildt dårlige til det med kort, tog vi den mest sikre løsning (ihvertfald den eneste løsning vi kunne komme på) og tog taxi rundt til de ting vi ville se. Vi startede med at køre til Grand palace, det er et kæmpe område med en masse smukt udsmykkede templer - her skulle vi allerede løbe ind i problemer, for man skal jo have dækket knæer og skuldre til og der stod et væld af mennesker der var klar på at sælge nederdele og lignende. Inden vi nåede at få set os om, snakkede vi med en flink mand som sagde han arbejdede på dette sted. Han kunne fortælle at det var lukket og at det først åbnede kl. 12. Så havde vi lige to timer og fluks havde han fået fat i en tuk tuk til os som ville køre os til et andet tempel, og tilbage igen for "ingen" penge faktisk. Vi kom også til det andet tempel som lå højt og med god udsigt, men derefter skulle det vise sig at det var svindel. Vi blev ikke kørt tilbage som lovet og kom til at betale kassen, for at blive sat af et sted vi ikke anede hvor var. Så måtte vi betale endnu en taxi for at køre os tilbage til Grand palace, hvor vi så fandt ud af at det også kostede penge at se templerne - et irriationsmoment af den anden verden og det endte med at vi droppede tempel oplevelsen, og gik videre på vores færd i Bangkok city. Dette første eksempel illustrerer faktisk rigtig fint, hvordan det gik for os de første to dage i Bangkok - vi kørte rundt uden egentlig rigtig at se noget. China town var en masse små gader overfyldt med mennesker, så man hverken kunne gå den ene eller anden vej, så der var vi måske i en halv times tid. Sky tower, som er en kæmpe høj bygning, hvis 64. etage er en reasturant og et sted hvor man kan få en drink - meget dyrt sted, vidste vi. Men vi tog ind for at kigge. Vi følte os dog ikke i rette element, da der var dresskode - vi havde kondisko, shorts og top på - ikke ligefrem rette dresskode for dette sted. Men vi var oppe på toppen og tog et hurtigt kig ud over (kanon udsigt, virkelig smukt). Sidste dag i Bangkok var vi ude ved et kæmpe weekend marked. Man kan slet ikke forestille sig hvor stort det er og da slet ikke til at få et overblik over - et sted man helt sikkert kan bruge mange timer J
Vi havde jo som sagt 3 dage, hvor vi var på en planlagt tur i Kansaburi. Første dag startede vi på det flydende marked, som vi havde glædet os rigtig meget til - for at se noget ægte thai. Men det var ligesom så meget andet lavet til en turistatraktion og meget skuffende. Derefter var vi ude og se et museum om anden verdenskrig og en kendt bro (the river kwai) - det var en smuk natur, men da vi ikke er de helt histore fanatikere, fik vi ikke det vilde udbytte af denne tur. Hehe. Så gik turen til det berømte budistiske tiger tempel - hvor det var af yderste vigtighed at være tildækket fra top til tå, hvilket i kan se på et af billederne med Trine. Vi havde en forestilling/forventning om at se løse tæmmede tigre. Det var et stort og lækkert område tigrene havde, men det eneste vi oplevede var at få taget billeder med en masse forskellige tigre, som lå lænket. Vi gik derefter vores egne veje og så da både en kamel, hjorte, vildsvin, buffalos, påfugle, skildpadder og vi skal komme efter jer. Men ej heller denne tur levede op til vores forventninger, men vi rørte dog trods alt ved en del tigre. Herefter ventede vi ca. Et par timer i en bagende varm bil og kørte derefter hen til vores flydende hotel for de næste par dage.
Hotellet lå i ingenmands land midt på en flod, i smuk natur, omgivet af bjerge. Det skal dog siges at det ikke var luksuriøse forhold vi levede under, men det havde dog sin charme. På båden mødte vi en masse sjove og spændende mennesker som kom forskellige steder fra, bla. Norge, Japan, England, Canada, Moskva osv. Der var en hygge atmosfære på båden, hvor der hverken var fjernsyn olign. Elektriciteten gik også på et tidspunkt, og her sad vi så i bælgravende mørke, midt på en flod, med et mini stearinlys som eneste lyskilde...
Anden dag var vi ude i en national park, hvor vi havde mulighed for at gå hen til syv forskellige vandfald i regnskoven. Dette var utrolig smukt og levede i høj grad op til vores forventninger. Tredje dag var vi på elefant trekking i smuk bjergrig natur. Vi havde faktisk en rigtig grim oplevelse på denne tur. På et tidspunkt blev vores elefants fod lænket fast til den forreste elefants hals. Kæde var slet ikke lang nok og flere gang var elefanten ved at snuble, fordi den forreste gik hurtigere og desuden også var meget større. Det skal hertil også siges at det var rigtig mudderet og pludselig er elefanten foran gået så hurtig frem at vores elefant var ved at vælte med os oven på. Thaieren der styrrede elefanten råbet højt og elefanten stoppede. Havde den ikke stoppet lige præcis i det sekund, var vores elefant helt sikkert væltet med os. De som sad på den anden elefant sagde også at de havde været meget bekymrede på vores vegne. Men ellers var turen rigtig smuk. Vi tog herefter tilbage til Bangkok for at have vores sidste dag/overnatning. Her tog vi så i byen på Khao san road, hvor vi mødte en masse rejsende fra hele verden og fandt en yndlingsbar, med live guitar musik. Vi mødte fem danske studerende som arbejder på den Danske Ambassade i Bangkok, det er utrolig skønt når det sker at man møder nogen man kan tale dansk med J Det skulle vise sig at de havde planlagt at tage til Pattaya i denne kommende weekend - så vi har skrevet sammen og regner med at mødes, hyggeligt!! Der var kæmpe forskel på bylivet i Bangkok og Pattaya. Pattaya er præget af go go barer og ældre mennesker, hvorimod vi i Bangkok mødte rigtig mange unge mennesker på gennemrejse osv.
Det var det for denne gang - vi ser frem til weekenden, hvor der skal holdes stor fest på børnehjemmet i anledning af 36 anniversary. Der er blevet gjort rigtig meget ud af det og alle har haft super travlt med at pynte op olign. Vores engelsk klasser er endda blevet aflyst på grund af denne kæmpe begivenhed, så det glæder vi os meget til at fortælle jer om herinde.
- comments
Anja Hej Trine og Christina Det lyder bare vildt spændende det I oplever!! Jeg håber at I har det godt og I skal vide at I er savnet i DK!!
Bedste hej Christina og Trine. I er da et par værre turister, det er fantastisk hvad i to oplever. I er bare så dygtige til at klare de problemer der opstår. I aften har jeg set sporløs, det var en pige der er adopteret, fra børnehjemmet i er på. Vi så inde fra børnehjemmet og de talte med en dame, det har måske været hende der leder det. Mange knus fra Bedste
Anne Hej piger. Rigtig gode billeder I har lagt ud. Det er sjovt at følge lidt med. Man kan så tydeligt se især på dig Krumme, hvordan den fest endte på de sidste billeder, når man ser billedet efter;) Knusser fra Anne
Krumme Haha Anne, det var en rigtig god fest, vi sov kun to timer den morgen ;) Vi savner også jer hjemme i DK, Anja. Det lyder rigtig spændende med sporløst Bedste, Trine har lige fundet udsendelsen inde på nettet og den vil vi se i aften. Vi er vildt spændte. Knus til jer alle