Profile
Blog
Photos
Videos
Vi er så småt begyndt at kunne mærke spændingen i kroppen, i dag tirsdag, er der kun fem dage til vi skal hente vores famillier i BKK airport. Vi har længe glædet os og talt ned, men nu er det så tæt på - det bliver stort at tage imod dem og endnu større at skulle vise dem rundt her i Thailand/Pattaya.
Inden da, har vi en del ting vi skal have styr på. I fredags skulle vi hente mit nye pas, eftersom det gamle blev stjålet. Vi var som før beskrevet i Bangkok for at bestille et nyt og efter godt fire uger, var det endelig klar til afhentning i Pattaya (Jomtien). Men det viser sig så, at der intet visum er i det nye pas og efter at have ringet til ambassaden, finder jeg ud af at det er noget man selv skal sørge for. Efter ambassadens anvisninger tager vi til et immigrations kontor i Jomtien, hvor vi får at vide at vi spilder vores tid. De har ikke de nødvendige oplysninger og de fortæller os at vi bliver nødt til at tage til Bangkok. Mandag morgen stod vi op og tog bussen til Bangkok, hvorefter vi tog sky train og derefter taxi - helt problemfrit. Meget imponerede over os selv, gik vi ind i bygningen med et strålende humør. Vi kommer til rimelig hurtigt, MEN politirapporten som åbenbart er ret vigtig har Christina Jespersen, Danmark ikke taget med... For at gøre en lang histore kort, så gik det hele ned af bakke fra det øjeblik. Vi ringede rundt til en masse mennesker, bla. Den danske ambassade i BKK som overhovedet ikke var til nogen hjælp, nærmest tværtimod. Heldigvis tog Camilla, den anden danske stud. På børnehjemmet afærre og pga. hendes hjælp fik jeg mit visa stempel i passet samme dag. En nervepirrende dag, pga. tidspres og mange forskellige oplysninger fra mange forskellige mennsker som absolut ikke har gjort det nemmere at generhverve mit pas. Men heldigvis havde vi hinanden og det hele burde nu være på plads, så vi på fredag kan tage ud af landet på "visarun" som de kalder det og få et nyt stempel og dermed få forlænget vores visa så vi kan være her de sidste knap 3 måneder.
Denne weekend havde vi snakket om at tage på en ø, der hedder koh Samet - den ligger i sådan en afstand fra Pattaya at man skal tage afsted en hel weekend for at få noget ud af det. Men da vejret er præget af regntid i denne periode, besluttede vi os for at blive hjemme i stedet. Efter nogle regnfulde dage, skulle det vise sig at fredag, lørdag og søndag alle var solrige dage. Uden en sky på himlen begav vi os derfor ud til vandet i Pattaya city, her fik vi den herlige ide at tage en af de mange færger som sejler til en ø der ligger ca. Tre kvarters sejlads fra Pattaya. (Koh Larn). Øen overgik alle vores forventninger, det kostede kun 60 Bath i alt, tur retur og der var det lækreste klare vand og et par hyggelige strande. Søndag skinnede solen igen fra en skyfri himmel og vi tog derfor til stranden i Pattaya, hvor vi opholdt os helt indtil solen begyndte at stå lavt på himlen. Herefter kørte vi op til et udsigts sted, hvor vi så solnedgangen ud over det smukke vand og lidt længere oppe af vejen, var vi på sight seeing ved en stor guld Budda. Så vi fik lavet lidt opsøgende arbejde, inden vores forældre kom ;)
- comments
Lone Sikke dog et væsen for at få et nyt pas nå pyt nu har du fået det det er det vigtigste. Og sikke oplevelser I har haft det må være skønt med sol og varme. Her er det begyndt at fryse lidt om natten men ellers har vi haft solskin og ca 10-14 grader om dagen. Nu må I have en dejlig ferie med familien de kommer jo snart . Kæmpe knus Lone (skulle hilse fra de andre)
mor marianne Hej Piger, vi er fuldstændige rejse klare, øv at skype har så dårlig forbindelse, men om ikke før, så ses vi om ca et døgn, tusinder af knus mor, a og v