Profile
Blog
Photos
Videos
Så er der allerede gået endnu en uge her i Thailand - tiden går stærkt lige nu, synes vi. Vi har rigtig mange dejlige ting at se frem til, om knap to uger får vi besøg af vores familier. Vi har bestilt juleferie til Phuket og har planer om at tage på en ø i den kommende weekend, som hedder Koh Samet. Kort sagt, tiden flyver afsted og vi nyder vores tid her i Pattaya. Der er nu kommet endnu en dansker som frivillig på børnehjemmet - Hende glæder vi også også meget til at lære at kende.
Vi er nu igang med de forberedende øvelser til vores pædagogiske forløb. Selvom tiden flyver og vi har travlt med at opleve en masse spændende ting- er det vigtigt nogle gange at tage sig selv i nakken og huske på at vi er her som studerende og at vi har nogle mål som vi skal have opfyldt inden vi afslutter vores praktik periode, her i Thailand. Vi er som sagt så heldige at undervise nogle klasser i engelsk, her har vi mulighed og frihed til at sætte vores præg på undervisningen og afprøve noget af det som vi bla. Har med os fra linjefaget SKB. Det er derfor også denne klasse som er udgangspunktet for vores pædagogiske forløb. Vores overordnede mål er at skabe læring gennem bevægelse og vi håber meget på at vi kan få lov at prøve vores ideer af. Planen er at vi går igang i november måned, hvor vi en gang om ugen, laver en masse forskellige bevægelses lege mm.
Lørdag var vi med nogle børn ude på legepladsen, det er første gang i de to måneder vi har været på børnehjemmet at vi er med børnene ude på legepladsen. Vi nød det ligeså meget som børnene, det var virkelig en super oplevelse og rigtig hyggeligt at se deres sjove påfund og måder at lege med hinanden på. Hele oktober måned har børnene fri fra skole, så vi er spændte på om der skal ske noget specielt i denne periode. Vi har lagt lidt nye billeder ind på bloggen, som bla. Viser vores formiddag på legepladsen, et billede af vi fire danskere på børnehjemmet: Rigmor, Trine, Christina og Camilla og så er der lidt billeder fra vores undervisning med den lille klasse.
- comments
mor marianne Hej i to dejlige piger, nu er vi hos jer om en uge og spændt på at opleve jeres hverdag, knus knus mor