Profile
Blog
Photos
Videos
Anniversary/strandtur
Så kom dagen, hvor der skulle holdes anniversary i anledning af børnehjemmets 36 år. I over en måned forinden har nærmest alle på børnehjemmet haft travlt med planlægning, oppyntning osv. Så vi havde set rigtig meget frem til at opleve og være en del af denne dag. Vi tog derhen ved 8 tiden om morgenen - alle var inviteret til morgen og middagsmad. Men for søren, thaiernes morgenmad er bestemt ikke noget for vores danske smagsløg - rissuppe og ellers noget friture stegt dej af en art. Vi forstår ikke at thaierne spiser forholdsvis usundt (ihvertfald det mad vi har oplevet) og samtidig er så små og tynde...Efter morgenmaden begyndte selve sermonien, hvortil der var bygget en scene. Under sermonien kom der en gruppe unge mennesker, hvoraf mange af dem var danskere. (Studerende på den danske ambassade i Bangkok). Det var nogen vi havde mødt på vores Bangkok tur og sjovt nok hvade de planlagt at besøge Pattaya, lige nettop denne weekend. Så vi havde selvfølgelig spurgt dem om de var interesserede i at se vores børnehjem. Hvad endnu sjovere var, at vi et par dage efter vores Bangkok tur - måtte tage turen til den danske ambassade i Bangkok, efter jeg fik stjålet mine ting. Her mødte vi en af de danskere som vi havde mødt i byen og fik en spændende rundvisning på ambassaden. Men da de ankom til børnehjemmet gik vi en tur rundt for at vise dem børnene og børnehjemmet generelt, det var rigtig hyggeligt. Senere på eftermiddagen sluttede arrangementet ret så pludseligt, efter vores mening. Men sådan er det åbentbart generelt når der bliver holdt en fest eller lignende - det er ikke noget der varer en hel dag eller aften for den sags skyld.
Vi havde også en god tur på stranden - vi var dog lidt slatne, men fik hygget rigtig meget med børnene som tydeligvis så ud til at nyde at være på stranden. Indtil de er tre eller fire år kommer de faktisk næsten aldrig uden for børnehjemmets vægge, så det var nogle lidt forsigtige børn at se til, da de gik ned mod vandet. Desværre skinnede solen ikke og det var højvandet, som betød at børnene ikke rigtig selv turde gå ud i vandet. Men hvis man tog dem i hånden kunne man lokke de fleste med ud og soppe. Tilsidst var der også nogle der var helt ude og bade med et par voksne, de så virkelig ud til at nyde det i fulde drag. Da de havde været i vandet fik vi ovenikøbet en kæmpe flot lagkage, i andledning af en af børnenes fødselsdag. Ham der havde sponsoreret turen var med, og det var hans sponsor barn der havde fødselsdag - så han havde virkelig gjort noget ud af det. Super dejligt for børnene at havde disse sponsorer. Under hele turen fik børnene rigtig mange søde sager - lagkage, chips, candyfloss, donuts, vingummier osv. Vi oplever at de spiser rigtig meget usundt til mellemmåltider, hvor vi derhjemme giver vores børn frugt eller lign. Så får børnene hernede chips, kager olign.
- comments
Bedste Dejligt for jer at opleve børnene uden for børnehjemmet. Godt i er raske igen. Glæder mig til at læse næste afsnit. Mange knus til dig og Trine fra Bedste
Anne Hvor er det utroligt, at børnene ikke ser "verden" før 4 års alderen! Det må være overvældende for et barn at komme til fx Danmark, hvor vi har børn med overalt, og de får lov til mange ting. Det var super dejligt at skype med dig igen, Krumle! Knus fra Anne
mor marianne Hej i to, hvad er det for nogle veninde bluser i har på, hold op alle de røde stole i baggrunden og så sidder der bare jer to, hi hi. Jeg undre mig over alt det usunde mad, jeg husker det mad vi fik i hua hin som sundt. Men nu kommer vi jo snart og smager på sagerne. Knus fra Mor
Christina Det var bluser vi havde fået af børnehjemmet, som vi skulle have på til denne event :) Så vi matchede rigtig alle sammen.
far hej trine. vi skal nok sætte de penge vi skylder dig ind på din konto for rejsen.far. ses snart.
TRINE Tak, glææder mig til i kommer:)