Profile
Blog
Photos
Videos
Her er et rejsebrev, som skolen har anbefalet os at lave til andre studerende og fremtidige udlands praktikanter. enjoy...
Rejsebrev
Vi er to pædagogstuderende fra Randers, vi går på 6 semester og er i vores sidste praktik, som vi har valgt at tage i udlandet. Vi arbejder på et børnehjem, The Pattaya Orphanage, i Thailand. Pattaya er en rimelig stor by og ligger ca. to timers kørsel fra Thailands hovedstad Bangkok. Pattaya er kendt for sit natteliv og stor sex industri. Det betyder at der er masser af go go barer, prostituerede og ældre mænd, som nettop tager til Pattaya af denne grund. Dette er noget man dagligt oplever og det præger byen utrolig meget. Vi har oplevet at folk, som vi har mødt hernede, har taget stor afstand fra byen. Nu har vi efterhånden været her i 4 måneder og vi er rigtig glade for at være her. Vi tager ofte til Bangkok i weekenderne og efter en weekend i Bangkok glæder vi os til at komme "hjem" til Pattaya igen.
Praktiske oplysninger
Vi bor på et hotel ca. 10 minutters gang fra børnehjemmet. Hotellet hedder Twinsap og er forholdsvis nyt. Hotellet ligger i rolige omgivelser, væk fra centrum og by liv. Men stadig er der ikke langt til hverken resturanter, strand, shopping osv. Hotellet har en dejlig pool og vi har lejet en 53 kvm stor lejlighed. Her er både badeværelse, soveværelse, stor altan og stue og køkken i et. Vi har handlet om prisen på vores lejlighed, så vi giver omkring 7500 Bath hver om måneden incl. Strøm og vand. (dette svarer ca. Til 1400 kr.) Huslejen er en fast udgift, derudover har vi internet, som vi giver ca. 800 Bath for om måneden. Andre faste udgifter har vi faktisk ikke. Så er der jo selvfølgelig mad og det kan gøres utroligt billigt. Vi kan spise lækker aftensmad for tyve kroner hver. Hertil vil vi lige tilføje at det er meget billigere at gå ud og spise, end selv at lave mad.
Vi gav lidt over 6000 kr. Hver, for flybilletten, tur/retur (vi rejser med Kilroy og fandt billetten inde på viviro.com). Derudover har vi valgt at forsikre os via Gouda, som vi blev anbefalet hjemmefra. Dette har vi givet omkring 3000 kr. for.
Vores første tid i Pattaya
Vores første måned i Pattaya var præget af, at vi ikke anede noget om byen og om, hvor ting lå, hvordan vi fandt rundt og hvordan vi i det hele taget skulle begå os. Derfor brugte vi, den første måned utrolig mange penge, på bla. at køre med songtaos som er de mest brugte taxier i Pattaya. Alle thaier tager overpris når de kan se at man er turist. Derfor er det en god ide, at man som minimum ved lidt om prisniveauet når man færdes i Pattayas gader. Det koster nemlig kun 10 Bath at køre med en songtao i byen. Her er fidusen at man bare hopper på og trykker på knappen når man skal af igen. Hvis først man begynder at snakke med chaufføren om, hvor man skal hen, starter prisen mange gange på 300 Bath. Efter nogle uger i Pattaya, besluttede vi os for at investere i en cykel, da det ville være en nem og billig måde at komme frem og tilbage på. Cyklerne købte vi i Carrefour, et supermarked som ligger tæt på vores hotel. Dette var heller ikke uden besvær, da personalet ikke rigtig forstår engelsk og åbenbart ikke har et lager med cykler, men kun de som står til udstilling. Efter noget tid købte vi en cykel hver til 3500 Bath (600 kr). Vi bruger cyklerne hver dag og kan derfor på det varmeste anbefale at invistere i en cykel som transportmiddel hernede. Man skal dog være opmærksom på den ofte voldsomme trafik og selvfølgelig vænne sig til at køre i venstre side af vejen.
Information om børnehjemmet
The Pattaya Orphanage er et anerkendt og velbesøgt sted. Hver dag kommer der utrolig mange besøgende fra hele verden. Børnehjemmet fungerer på baggrund af de mange donationer som de modtager. Derfor er det også meget vigtigt at børnehjemmet har et godt image og der bliver derfor gjort meget ud af pr. Børnehjemmet har f.eks en hjemmeside, som bliver opdateret dagligt med billeder af events, besøgende, nyheder osv. Hjemmesiden hedder: www.thepattayaorphanage.org. Der bor omkring 120 på børnehjemmet. Børnene er i alderen 0 til 18 år. Men de må bo på børnehjemmet så længe de har behov for dette. Det prioriteres højt at boernene faar daglige bad, rent toej paa og at der generelt er rent og paent. Derudover er uddannelse ogsaa en utrolig vigtig vaerdi for boernehjemmet, og dette gaar mange af donationerne ogsaa til.
Vi befinder os hovedsagelig i babyroom og toddlerroom. Babyroom er for børn i alderen 6 måneder til 2 år og der er ca. 20 børn. Toddlerroom er for børn i alderen 2 til 3 år og der er ligeledes 20 børn, og det er inde fra dette rum at boerne som regel adopteres fra. Mens vi har vaeret her paa boernehjemmet har vi vaeret vidne til en del adoptioner. Vi har oplevet boern der er blevet adopteret til Danmark, Tyskland og Schweiz. Det er selvfoelgelig rigtig spaendende naar der kommer nye foraeldre, barnets foerste moede med dets nye foraeldre er altid meget roernde. Denne maned skal der tre afsted til Danmark, det glaeder vi os meget til at opleve.
Vores arbejdsopgave består i at være sammen med børnene, yde omsorg, lege osv. Det er sådan, at børnene i disse to rum sjældent kommer ud, det er en af de største forskelle vi har oplevet fra danske institutioner. Mht. Pædagogisk arbejde, er der ikke så meget fokus og forståelse for at vi er studerende. En stor del af det skyldes uden tvivl at Danmark nærmest er et af de eneste lande der har en desideret pædagoguddannelse. Så de ved ikke hvad det er hernede og hvad det vil sige at vi kommer her som pædagogstuderende. Men der hvor vi har de største muligheder for at lave pædagogiske forløb osv. er sammen med de klasser som vi underviser. I øjeblikket er vi igang med at lave et pædagogisk forløb, hvor vores overordnede mål er læring gennem leg og bevaegelse. (med fokus på vores linjefag SKB).
En typisk arbejdsdag ser således ud:
Vi møder kl. 9, hvor vi opholder os i baby- eller toddler room. Kl. 9.30 går vi over i skolen på børnehjemmet og underviser pre pre schoolers en time. Der er ca. 6 i klassen i alderen 2-4 år. Derefter går vi igen over i toddler room og følges med dem over i spisesalen kl. Ca. 11.15. Vi spiser også selv til middag ovre i salen, hvorefter vi cykler hjem til pause, som varer indtil kl. 14.
Om eftermiddagen har vi en time, hvor vi sidder ved computeren med en fysisk handicappet pige på 27 år. Og ellers opholder vi os i baby- eller toddler room. Så går vi hjem ved 17 tiden. Sådan ser vores dage ud hernede. Vi har også sagt ja til at arbejde om lørdagen, her har vi to klasser med otte børn i hver, i alderen 7-9 år.
I fritiden
Naar vi ikke arbejder paa boernehjemmet, er der masser af ting vi kan forestage os i Pattaya. Vi spiser ofte ude paa de mange og hyggelige restaurenter. Vi gaar ogsaa ofte i biografen, det er utrolig billigt og om onsdagen er der halv pris. Vi bruger ogsaa tid sammen med de andre frivillige. I ojeblikket er der to svenske piger og tre danske piger, udover os. Vi har selvfoelgelig ogsaa fundet vores yndlingsbar, hvor der hver weekend er fantastisk live musik. Det er ogsaa blevet til en del ture, rundt i Thailand. Vi har bl.a. vaeret i Bangkok, Kanchanaburi, Koh Chang, Koh Samet og vi har nettop bestilt ture til baede Koh Samui og Phuket i juleferien. Naar vejret er godt tage vi ofte til Koh Larn som er en lille oe, 50 minutters sejlads fra Pattayas havn.
Råd og tips
·Pas på jeres ting! Generelt skal i holde jeres ting tæt til kroppen, uanset hvor i færdes i byen og lad være med at have jeres pas på jer i troen på at det er det sikreste. Christina har været så uheldig at få stjålet sin taske, mens hun kom cyklende i Pattayas gader - hvori pas, penge, mobil, dankort osv. lå i og det har været en kæmpe udfordring at få det hele anskaffet igen.
·Det er en god ide at have billeder med hjemmefra af familie, venner, kæreste. Det kan hjælpe lidt på det afsavn man kan føle, når man er langt væk hjemme fra.
·Tag de mange udfordringer og oplevelser med et smil. Vi bruger ofte udtrykket: "det var så endnu en erfaring" J
·Vi har Ca. Tre ugers ferie plus ti studiedage i løbet af praktikken. Vi gjorde det at vi, de første dage hernede lavede en plan over, hvornår vi gerne ville afholde vores ferie og afleverede den derefter til vores vejleder.
Det var så lidt om Christina og Trines praktik her i Pattaya city. Vi kan varmt anbefale at tage i praktik her på Pattaya Orphanage. Det er et dejligt sted at være, skønne børn og venligt og hjælpsomt personale. Vi trives hernede og er sikre på at vi kommer til at savne det hele rigtig meget. I er velkomne til at læse på vores blog, som vi jævnligt opdaterer. Adressen er: http://blogs.kilroy.eu/trineogchristina
- comments