Profile
Blog
Photos
Videos
Hver lørdag skal vi have to klasser, der er ca. 8 i hver klasse og børnene er ca. 9-10 år gamle. Lørdag var som sagt den første gang vi skulle møde begge klasser, vi vidste at det var et par måneder siden de havde haft engelskundervisning, da deres lærer pludselig var holdt. Andet vidste vi faktisk ikke, så vi var på bar bund ifht. Hvilket niveau de var på – så vi planlagde undervisningen med nogle meget grundlæggende ting som at sige sit navn, farver, navne på dyr, alfabetet, tal osv.
Vi har en time til hver klasse og efter at have været sammen med den første klasse, vidste vi allerede at de kunne en del mere, end hvad vi havde planlagt. En anden ting som også gik op for os efter endt undervisning med den første klasse, var at det var en helt forkert klasse vi havde undervist Forinden havde vi fået udleveret et papir med billeder af børnene og deres navne, så vi kunne øve dem lidt på forhånd. Men det er nogle meget svære navne bare at udtale, så vi tænkte at vi ville tage en navnerunde, så vi kunne høre udtale og samtidig øve i sætningen my name is....
Da timen så var slut og vi ikke kunne forstå, hvor det andet hold ikke dukkede op, kiggede vi på billederne og det gik op for os at ikke et eneste billede stemte overens med de børn som sad i klassen – vi fik derfor fat i en anden lærer og hun kunne så fortælle os at den klasse som vi egentlig skulle have haft, havde siddet og ventet på os og den klasse vi skulle have derefter sad nu og ventede på os inde i et andet lokale. Puh ha vi var forvirrede – men det endte sådan at vi indtil videre kun har mødt den ene af de klasser som vi egentlig skal have.
Men efter i lørdags fandt vi ud af at børnene faktisk er rimelig gode til engelsk. Vi fandt også ud af at det er en del nemmere at have de lidt ældre børn til engelsk ifht. Dem vi har på ca. 5 år.
I går da vi havde undervisning med de børn på 5 år, var der kæmpe kaos. De ville slet ikke som vi ville, de løb rundt omkring i klasseværelset og lavede alt muligt andet, vi var lidt skrappe, men lige lidt hjalp det. I løbet af hele undervisningen sidder der altid en nanny, som skal hjælpe til med at holde styr på børnene og intet andet. Det var lidt svært for os i starten at der skulle være en anden til stede, mens vi underviste. Men nu er vi rigtig glade for at hun er der, da det er en stor hjælp at hun nogen gang kan forklare en opgave på thai, så børnene bedre kan løse den, eller hvis nu de er helt uregerlige, er hun god til at hæve stemmen og få dem nogenlunde til at falde til ro Men det er ikke nemt for nogen at sidde stille i flere timer og da slet ikke i den alder.
Lige en lille spøjs ting inden vi slutter af. Vi spiser til middag på børnehjemmet hver dag, her har de frivillige et skab med service osv. Det er rigtig fint og super skønt at vi ikke behøver drage ud i byen ved middagstid for at finde mad. Klokken tolv er det nemlig næsten helt ulideligt at færdes ude, så varmt er der. Men det som egentlig er det sjove er, at vi selv skal vaske vores tallerken og bestik op når vi er færdige og det gør vi jo så fint, så fint. MEN vi ved nu at når de vasker op på børnehjemmet, lader de tingene lufttørre, hvorimod vi tørrer vores af med håndklæder som ligger ude i køkkenet (de er godt nok meget våde, men det er bedre end ingenting) Forleden dag skete der det, at vi blev stoppet alt imens vi stod og tørrede tallerkner og bestik af – NO NO NO NO sagde en dame til os og lavede et tegn med hænderne så vi ikke var i tvivl: de håndklæder som vi havede tørret vores ting af med siden vi kom, var egentlig brugte gulvklude. Hahaha, vi følte os lidt dumme da de grinede og rystede lidt på hovedet af os. Siden den dag har vores ting fået lov at lufttørre
- comments
Anne Gerdes Hehe, det er ikke nemt at komme et helt fremmed sted hen og så vil gøre det bedste man har lært;) Det lyder til, at I har masser at lave og sagtens kan få tiden til at gå. Knus fra Anne
jette kjær Hej Trine og Christina Lyder til I er sådan lidt kaospiloter :0) I skriver om en nanny i klassen, - jeg kommer til at tænke på, at der er lidt en parallel til tanken om en lærer og en assistent i en dansk skoleklasse, hvor assistenten skal holde ro, og hvor denne nogen gange, kan være en pædagog! Uha den historie med kluden, - slemt nok, men jeg havde næsten forventet det, der var værre, inden jeg nåede frem til slutningen haha.... Det ser nu ud til, at I trives (billederne), - er der regntid? det er der i Danmark! Hilsen her fra Søren Møllersgade 2a
Louise Nørbech Hej Piger:-) Meget sjov historie tilsidst. Frygtede også noget meget værre, ligesom Jette:-) Vi har lige fået godkendt mål idag, og alle dem jeg snakkede med er så misundelige på jer. Alle de fede billeder og alle de oplevelser i allerede har fået. Det er så fedt at i er taget derned. En kæmpe oplevelse for livet. I er så seje tøser:-) Savner jer:-) Knus og Kram fra Louise
Bedste Ha ha i oplever da noget. Godt det kun var gulvet -men det er jo da slemt nok, men man kunne forestille sig det der var værre. Knus Bedste
Rasmus Christensen Hahah, idet mindste vaskede i ikke op med toiletbørsten også ;D
Marianne Det ender med i bliver et par skrappe damer, når i lurer nannys tricks af. Det med gulvkluden tager jeg helt roligt, i er jo ikke så sarte, tænker på, når i laver salat, hi hi, knus til jer begge, er også dybt imponeret over, mor Marianne
Marianne Det ender med i bliver et par skrappe damer, når i lurer nannys tricks af. Det med gulvkluden tager jeg helt roligt, i er jo ikke så sarte, tænker på, når i laver salat, hi hi, knus til jer begge, er også dybt imponeret over jer, knus mor Marianne
Betina Haha det er så typisk :) Godt i er vaccineret mod diverse ting og sager :)
mor og far Typisk Trine-musen.Det er jo ikke første gang du har problemer med klude ;D Glæder os til at høre mere om jeres sjove påfund. Knus mor og far :D