Profile
Blog
Photos
Videos
Et lidt sent indlæg kommer her - Der er sket så meget, men det har været svært at tage sig sammen til at få skrevet..
Vi har haft besøg af mine forældre og min søster - Og vi har virkelig haft nogle dejlige dage med gode oplevelser. Jeg er virkelig taknemmelig for, at de er kommet og har ikke fortrudt min beslutning om besøg hjemmefra. Tiden hernede går så hurtigt, hvilket jeg ikke havde forventet. Før vi får set os om, så er vi tilbage i Danmark blandt vante omgivelser, studie og hverdagen..
Vi har haft nogle gode oplevelser, bla. da de var på besøg i min børnehave. Det var dejligt, at vise dem rundt i klasserne, lade dem møde børnene og mine kollegaere. De sagde, at børnene var lige til at putte i lommen og tage med hjem - Og det er de! Børnene er så søde og smilene.. Efter morgengymnastik, som lillesøster også var med til, gik vi rundt i de forskellige klasser. Alle børnene råbte "Good morning" og vi snakkede kort med lærerne. Mine forældre tog tilbage til hotellet, mens jeg blev i børnehaven indtil min pause kl. 11. Vi brugte tiden på legepladsen med cykelkonkurrencer og papkasse-løb - Det var rigtig hyggeligt.
Udover besøget i min børnehave, fik mine forældre og søster set vores lejlighed, som vi selv er meget begejstret for. Derudover besøgte vi Tianning Templet, som ligger i Changzhou. Templet og parken omkring rummer traditionelle kinesiske huse med mulighed for at bede til Buddha. Samme dag bød på 3D udstilling i InJoy - Her fik vi taget nogle sjove billeder, hvor vi selv er en del af billedet.
Lørdag tog vi toget til Shanghai og her oplevede vi The Bund, Oriental Pearl (TV-Tower) som er 259 meter. Her gik vi på glasgluv, hvor vi havde den mest fantastiske udsigt og det gav virkelig sommerfugle i maven og udfordrede vores grænser. Eftermiddagen blev afsluttet i Louis Vuittion, hvor Mille og jeg foretog os nogle dyre indkøb. Jeg købte den lækre Eva Clutch, som jeg har drømt om i fire år! - Det var en dyr omgang, men vi var begge helt ekstatiske over vores køb. Efterfølgende tænkte jeg over, at de andre tasker jeg har fra Louis Vuitton også er købt i selskab med mine forældre og søster - Først en i Paris, dernæst i Verona og nu i Shanghai.. Hvad bliver det næste? Jeg drillede Miki og sagde, at det næste køb skulle være en mindre pung, som skulle købes i New York - Han rystede på hovedet!
Søndag aften besøgte vi restaurent Jägerwirt! En autentisk, tysk restaurent med tradionelt tysk mad - Vi nød en god og stor portion Jägersnitzel. Søndag aften var også lig med afsked med mine forældre og søster, hvilket var virkelig hårdt, men som vi allerede har erfaret, så går tiden vanvittig hurtigt hernede. Inden længe kommer min bror og Jette på besøg og dernæst skal vi nyde en uges badeferie på Hainan, samt have overstået decembermåned og så går turen snart tilbage til Danmark.
Efter besøg hjemmefra er hverdagen startet igen - Idag har vi haft grædegilde, eller børnehavens forsøg på forskellige sportskonkurrencer, hvor forældre selv deltog. Det var rigtig svært for børnene at forstå, at deres forældre ikke skulle blive hele dagen og de fleste børn græd, da forældrene gik.. Nu er jeg hjemme igen efter middagsmad - Godt ør i hovedet og vil nyde min pause, samt tanken om weekend kl. 16.
Weekenden vil byde på 50 års fødselsdag og afslapning!
XX Trine <3
- comments