Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi for alvor igang med hverdagen hernede i Kina - Vi har været med til at overvære nogle dage i en kinesisk børnehave, som allermest minder om den danske børnehaveklasse. Børnene får undervisning i at skrive tal, øve alfabetet og ikke mindst får de lektier for. Inden arbejdsdagen blev afsluttet igår, snakkede jeg med læren om børnenes lektier - Jeg lagde mærke til, at tre børn havde fået et klistermærke i panden og læren fortalte, at det var de børn, som havde lavet deres lektier (Det er ikke mange børn, når klassen indeholder 30 børn). Børnesynet hernede er meget anderledes end i Danmark og jeg kan allerede mærke, at min tålmodighed bliver sat på prøve. Lærene råber meget af børnene, hiver dem i armen og endda slår dem på hovedet, hvis de ikke er opmærksomme. Igår var der en dreng, som græd rigtig meget. Han blev først skubbet ud på badeværelset og senere hentet ind af læren, hvorefter resten af klassen grinte af ham. De andre børn havde fået en kiks og et glas varmt mælk og fordi han græd, blev bakken med kiks sat op under næsen på ham og revet væk igen - Det mindene allermest om heksen fra Snehvide der lokker med det røde æble (Så kunne han se, hvad han var gået glip af pga. hans opførsel).. Lærene bruger forøvrigt rigtig meget tid på, at få børnene til at så i lige rækker og til tider kan det være trættende, selv for mig. Udover den store forskel på den danske og den kinesiske børnehave, er det et rigtig godt sted. Lærene og børnene er søde, og jeg glæder mig til at komme igang med min version af en engelskundervisning. Jeg starter i næste uge, hvor emnet er "Trafikregler", så planlægningen til indøvning af ordene og aktiviteterne er allerede undervejs.
Tirsdag var vi ude og spise med 10 af de andre studerende. Vi mødtes ved TV-Tower i byen og fandt et stort shoppingcenter med en kinesisk restaurant. Her bestilte vi 15 retter med alt fra kylling, oksekød, ris, nudler og forskellige grøntsager - Det var virkelig lækkert (og lidt stærkt) og kunne betales for den lille sum af 560 kr. for alt maden inkl. drikkevarene.. Billigt!
Igår efter arbejde ville Miki og jeg finde en H&M-butik - Og det var lettere sagt end gjort. Efter flere timers forsøg lykkedes det endelig - Vi måtte imellemtiden spørge en masse kinesere om vej og enkelte kunne lede og tættere på, så vi til sidst fandt butikken i Department Store. Her handlede t-shirts, toppe og et par shorts. Priserne er tilsvarende de danske, så vi sparede ingen penge på turen. Vi havde spist aftensmad på Tacos og her fik vi serveret både vandmelonsjucie og en ice tea med orangesmag - Lækkert! Vi prejede en taxa og så gik turen ellers hjemad - Det inkluderede dog, at både Miki og jeg fik pulsen op - Taxamanden vi kørte med valgte en "smut-vej" som betød at vi skulle køre igennem et lidt lukset og skummelt kvarter. Vi var begge lidt utrygge ved situationen, men åndede lettet op, da vi kunne kende vores lejlighed.. Yes!
I aften skal Miki ud og spille fodbold med nogle af de andre studerende og jeg nyder stadig godt af Netflix hernede - Alternativet er kinesiske underholdningsprogrammer eller tegneserier på engelsk, så jeg er godt tilfreds..
Jeg håber at I alle har det rigtig godt derhjemme - Vi har det ihvertfald dejligt i Kina.
XX Miki & Trine
- comments