Efter en uge med meget luftforurening og overskyet vejr, har solen heldigvis valgt at komme frem igen - Temperaturen er omkring 10 grader, men det føles afsindigt koldt, når den eneste varme i lejligheden er vores lille varmeblæser og vores aircondition, Conny, som arbejder på højtryk 24/7.. Forøvrigt bliver hverken døre eller vinduer lukket i børnehaven. Samtlige dage har døre stået åben, så klimaet ikke bliver indelukket - Det er der vist ingen risiko for. Det dårlige vejr har betydet at morgengymnastikken har måtte vente, hvilket har gjort dagene meget lange.. Børnene har været indenfor i otte stive timer, uden nogen form for bevægelse eller afveksling af undervisningen. Det har sågar gjort mig ør i hovedet, men heldigvis er det det dårlige vejr og morgengymnastikken kører atter for fulde drøn. På nuværende tidspunkt er jeg tilknyttet to middle-classes. Både lærer og børnene er meget søde og hver dag kommer den samme pige hen med både kiks og banan til mig. Det er hverken mig eller lærerne, som opfordrer hende og hun glemmer mig ikke. I dag mente hun åbenbart, at jeg trængte til en kop varmt mælk, men inden hun når at stoppe op, spilder hun lidt udover min jakke - Der var bestemt ingen grund til panik og hun fandt lidt papir og tørrede mit ærme af - Altså i hvilken dansk børnehave oplever vi det? - Og så frivilligt?! Jeg var og er stadig meget overrasket. Ikke over min reaktion, men over pigens ansvarsfølelse og ihærdige forsøg på at hjælpe så godt som muligt.

Jeg vente tilbage efter en støjfuld middagspause - Lejligheden ovenpå får den hel store tur med boremaskinen og det larmer! Det er ulideligt, men vi kan intet gøre. Jeg satte mig på min sædvanlige stol inden undervisningen skulle begynde. En lære kaldte på en pige og bad hende om, at snakke engelsk med mig. Hun stod foran mig og sagde: "Hello Teacher, I have a face". Jeg snakkede kort med hende, men måtte grine indvendigt. Hvorfor skal børnene tvinges eller opfordres til at snakke med mig? Jeg synes personligt at børnene er utrolig gode til at komme til mig, pjatte og grine - Hvad end vi synger eller snakker forbi hinanden med hvert sit sprog. Det betyder intet, for vi forstå hinanden.. Det gik noget trit med at begynde undervisningen. En håndfuld drenge havde ikke opført sig ordentligt og de blev bedt om at undskylde overfor lærerne. Det resulterede i at to af drengene grinede læreren åbenlyst op i hovedet. Latteren spreder sig i klasselokalet og samtlige børn flækker af grin. Til min store overraskelse lader læren børnene grine ud. Hun siger intet før der er helt ro i klassen. Efterfølgende fik hvert barn en reprimande og undervisningen kunne starte..

Glædelig december...

XX Trine <3