I dag er en rigtig varm dag! Solen bager på os mens vi ordner "the basics", og det bliver ikke meget bedre da vi efter formiddagspausen skal klippe græs i løvernes udendørsområde. Klippe græs som i KLIPPE græs, dvs. med sakse, som vi derhjemme bruger til at beskære buske med, skal vi hernede klippe en hel græsplæne med... Langs hegnet skal vi grave græsset op med rod med en spade, da dyrene har svært ved at se hvor det elektriske hegn går, og derfor risikerer at få stød, hvis de kommer for tæt på ved en fejl. Sveden hagler af os, men der er ingen vej udenom. Jeg tager mig en slurk vand indimellem, men ellers er der intet andet end hårdt, hårdt arbejde i marken. Det er en kæmpe lettelse da vi kan holde middagspause, og jeg efter middagsmaden kan gå tilbage til vores hus og smide mig på sengen et kvarters tid, inden vi alle sammen skal tilbage i arbejde.

Vores næste opgave er ikke nær så slem, men alligevel ikke noget der hujer mine meget solbrændte, røde skuldre: vi skal hen på en nabofarm og hente mælk til vores flotte, hvide hanløvekilling, Casper. Det er ikke en speciel lang gåtur, men solen brænder energien ud af os, så det bliver en varm og svedig affære, og det er skønt at vi får tid sammen med dyrene, da vi endelig kommer hjem igen. Desuden får jeg lov til at fodre babyerne sammen med Minna, hvilket er en kæmpe oplevelse. Herefter bliver jeg fulgt ind i indhegningen til geparderne, hvor Malan står med en rive, hvis der skulle ske noget, og de andre står et stykke fra den smukke og kælne hun-gepard Diva, hvor vi får taget billeder skiftevis. Da jeg har efterladt mit kamera i soveværelset, tager danskeren Stine nogle billeder af mig tæt på geparden med hende og Nicklas' kamera. Herefter skal dyrene fodres, det er min tur til at være med til at fodre de store dyr, dvs. geparderne og løverne, som desværre må nøjes med dyre, optøede frysekyllinger, da det ikke er hver dag farmen modtager nyslagtede høns.

Over aften går mange af de andre i seng allerede klokken otte, og da jeg synes det er lige tidligt nok at lægge sig til at sove, sætter jeg mig ved et tilfælde ud i køkkenet, hvor svenske Fredrick og norske Silje sidder og spiser noget ekstra aftensmad, som de selv har lavet. Det viser sig at Silje tager til Johannesburg den efterfølgende morgen sammen med Runi og Stine, hvor de skal tilbringe weekenden med skydiving og intet mindre end en koncert med Eminem! Jeg er fuldstændig mundlam da jeg finder ud af at Eminem giver koncert i Johannesburg lørdag aften, og da Silje finder ud af at jeg har to tatoveringer relateret til ham og simpelthen er KÆMPE fan, giver hun sig til at overtale mig til at tage med. Jeg overvejer meget. Jeg sidder og snakker med Fredrick, som også er kæmpe fan, men rejser til Australien lige efter weekenden, så hans rejseplaner passer ikke med at han bare lige kan smutte til koncert 4½ time fra Bloemfontein, hvor vi bor. Silje kommer pludselig ud i køkkenet igen, og fortæller at hendes veninde Stine faktisk ikke er så stor fan, og at hun kun tager med fordi de andre tager med, så hvis jeg vil, kan jeg købe hendes billet og tage med, og så kan Stine blive tilbage på hotelværelset. Jeg er helt vildt overvældet og uden ord, vi snakker de praktiske ting igennem og jeg tjekker min netbank for penge til koncertbillet, busbillet og hotelophold, og indvilger herefter i at snakke med vores receptionist Geena morgenen efter, for at bestille en busbillet til lørdag morgen, hvis det kan lade sig gøre. Silje skriver hende og Stines telefonnumre ned, så jeg kan prøve at låne en telefon, hvis det går helt galt - min egen virker ikke i andre lande - og hun skriver navnet og adressen ned på hotellet hvor de kommer til at bo. Jeg går i seng med en underlig og spændt følelse i maven, og tanken om at jeg er utrolig tæt på at opleve det, jeg har ventet på hele livet, en koncert med mit største idol, mit forbillede og min rollemodel.