Nu skal vi ikke være i bjergene længere, så inden morgenmad er traileren på den lille bjerg-lastbil pakket med tunge tasker, og vi bruger en halv times tid bare på at komme ned til vores egen lastbil. Jeg får kvalme af turen nedad. Fra vi siger farvel til personalet fra Drakensberg-lodgen, går der ikke længe før vi holder ind ved en adventurepark, hvor man kan prøve en masse forskellige aktiviteter såsom paintball, mountainbike, svævebaner, ATV'er og meget mere. Alt sammen koster desværre penge, som ikke er inkluderet i Drifters-turen, men da jeg stadig har det ret skidt fra turen ned, passer det mig fint at sidde og slappe lidt af. Desuden er der gratis wifi på stedet, så da jeg endelig får logget på, sender jeg billedet af sandskulpturen med Anders' og mit navn til Anders. Han er ikke online, så han må se det senere, når jeg er over alle bjerge, bogstaveligt talt.

Ved middagstid er alle færdige med at udfordre sig selv, og vi kan køre videre. Nogle timer senere ankommer vi til en lille by ved navn Clarens, som er utrolig smuk og ligner en fransk landsby med en grøn park og masser af små butikker med interiør og pynteting i vintage-stil. Vi har ikke fået middagsmad endnu, så jagten går på en restaurant med noget lækker mad. Ann, Derryck, Ladina, Hugo og jeg sætter os ned på en lidt finere restaurant, hvor tre af os bestiller "bunny chow" beef curry, som skulle være en lækker, traditionel sydafrikansk ret. Noget tid senere havner der en tallerken foran mig, som jeg aldrig har set noget lignende! Et halvt, udhulet franskbrød fyldt med oksekødsstykker i rød karry, to små skåle ved siden af med henholdsvis chutney og kokosmel og til sidst peberfrugt i tern og bananskiver. Da jeg begynder at spise, bliver jeg hurtigt meget positivt overrasket. Det smager helt fantastisk, og inden vi forlader restauranten er jeg stopmæt, og må endda efterlade ca. halvdelen af franskbrødet. Ladina og jeg kigger butikker, og vi har lyst til at købe det hele, men problemet er at vi ikke har plads i vores tasker, og selv hvis vi havde, ville mange af de flotte, skrøbelige sager gå i stykker. Et kvarter før vi kører fra Clarens, mødes vi alle sammen for at købe en flaske til Krysti i en lille vinbutik i anledning af hans fødselsdag. Han får også et postkort hvor vi alle har skrevet en lille hilsen, en muffin samt en cigar.

Efter endnu en køretur holder vi foran en lodge, hvor Krysti lynhurtigt løber ind og kommer ud igen. En dame sætter sig ind i en lille grå bil, som Krysti følger efter. Vi stopper foran et hus i et lille villakvarter, og får af vide at Ann, Derryck, Ladina og jeg selv skal bo her. Vi undrer os, men får så af vide at vi åbenbart skal bo fire forskellige steder, da denne overnatning ikke var booket i forvejen, og der er fyldt godt op overalt grundet weekend og skoleferie. Vi hopper ud af lastbilen med vores bagage og indlogerer os. Ladina og jeg har til en forandring fået hver vores værelse, og der er eget badeværelse til alle soveværelserne. Efter et bad bliver vi hentet klokken halv syv og kørt hen til lodgen, hvor vi alle samles for at spise aftensmad. Jeg er stadig helt proppet og nipper kun til nogle enkle ting. Efter maden har vi fået en af tjenerne til at komme ind med den lille muffin på et fad med fyrfadslys, og vi synger fødselsdagssang for Krysti, som bliver meget rørt. Efter at have givet ham de andre gaver og kortet, kommer han rundt og giver os alle sammen et stort knus.

Efter en let omgang dessert tager vi tilbage til vores hus og går i seng klokken ni, i håbet om at få sovet lidt inden vi skal op klokken halv fem næste morgen.