Min telefon ringer alt, alt for tidligt, men op skal jeg jo. Jeg pakker det hele sammen, får tøj på og får børstet tænder på en halv time, og klokken fem står vi alle fire parate ude ved vejen med vores tasker og morgenmadsbokse, som vi fik aftenen før. Da vi bor så mange forskellige steder, er det umuligt at få samlet os alle sammen til morgenmad når vi skal så tidligt af sted, så en boks til at tage med, er en god løsning. De første par timer i lastbilen går meget hurtigt, men det er vanvittig koldt fordi solen ikke er stået op og kold luft siver ind i toppen af alle vinduerne, da de ikke kan lukkes helt tæt til. Jeg har heldigvis taget lange bukser, strømper og lukkede sko på, men alligevel fryser jeg helt vildt. Jeg forsøger mig med at ligge mig og krybe sammen på de to sæder jeg har, men uden ret meget succes. Endelig da solen står op begynder det at afhjælpe problemet, og da vi lidt i otte stopper på en tankstation i Bloemfontein (deja vu?), er alle lykkelige over at kunne få varmen indenfor. Resten af dagen går med at køre og køre og køre. I alt er der 700 km. som skal nedlægges i dag, så der er ikke tid til lange stop hele tiden. Ved middagstid stopper vi i en lille by, hvor vi får muligheden for at handle i en Spar - en kæde som er meget udbredt hernede! Derryck, Ann, Hugo og jeg bliver tilbage i lastbilen, og kort efter kommer Robyn også tilbage, og fortæller at den flok børn der er på fortovet lige udenfor vores lastbil, spurgte ham om mad. Vi begynder at se hvad vi har af rester fra morgenmadsboksene, som ikke er blevet spist, og giver det til dem. Æg, pølser, juicebrikker og en enkelt yoghurt. De lapper det hele i sig. Derryck begynder at rydde op i vores køleboks, hvor de store isterningeposer er smeltet og lækket ud over det hele, så den 6-pack med juicebrikker jeg tidligere havde købt i en Spar, er helt bløde, så dem får børnene også. Desuden får de en pose æbler og hvad vi ellers finder, som vi ikke selv får spist. De virker lykkelige for at få noget at spise, men det er et sørgeligt syn at se hvordan de næsten slås om hvad vi giver dem. Det er virkelig fattigdom af groveste grad, ingen børn burde have det sådan. De fortsætter med at tigge og vi finder lidt mere hist og her, men til sidst HAR vi ikke mere, og de smutter. Til middagsmad har Krysti købt noget nemt som vi kan spise i lastbilen: små butterdejstærter med kød indeni, hvilket viser sig at være et helvede at spise. De mætter, men på en klam og kvalm måde. Vi kører igen, og nu er vi nået til de sidste 80-100 km., hvor vejene er MEGET ujævne, så vi flyver rundt i kabinen. Først på eftermiddagen kommer vi til en låge og et skilt med "Drifters Karoo lodge, 4 km." og jeg jubler. Man får det helt skidt af at blive rystet rundt på så lang en køretur, så det er en lettelse at komme ud i den friske luft. Da vi er blevet budt velkommen, må jeg som det første bede om et glas isvand, inden jeg tager bagagen ud af lastbilen. Jeg sidder lige et kvarters tid og slapper af, da jeg er fuldstændig smadret efter den lange tur. Så slæber jeg mine tasker hen i den nærmeste hytte og ligger mig til at sove. To timer senere er jeg ved at være på toppen igen, og efter et kort bad begiver jeg mig op til lodgen og sætter mig i baren sammen med Krysti. Efter endnu et glas isvand, bestiller jeg min første cocktail, en White Lady bestående af gin, triple sec. og lemonjuice. Rigtig lækker, men meget stærk, så jeg er en times tid om at drikke den, mens vi sidder og hyggesnakker i baren og der kommer flere til. Dem der bestyrer lodgen laver lækre cocktails fra bunden, så det beslutter jeg mig for at nyde, da jeg stort set ingen penge har brugt på drikkevarer på hele turen. Inden aftensmad bestiller jeg en Karoo Grasshopper, som er rigtig lækker med noget bailey og kaffelikør. Aftensmaden består af den sydafrikanske ret bobotie, som jeg har fået to gange før hernede, med tilhørende salat og bagt græskar med kanel. Kanel er et krydderi som tit bruges i madlavningen hernede, hvilket er lidt sjovt fordi jeg som dansker forbinder det med jul og risengrød. Anyway, bobotie minder meget om lasagne, blot med mere kød, og så serveres det sammen med chutney, som smager rigtig lækkert sammen! Efter aftensmad er der såment også dessert, nærmere bestemt cheesecake! Herefter rykker vi ind i baren og nyder nogle flere drinks, inden Ladina og jeg går tilbage til hytten lidt over ti, får jeg to utroligt lækre Banana Daiquiris.