Første arbejdsdag! Efter et bad og morgenmad i Z's bar, som er huset hvor vi spiser, bliver vi inddelt i grupper, og alle os nytilkomne får en rundvisning af Malan, hvor vi får en masse spændende at vide om dyrene. Kl. 10 er der formiddagspause på en halv time, hvor vi tager lidt at spise og drikke, og herefter skal vi i gang med det rigtige arbejde. Hver dag starter med at de frivillige bliver inddelt i grupper, hvor vi skal "do the basics", dvs. ting der skal gøres hver dag. Disse ting er at fjerne tomme madskåle, "poopscoobe" (dvs. fjerne efterladenskaber fra indhegningerne: afføring og knogler/kødrester fra deres mad), rengøre madburene og rengøre husene hos dyrene. Flere af dyrene har også - foruden en vandskål - et vandhul, hvor de kan bade på de varme dage, hvis de har lyst. Disse vandhuller, som er lavet i cement, skal også tømmes dagligt, dvs. man tager en spand og skovler så meget op, som man kan, og til sidst en kost til at skubbe det sidste op, inden der kommer frisk vand i. Simpelthen på bedste afrikanske manér.

Efter "the basics" har vi hver dag ½-1 time inden middag, til at være sammen med dyrene. Der bliver låst op indtil de små dyr, dvs. servalkatte, desmerdyr osv., og nogle af os kan f.eks. komme ind til geparderne, hvis der er en af lederne tilstede der. Jeg tilbringer lidt tid hos de søde desmerdyr, og hos en stor servalkattekilling vi har, som enormt gerne vil ned i min taske!

Over middag tager tingene fart, på en meget grænseoverskridende måde. Dyrene skal have mad, og farmen har været så heldig at have modtaget en ordentlig stak nyslagtede høns, som vi selvfølgelig skal partere... Vi er syv nytilkomne, som skal partere en kylling hver, og der bliver linet op med syv spande, som vendes på hovedet, og herpå syv døde høns. Jeg føler mig lidt overvældet, men vælger hurtigt at sige, at på denne tur skal hver en chance gribes, og jeg får sandsynligvis ikke bare lige muligheden igen, for at partere en høne. Jeg vil gerne prøve en masse ting i mit liv, så jeg føler at jeg lærer en masse. De andre er meget skeptiske, og især en nordmand ved navn Nathalie, som dog vælger at gøre det alligevel. Vi bliver instrueret, og jeg tager fat med de bare næver og skærer først halsen over på hønen, og herefter vingerne, som næsten bliver flået af, fordi vores knive er så sløve. Til sidst skal skindet vendes på vrangen, hvilket nok er det mest ubehagelige og grænseoverskridende, men det går. Til sidst står jeg med en færdig kylling i hånden, som ikke er langt fra dem man finder i køledisken. Jeg er pavestolt og føler mig sej over at have gjort noget så vildt, for en nutidslevende europæisk ung pige.

Efter at have fodret de mindre dyr med hønsekødet, har vi fri for i dag og får et måltid aftensmad, hvorefter vi går tidligt i seng.