Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag d. 01.05., søndag d. 2.05. og mandag d. 3.05. 2010, Stig:
Lørdag drog vi af fra campingpladsen ved Balatonsøen.
Hvor motorvejen mellem Wien, Bratislava og Budapest var tæt trafik med lastbiler af alskens nationaliteter på vej med varer mellem øst og vest var vejen mod Zagreb ny og med god jævn asfalt (det lærer man at sætte pris på) næsten helt øde.
Grænseovergangen var dog bemandet, både på Ungarsk og Kroatisk side med politi og toldere i forskellige kulørte uniformer. For at foregribe at nogen skulle bede om at se Christines tjekkiske kørekort valgte vi at tanke og skifte chauffør inden grænsen. Og godt det samme, for da vi lige skulle hente de kroatiske kuna vi havde i Vera åbnede vi døre til et rent kaos.
Vi havde købt godt ind med fødevarer da vi skulle have Jonas på besøg. Så meget at lågen til et skab over køkkenbordet ikke havde kunnet holde te, olie, eddike og krydderier inde, så det lå spredt ud over hele gulvet. Låget var røget af eddiken, så det stank i den bagende varme, men olien var der heldigvis ikke sket noget med. Vi gjorde rent så godt vi kunne, og slap over grænsen uden at nogen bad om at se ind i Vera.
I 30°C trykkende varme og bagende sol nærmede vi os Motel Plitvicje på motorvejen uden om Zagreb.
Det viste sig at Campingpladsen endnu ikke var åbnet, men vi kunne holde på parkeringspladsen bag motellet og benytte motellets toiletter. Noget af en nedtur efter de meget smukke omgivelser ved Balatonsøen som vi kom fra, men belægningen var fast og jævn, så det var nemt at klodse Vera vandret op.
Vi havde lavet en aftale med Jonas at han skulle besøge os i weekenden, så derfor havde vi timet det med at vi var i Zagreb. Landets hovedstad forventede vi måtte have en international lufthavn med direkte forbindelse til London.
Der var forbindelse til London, 1 gang om dagen med Croatian Airlines og det var med ankomst kl. 20. Lufthavnen var langt fra Heathrow som Jonas kom fra. Men unægtelig meget overskuelig. 2 cafeer, 2 små butikker og 2 toiletter (H+D). 2 bagagebånd, 3 mand i security og 15 biludlejningsboder.
Det var dejligt at se Jonas igen, men da det var sent tog vi hjem, fik ham tjekket ind på motellet og hyggede os i Vera.
Natten til søndag regnede det heftigt, men det var stilnet af til om morgenen. Vejret var overskyet til vekslende skydække, behagelig til lidt trykkende varme og af og til regn. Vi tog ind til byen. Kroaterne kører aggressivt, og ikke særlig hensynsfuldt. Man giver ikke plads til hinanden. Vi zigzaggede os ind til centrum mellem biler og sporvogne med hurtige vognbaneskift ind over sporvognsskinnerne.
Zagreb består af en nedre by og en øvre by. Vi kørte op til den øvre by som var næsten tom, bortset fra nogle betjente, der vogtede over parlamentet og nogle japanske og italienske busrejseselskaber som blev guidet rundt foran Stefanskirken med det glaserede tag. Vi fandt en gratis parkeringsplads og gik ned i byen.
Zagreb er hurtigt overskuet, ganske charmerende, men også lidt tung i det, nærmest ligesom Oslo.
Vi havde lagt et enkelt museumsbesøg ind, hvor vi så Museet for naiv kunst.
Jonas fik købt et nyt armbåndsur og vi kom forbi en lille butik med art nouveau smykker og i baglokalet teatermasker efter kroatisk tradition som havde bånd til det italienske comedia del arte. Christine købte flotte men meget billige smykker, mens Jonas fik sig en lang snak med indehaveren om maskernes oprindelse og betydning. Vi fik også lov til at tage billeder, det var en stor oplevelse for os alle og en god handel for butikken.
Om aftenen vovede vi os ind til byen igen. Da vi ikke mente at få meget ud af kroatisk teater satsede vi på en jazzkoncert i byens store koncertsal. Koncerten var slået stort op over hele byen, Bill Cocrain, et internationalt navn. Jeg vil tro, der kunne være 1000 mennesker og salen var ¾ fuld. Folk var begejstrede og jublede allerede da musikerne kom på scenen. Der blev lagt blå røg ud, fotografer kæmpede om pladsen ved scenekanten og TV kameraerne snurrede.
Så begyndte de at spille, og det lød faktisk ikke særlig godt. Og bestemt ikke særlig varieret. Men man skal jo være åben og rummelig for nye indtryk, så vi sad høfligt og lyttede ind til vi opdagede at vi alle tre syntes det var noget bras. Så listede vi stille af og tog hjem til Vera og skyllede oplevelsen ned med et udvalg af forskellige kroatiske øl. Det var meget hyggeligere.
Mandag skulle Jonas tilbage til London sidst på eftermiddagen, så vi kunne godt nå ind til byen hvor vi gik tur i den botaniske have mellem myg, sumpskildpadder og kvækkende frøer. Vejret var nærmest tørvejr, rimelig lunt og vekslende skyer og sol.
Jeg har indtryk af Zagreb som en ung hovedstad i et ungt land. Byen er på vej og istandsatte gamle huse står side om side med forfaldne og nedslidte huse som har været misligholdt i mange år, og som venter på en kærlig hånd.
Byen er hurtig gjort, vi har pakket og tirsdag vil vi køre videre ud mod kysten mod Pula.
Christine:
Og så har jeg lige fundet ud af at hacke motellets net - så vi får lige dét her uploadet nu ;o)
- comments