Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag d. 19.5.2010, Stig:
Vi ville gerne til Dubrovnik i så god tid, så vi kunne nå at se noget af den gamle by sammen dag og aften. Så vi stod tidligt op (kl. 7.00), fik os gjort færdige, pakket Vera og så gik det ellers gennem Trogirs snævre gader og sydpå ad kystvejen mod Dubrovnik.
Kystvejen (bygget under Tito - kaldet Magistralen) betog os hver gang lige meget. Hver gang vi rundede et sving åbnede der sig et nyt sceneri foran os med øhavet på den ene side, bjergene ind mod land, og derimellem små bysamfund med en lille havn og huse i den lyse dalmatinske kalksten og røde tage, skodder og smedejernsbalkoner. Huse som klatrede op ad bjergskråningerne op mod vejen, der var skåret som et hak ind i klippen. Mange huse havde en parkeringsplads ud til vejen som et fladt tag oven på huset, som ofte var i 3 etager.
Det der med værn tog man ikke så tungt, hverken på vejen eller omkring husene, uanset hvor stejlt og hvor langt det gik nedad. Sådan et par middelaldrende fladlandshobitter som os skulle lige vænne os til det, og så med Vera på slæb rundt i svingene… Det gik fint, men det var rart at kunne skiftes for det krævede meget koncentration at køre.
Det vil sige, det gik fint indtil en politibetjent viftede os ind til siden og fortalte os at vi havde kørt 63km/t hvor der kun måtte køres 50km/t (for god ordens skyld skal det bemærkes, at Christine sad ved rattet…). Her hjalp det ikke at slå over i jysk, så Christine forsøgte sig med "goddag" på kroatisk mens jeg forsøgte at finde en grimasse der ku passe. Vi slap med en bøde på 300 kuna (300kr.) som blev opkrævet kontant, og vi kunne køre videre i adstadigt tempo. Så fik Christine brug for at vise sit tjekkiske kørekort, det blev faktisk accepteret…
Det skal hertil siges, at det er umuligt at regne ud hvornår man må køre hvad. Der skiltes helt tilfældigt med fartgrænser, og det er meget tilfældigt om der er ophævelser af grænser og om der er bymæssigt eller ej. Nanna var også helt rundt på gulvet og hævdede 40km hvor der var skilte med 70km hhv. 90km hvor der var skilte med 60km, så hun var ingen hjælp. Glem alt om at se på hvad kroaterne gør, de kører som død og helvede og overhaler hvis man overskrider hastighedsgrænserne med mindre end 30%. Det bedste man kan gøre er nok at budgettere med et par bøder undervejs…
Jeg skal også lige nævne som et faktum at køkkenoverskabet var sprunget op mens Christine kørte, (vi har færre og færre krydderier og rosiner) men der var ikke løbet olie eller eddike ud. Jeg overvejede at krydre historien med lidt biljagt med blå blink og hylende sirener gennem hårnålesvingene og Vera på 1 hjul ud over kanten, men jeg holder mig til fakta ;o)
Christine: Min eneste kommentar er at der ikke er mange, der har et kørekort udstedt af den danske ambassade i Prag på både engelsk og tjekkisk, en tjekkisk sproget politirapport samt en kroatisk fartbøde - stik lige den ;o) Stig blev "sød" igen da vi købte nyslynget, hjemmelavet honning i Neretva-deltaet sammen med nyplukkede appelsiner…GUF! Og så tilbage til Stigs skrift igen:
Vi kørte et kort stykke gennem Bosnien Herzigovina, som har ca. 4km af kysten. Den kyststrækning er på vej til at blive et luksus-lavpris eldorado med hoteller, marinaer og turistplat. Så meget for det.
Dubrovnik var fantastisk at komme til. Efter at have parkeret Vera og Trunte på campingpladsen tog vi bus ned til byen
Torsdag d. 20.5.2010, Christine:
Vi gik hele vejen rundt oppe på bymuren i går sidst på eftermiddagen i det mest blide, lune og solbeskinnede vejr - det var ca. 23° kl. 19.00. Lyset stod lavet hen over de røde hustage inde i den gamle by, der var den mest fantastiske udsigt ud over havet - det hele var bare helt utroligt. Og altså ref. arkitekten oppe i minimum 5. etages højde det meste af tiden - sommetider højere…pyha! Heldigvis var bymuren nyrenoveret og sikret med værn, langt det mest af tiden var det helt OK - der var bare lige det der med at komme op og ned - også undervejs på turen!
Aftensmaden blev indtaget inde på en restaurant midt inde i selve byen - vi delte en meget stor portion af egnens fisk: Bars (hvad det så hedder på dansk?), blæksprutter, muslinger, rejer og hummer - og ja, jeg spiste det hele. Det smager simpelthen fantastisk når det er så friskt!
Vi sov ikke så godt om natten - der var en masse praktisk rod - og så skal vi jo så sejle til Italien i aften… Det er måske lidt stressende efter 5 ugers frihed at skulle indrette sig efter nogle faste tider?!!! I hvert fald havde vejret ændret sig - det blæste så nogle grene slog ind på Veras tag hele natten. Og der var rimeligt tryk på vejret også i morges!
Nå, 1. skridt var en tur op til receptionen, hvor der endelig stod en kvinde med styr på tingene:
-Nej, de havde ikke fået sendt den reservedel fra Pula (de ville vente til vi ankom hertil for at være sikre på at vi fik den sendt til det rigtige sted på trods af aftalen om at de skulle afsende den så snart de fik den i hus…men den kan jo ikke nå frem når vi kun er her én nat over…øv! Er nu blevet enige om at vi må klare os uden! Kan jo ikke nytte at blive ved med at sende den pakke hele vejen rundt i Europa…) Pladsen hér tilbød at ringe og bede dem i Pula om at returnere pakken til DK igen - sikke en masse ulejlighed for noget der så alligevel ikke bliver til noget…
-Vi fik lov til at lade Vera og Trunte holde her på pladsen indtil vi skal af sted herfra kl. 20.00 i aften og det helt uden beregning - flot!
-Vi fandt ud af hvordan vi kommer ned til skibet
-Vi fandt ud af hvornår vi senest skal være dernede som udenlandske turister der skal have en campingvogn med - nu også med gas (!)
Og således beroligede efter at vi også havde pakket Vera ned og pakket en taske til at tage med ombord, blev vi enige om at trodse vejret og tage ned i byen for at se lidt mere på den! Og det viste sig at blive et helt fint valg! Føler os efterhånden helt "proffe" ved at tage bus nr. 6 herfra og ned til den gamle by og retur igen - sammen med alle de andre turister!!!
Vi har vadet den gamle bydel tyndt, lært en masse om den og set mange museer…det sidste trængte vi til efter mest at have gået rundt og snuset til byerne, eksempelvis i Split og Trogir. Vi så bl.a. en foto-udstilling om krigens følger. Udgangspunktet var at fotografen selv havde været 12 år da Balkankrigen startede og muslim. Som voksen er hans fokus nu at dokumentere effekten af krig uanset konteksten - at det altid er ofrene det går ud over - måske især bagefter konflikten er overstået. Der var nogle rystende billeder - bl.a. af "biblioteket" over kroppene fra massakren i Srebenitze, kroppe som man ikke kan finde ud af hvem er. De ligger i en kølehal på hylde efter hylde på kæmpemæssige reoler for sæt nu at man efterfølgende kunne komme til at identificere dem… De 600 identificerede kroppe er begravet!!! De fotos gjorde et stort indtryk - spændende at få sat områdets turbulente historie sat i relief også på den måde!
Dubrovnik er i øvrigt en noget anderledes by ift de andre byer på den dalmatiske kyst. Den har nemlig ikke været underlagt Venezia's styre i flere hundrede år men i stedet haft sin egen republik, Ragusa. Byen var underlagt de ungarsk-kroatiske herskere indtil 1526 hvor de fik lov til at danne republikken Ragusa. De var gode til at forhandle med diverse magthavere hen ad vejen ift at bevare deres selvstændighed men samtidig også bevare handlen med samme. Ikke før Napoleon indtog byen i 1808, opløstes republikken.
Styreformen var egentlig spændende. Det var det store råd bestående af patriciere og købmænd der styrede byen - én af dem var rektor for byen en måned ad gangen - formålet hermed var at undgå embedsmisbrug. Rådet lavede mange fremsynede afgørelser: De havde f.eks. allerede fra 1200-tallet ansat to offentligt ansatte læger - helt usædvanligt for samtiden at tænke sådanne ting ind i en helhed. Kunst, videnskab, humanisme og renæssance havde prioriteten udover selvfølgelig handlen med omverdenen.
Mere får I ikke herfra nu - vi skal til at spise aftensmad og derefter står den på at få os gjort færdige til afgang til Italien!!! Men dog vil jeg ikke undlade at sige at vejret nu er blidt og mildt igen, der er ikke en skumtop at se på vandet og solen skinner fra en næsten skyfri himmel - så mon ikke overfarten alligevel bliver OK?!!! ;o)
- comments