Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag d. 16.5.2010, Stig:
Mærkeligt at det er 5 uger siden vi tog af sted hjemmefra. Det føles både som kort tid, men også som lang tid på en gang. Tog lige et tjek på Nana, hun mener man kan køre hjem på 22 timer (uden campingvogn). Vi vil nu ikke gøre forsøget. Vi befinder os på 44°N og Knabstrup er ca. 56°N, det er 12° = 1/30 af turen hele vejen rundt om jorden. Bare sådan for at sætte det hele i perspektiv.
Det regnede og stormede i nat, men vi vågnede til let vind, overskyet, tendens til støvregn og kølige 15°C. Adriaterhavet skvulpede stille nede på stranden og jeg cyklede hen langs strandpromenaden og hentede morgenbrød i det lokale minimarked.
Ved morgenbordet besluttede vi, at vejret var ok til at vi kunne holde fast i vores plan om at tage til Split i dag, så vi sørgede for at blive færdige i god ro og orden og kørte så vi kunne være i Split ved 10-tiden.
Nanna havde et par vildskud, men det lykkedes os at komme ind til centrum og parkere tæt ved Diocletians Palads. Split er en stor og egentlig ret grim by, hvor man kører gennem endeløse forstadskvarterer, højhusbebyggelser og industrikvarterer for at komme ind til byen. Efter Balkankrigen har Split modtaget mange flygtninge, og mange flytter til byen for at skabe sig en tilværelse. Derfor bygges der på kraft i forstæderne.
Lige så kedelig turen er derind, lige så utrolig er paladset. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men paladset er i dag transformeret til en by, hvor de oprindelige strukturer med ringmur og tårne, porte, gader og torve samt bygningsstrukturer er tilpasset de behov, de generationer af mennesker som har levet der, har haft, og der er lagt lag på lag af historie ovenpå de oprindelige strukturer. Paladset er derfor i dag ikke en ruin eller et kun et museum, men også en by med boliger, mennesker og liv, hvilket i virkeligheden har været med til at bevare paladset.
Vi brugte flere timer på bare at gå rundt i de snævre gader og indsnuse historien og stedets ånd og stemning samt en enkelt lokal Dalmatinerudgave af pizza med øl til. Vejret var med os, det havde regnet, også i Split, og det dryppede nede i kælderen under paladset, hvor der var "nallermarked" med souvenirs og andet skrammel.
Opfyldt af indtryk og lidt træt af turister tog vi ud til Salona, ruinerne af den romerske by, som havde ligget nær paladset.
Det var som at komme til en helt anden verden. Vi var næsten alene, og ruinerne lå mellem køkkenhaver og uden anden pasning eller arkæologisk indsats, end at der blev slået græsstier og der var sat enkelte orienteringsskilte. Alligevel førte vi os berørt af historiens vingesus ved at gå rundt mellem ruinerne.
Byen var på 60.000 indbyggere på Diocletians tid. Diocletian regerede indtil år 305 og var på pension i paladset til sin død i 315. Han var den sidste kristenforfølger af de romerske kejsere, allerede i år 317 blev der givet religionsfrihed. I Salona var der spor af en kristen kirke indrettet i et privathus' bade i kælderen i forbudstiden og der var fundamenter af 2 basilikaer og et bispesæde bygget kort tid efter religionsfrihedens indførelse. I byens Colloseum som vi så var nogle kristne martyrer blevet dræbt og begravet i nærheden i år 304 og siden blev de ophøjet til helgener og en basilika bygget. I ruinerne var der frilagt adskillige stensarkofager med låg udformet som hustage.
I det syvende århundrede kom saracenerne og ødelagde byen. De få overlevende flygtede ned til paladset og flyttede ind i det og gjorde det til en by.
Blandt ruinerne i Salona blomstrede i tusindvis af små blomster i alle farver. Rundt om stedet var der kedelig forstad, industri og som baggrund bjergene med et grønt lagt over bebyggelsens røde tage og øverst et gråt lag af nøgen klippe.
Mæt af indtryk kørte vi hjem til Trogir, som vi har tænkt os at cykle ind til i morgen. Det er ikke lykkedes os at etablere internetforbindelse i dag. Tordenvejret har lagt campingpladsens netværk helt ned.
- comments