Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag d. 14.5.2010, Stig:
Vi stod op da mobiluret vækkede os kl. 7.00!! Der var høj sol, svag vind men skarp klar luft, fordi vi ligger i 500m højde. Omkring os var de andre campere også ved at vågne, alle var på vej til nationalparken, og det ville være synd ikke at komme af sted i tide.
Christine købte brød på campingpladsens udsalg og fik spurgt til de vigtigste informationer om parken. Mætte efter morgenmaden og med en god madpakke, vand, bananer og iført vandrestøvler og solcreme, hat og briller kørte vi hen til indgang 2 som vi syntes så ud som det bedste udgangspunkt for udforskning af parken. Allerede kl. 9 gik vi gennem indgangen i strålende sol med dramatiske cummulus skyer på himlen og 18°C.
Vi tog en af de elektriske både tværs over søen og gik i land hvor en række småvandfald løb ud rundt omkring os og under landgangsbroen.
Nationalparken Plitvice Søerne er bygget op omkring et koncept med en række naturstier, som dels er grusstier, men lige så tit 1,3m brede plankestier i grove, kun let tilhuggede stokke med åbne revner mellem sig. Disse plankestier snor sig hen over vandfald og søer, så man både befinder sig midt i naturfænomenerne og alligevel let kommer rundt fra det ene betagende sceneri til det næste. For os fladlændinge var det dog voldsomt udfordrende for vores højdeskræk, at der stort set ingen steder blev brugt værn langs stierne, uanset hvor stejlt eller dybt der var.
Vi startede med at gå ved de små søer op mod vandfaldene.
Jeg kan ikke mindes at have set noget smukkere og mere fascinerende natursceneri. Vand, der piblede, rislede og fossede ned over sten og klipper mellem planter, der groede på hver en plet hvor der ikke var sten eller løb vand. Vand fuld af bevægelse afvekslede med rolige smaragdgrønne, klare søer fulde af fisk, sollys, der funklede i vandet og i det lysegrønne, spæde forårsløv. Hver gang man rundede et hjørne åbenbaredes et nyt sceneri og man greb sig selv i gang på gang bare at sige: "Neiij!!"
Vi gik en stigning på 100m til 605m højde. Der var der et lille vogntog med 3 vogne, som vi kunne køre med ned til der hvor vi var startet. Men vi var langt fra færdige, så vi tog igen færgen og skiftede til den anden færge som kunne sejle os til den anden ende af søen. Her stod vi af og valgte den høje stirute. Den førte os højt op til udvalgte udsigtspunkter med en dyb afgrund rundt omkring os. Stien var smal, til gengæld var den uden værn og det gik stejlt ned mod afgrunden. Vi nåede helt hen til det højeste af vandfaldene og stod over for valget mellem at bruge en time på at gå tilbage af stien eller at tage stien næsten 100m lodret ned ad smalle, glatte trapper uden værn og gennem grotter ned til foden af det store vandfald. Vi valgte efter at have indtaget frokosten, at tage turen ned og var bagefter ret stolte af os selv at vi klarede det.
Stien krydsede flere vandfald og søer inden vi på den anden side kunne begynde at gå 100m opad til en anden station for vogntoget. Vogntoget samlede os og mange andre turister op og kørte skrumplende op ad den smalle bjergvej op til indgang 2, hvor vi var startet.
Efter de strabadser havde vi fortjent en kop god kaffe med kage, inden vi mætte af indtryk og med kameraet fuld af billeder tog hjem til Vera.
Lørdag d. 15.5.2010, Christine:
Dagen startede ved Plitvice i så meget regnvejr, at man måtte overveje, om vandfaldene var flyttet hen på campingpladsen!!!!!! Stig tog det meste af sammenpakningen udenfor - hans regntøj blev så gennemblødt, at han blev nødt til at skifte blusen, han havde på indenunder… Vi har aldrig pakket sammen i så meget regn - det gav en helt fantastisk stemning sammen med vores camping-naboer, der også alle skulle videre i dag. Især et hollandsk par, som vi også i går blev ved med at møde rundt i nationalparken, tog af sted stort set samtidig med os. Hvorefter vi både tankede samt skulle ind og tisse på de samme tider og steder. Til sidst overhalede de os kraftigt vinkende, inden de drejede af mod Zadar, hvor de ville hen.
Vores plan var at komme ned omkring Split - beklageligvis er der ingen campingpladser ved selve byen. Den tætteste campingplads vi kunne finde på forhånd ligger i nærheden af Trogir, som også er en by, vi gerne ville se. Så den plads kørte vi efter.
Første del af turen gik hen over den højslette, som vi også hen til Plitvice syntes var meget trist. Det samme gjaldt i dag…denne del af sletten var præget af sønderbombede, udbrændte huse og kirker samt masser af huse der enten ikke var beboet eller kun kan have været beboet af nogle meget fattige mennesker. Der var flere boder ude ved vejen med salg af honning og ost - alle steder sad der et menneske også selvom om vejret var som det var. Jeg tænker at det må være fordi det er en af de få indtægtskilder / at man ikke har andet og bedre at give sig til..? Der er ingen opdyrkede jorder i det område og den eneste dyreflok vi så var ca. 6 køer som stod tæt sammen med rumpen op mod vinden og regnen! Vi har læst at der har været en flugt fra landet og ind til byerne med det resultat at landdistrikterne fraflyttes i stor stil - det må vist være underbygget noget i dag!
Jeg overtog kørslen på dette tidspunkt og Stig faldt i søvn ligesom vi nåede ind i endnu en nationalpark med meget høje bjerge og en helt anderledes fauna - blev efterhånden til maki med en meget stenet bund, blomstrende gule gyvler overalt i buskstørrelse samt mange lilla blomster, som jeg ikke kender navnet på. Der var ingen huse her - man har fra regeringens side ønsket at bevare større naturområder uspoleret af bebyggelse og turisme!!! Vi kørte på endnu en af de der betalingsveje - ren luksus, især når man tænker på motorvejene i Tjekkiet! Øverst oppe var der en 5,6 km lang tunnel - lige på den anden side var der en rasteplads med toiletter, som vi havde brug for at benytte...
Det blev noget af en voldsom oplevelse. Det stormede så meget dér, at vi havde problemer med at stå fast. Et sted var belægningen af nogle hvide sten - i regn- og stormvejret var de så glatte, at vi gled hen af dem uden at kunne stille noget op… Vi var noget betænkelige ved at skulle ud med Trunte og Vera i dét vejr ned af en masse serpentinesving. Der var store advarselsskilte, hvor der blev varslet, at der var storm samt anbefalet at man kun kørte 40 km/t (normalt må man køre 130 km/t) Men vi blev enige om, at de ville have lukket vejen med det varselssystem, hvis det havde været nødvendigt, - vi vurderede at med forsigtig kørsel gik det nok… Og jeg tænkte, at jeg ikke fremover skriver så kry, om hvad vi kan klare og ikke kan klare kørselsmæssigt ref. mine noter fra forleden!
Vel nede igen kørte vi ind i Krka Nationalpark, som Lis & David også havde anbefalet. Men med den regn og stormvejret havde vi ikke så meget lyst til at skulle ud i terrænet - havde bl.a. læst om at man kunne blive udsat for at skulle op / ned af nogle stiger!!! Så i dag nøjedes vi med at køre igennem parken - flot var det absolut! Så måske en anden dag med bedre vejr..?
Vi kom efterhånden helt ned til kysten. Her er der i dén grad mildere: Vi startede dagen ved Plitvice med 9° og hér er det så nu 17°…her er blomstrende roser, citrontræer med store gule citroner, palmer, agaver, kæmpestore neriebuske samt mange lavendler, der er lige før de blomstrer. Og det viser sig så nu, at vi har fået en plads på en lille halvø lige ud til Adriaterhavet (denne gang er der en trappe og et par trin fra Vera og hen til vandet…) samt at denne halvø ligger lige i udkanten af selve Trogir. Herligt - vi kan simpelthen cykle ind til den gamle bydel (anerkendt som bevaringsværdig verdensarv af Unesco…) På vej hen til campingpladsen kørte vi så tæt forbi, at der tydeligt er tale om en særdeles interessant by, der skal udforskes nøje…hvilket vi heldigvis har masser af tid til!
I første omgang prioriterede vi dog at cykle på indkøb - havde lige glemt at det var lørdag og at handlemulighederne så kan være begrænsede ;o) Men heldigvis fandt vi - nu i tørvejr men stadig i storm - et indkøbsmarked som også sælger bagerbrød i morgen tidlig - uhm! Nu sidder vi indendørs i Vera med stormen ruskende udenfor og drikker en kop kaffe. Skyerne ændrer sig hele tiden udover bugten, vandet slår ind mod stranden, det tordner og brager - samtidigt vi nyder ærligt talt at kunne slappe af resten af dagen ;o) Stig er lige nu ovre for at vaske op - han køber net-adgang på vejen tilbage, så vi kan få uploadet nogle af alle vores mange oplevelser fra de sidste dage.
- comments