Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag d. 17.5.2010, Stig:
Vejret kunne ikke helt bestemme sig for om det ville blive til sol eller regn, koldt eller varmt. Vi slappede af om formiddagen på campingpladsen og cyklede så ved middagstid ind til Trogir, da det så ud til at vejret holdt.
Campingværten (som var en stortalende kroatisk udgave af Julie Berthelsen) havde på et kort vist os en cykelgenvej ind til byen. Vi fandt aldrig den genvej, men kom ad andre små snirklede stræder ned lige ved broen over til øen hvor den gamle by lå.
Her parkerede vi cyklerne ved siden af alle de andre hurtigste knallerter på kajen og gik på opdagelse. Trogir var en meget charmerende lille by med en havnepromenade med store palmer og listige cafeer, renæssancebygninger i den lokale lyse kalksten rundt om kirketorvet og i de snævre stræder. Rundt om hvert hjørne var der en ny lille plads eller en ny lille gyde med små butikker eller spisesteder.
Overalt mødte vi små detaljer, med et stenhoved på hjørnet af en bygning eller et våbenskjold over en lille port. Det generelle indtryk var at man var i gang med at rense facaderne af, så byen kom til at fremstå lys i den karakteristiske stenarts oprindelige farve. Vi var da en del turister, men tempoet var meget mere afslappet end i Split og stemningen ikke spor pågående, der var luft og rum til alle.
På det åbne torvemarked stod de lokale bondekoner med tørklæder om hovedet og faldbød deres varer. Der købte vi ind af friske grøntsager til aftensmaden.
Vi havde læst i Politikens guide og set lokale plakater med en modeskaber som nyfortolkede traditionel kroatisk herrebeklædning til moderne herremode. Vi fandt adressen, og der var også et skilt ved porten, men kun en tom butik ved den lille loggia bag porten, så vi var en tur tilbage til turistkontoret for at få at vide at vi bare skulle gå ovenpå. Tilbage ved huset igen gik vi ind i opgangen og op ad trappen, og først på 3. etage viste det sig at "Gena" havde til huse. Dørene stod åbne, men der var ingen, så vi gik ind i modeatelieret og så os omkring.
Få minutter senere dukkede kunstneren Boris Burec selv op iført gråt, velplejet skæg, tilbagestrøget langt kunstnerhår med hestehale, grå puddelhund og en af sine egne kreationer slænget omkring den ene skulder som en mørkegrå filtet garderhusarjakke med sorte knaphulsbroderier.
Først var han ved høfligt at smide os ud, men kom så i tanke om at vi måske var interesserede i hans arbejde, hvorefter vi fik den helt store gennemgang af hans kollektion og tankerne bag den på et meget elementært engelsk og med et malerisk tegnsprog.
Da vi åbenbart fortsat virkede interesserede lod han sig inspirere af at have et lydhørt publikum og lejligheden til at brillere. Det var faktisk både flot at se og spændende at høre om hans ideer. Han havde nyfortolket herrebeklædning med jakke, slips (kravatten/ slipset er opfundet i Kroatien) skærf og lommetørklæde, så den samme jakke med tilbehøret kunne dresses ned til casual på en T-shirt og jeans eller dresses op over businessuit til festtøj eller helt op til galla.
Han havde lavet et sæt til Obama, og vist også til Pavarotti eller Domingo. Pludselig forsvandt han og kom lidt senere tilbage med en smøg som han fik asket ud over brillerne, og nej, han drak ikke, men han var bare lidt træt… selv om han lugtede af spiritus, uanset hvad, bar han det pænt.
Til sidst fik han da også lige nævnt prisen for et sæt med jakke, skjorte, sølv manchetknapper, kravatte (der kunne knappes til jakken som vest i en sort side hhv. med en side i sølvbrokade til den nette pris af kr. 9.800,- Det var ikke dyrt for et skræddersyet sæt, der kunne så meget, men det var nu alligevel mange penge, så det måtte jeg lige hjem og tænke lidt mere over.
Det var der ingen sure miner over og beriget af en usædvanlig og foreløbig gratis oplevelse forlod vi hans atelier, fandt vores turistklassecykler og trillede hjem til Vera.
Ingen tvivl om at jeg var fristet, det var godt nok flot tøj, men det var også mange penge, og så meget ville jeg nok alligevel ikke få det brugt. Jeg er trods alt hverken præsident eller operasanger…
- comments