Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag d. 18.5.2010, Stig:
I dag kørte vi lidt nordpå langs kysten over byen Primosten til Sibernik. Primosten var en lille charmerende by på en ø forbundet med en smal tange til fastlandet og med en byport, hvor kun beboerne havde kørende adgang igennem.
Der var ikke mange turister og vi gik en tur i gaderne op til kirken, som lå helt oppe på toppen med udsigt ud over Adriaterhavet og øhavet med de mange småøer op mod byen Zadar.
Kirken var låst og byen var hurtigt gjort, så vi fortsatte til Sibernik, som trods havnepromenade og Unesco-katedral bare ikke har det,Trogir har af stemning.
På vejen kørte vi på få minutter fra det klareste skyfri solskin til totalt skybrud hvor alle sneglede sig op ad serpentinervejen og vandet fossede den anden vej.
Det var en kort men meget magtfuld byge, og den trak ud over havet lige som vi kom til Sibernik. (Det ligger lige for tungen at sige Sibernip, men det hedder den altså ikke…)
Jeg ved ikke om det var regnvejrets skyld, men byen var næsten øde, husene var grå og trøstesløse. Selv katedralen var godt nok renset udvendig, men indvendigt var der et tykt lag mørk snavs på de lyse sten, så den fremstod forsømt, men ingen tvivl om at den bliver flot når den engang bliver renset færdig.
Vi havde læst os til, at Sibernik efter Balkankrigen var hårdt ramt af arbejdsløshed. Det var også vores indtryk, at den optimisme og det drive, som præger mange af kystbyerne på godt og ondt i hvert fald ikke endnu var nået til dette område.
Det er tankevækkende hvordan en by og et område kan udstråle mismod eller optimisme, det gennemsyrer både gader, bygninger og biotoper i en egn.
- comments