Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag d. 10.5.2010, Stig:
Vi havde besluttet at skulle videre til øen Krk, men da der ikke var kommet nogen pakke fra Danmark med reservedel til støttebenet på Vera, besluttede vi at vi ville vente med at køre til posten havde været forbi campingpladsen.
Vi skulle være ude inden kl. 12, så vi parkerede Vera på parkeringspladsen lige udenfor receptionen, så kunne vi nemlig stadig trække på pladsens gratis internet.
Så kørte vi ned i byen og fik handlet en sidste gang på markedspladsen, så vi var velforsynet med friske jordbær, tomater og andet lækkert grønt. Vi var også forbi det lokale Toyota værksted, det kræver nemlig en specialuddannelse at skifte forlygtepære på en Yaris. Værkstedslederen sprang op med det samme og skiftede pæren (det tager ca. 15 min. med lidt fingersnilde) og vi fik en regning på kr. 50,- for en ny pære, det er halv pris af i DK og de tager sig stadig ikke betalt for arbejdet. God service, også hos Toyota i Pula.
Tilbage ved campingpladsen kiggede vi indenfor hos den søde pige i receptionen. Posten havde ikke haft en pakke med, men de tilbød at videresende pakken til den campingplads, vi regner med at lande på i Dubrovnik. Hvis ikke den nåede frem inden vi forlod Kroatien, så kunne det være lige meget. God service, og hun ville ikke have mere end det det ville koste at sende pakken. Og så så hun også sød ud….
Nå - inde i Vera hackede vi os på nettet og fik ordnet lidt forskelligt. Fandt bl.a. ud af at vi kunne købe billetter til færgen fra Dubrovnik til Bari nede ved havnen i Pula.
Med Vera på slæb lykkedes det os at manøvrere os hen, så vi kunne holde på kajen uden for billetkontoret. Det viste sig at være godt, for billetdamen skulle bruge de præcise mål samt registreringsnummer på både bil og campingvogn, da de måske skulle parkeres hver for sig på færgen. Det kunne lyde som om den færge bliver pakket tæt.
Vi var ikke spor for tidligt ude. Færgen sejler kun 2 gange om ugen, det bliver natsejlads og alle kahytter var optaget på 1. mulige afgang. Vi regnede lidt på hvad vi skulle nå at se og bestilte så til afgangen den 20/5 og tog os den luksus at tage en kahyt med eget bad og toilet samt koøje så vi ikke skulle ligge nederst i skibet lige over maskinen. (Overfarten tager 9 timer).
Det blev kr. 2800,- og hun kunne kun modtage kontant, men der var en Bankomat lige udenfor døren. Godt mit Mastercard kan klare sådan et træk, det skulle have været gjort over 2 dage med Visakortet…
Med billetterne sikkert i hus kunne vi så bevæge os ud af Pula. - Med campingvogn og selvfølgelig var det blevet myldretid… Godt vi ikke skulle køre meget langt den dag.
Køreturen gik forbi Rijeka - byen ligger helt nede ved Adriaterhavet med bjergene lige bagved. Så hvad gør man så, når der skal mange biler forbi? Man laver da bare nogle veje lige ud i luften med lidt støtteben ind på klippen… Dette gjaldt både når der var serpentinevej og almindelige sving. Det er altså grænseoverskridende for sådan nogle lavlændere som os at køre ude i det fri på den måde - eneste afveksling var de tunneller vi også skulle ind igennem. Vi prøvede at tage nogle billeder af alt det vejarbejde - men desværre lykkedes det os ikke at få det fanget på en ordentlig måde. Så I må forestille jer hvordan det var.
Vi kørte videre ned af vejen, der ligger helt ude langs Adriaterhavet - og kørte så fra da vejviseren meldte at vi nærmede os øen Krk. Dér stod Nanna af - man kan altså i den grad ikke udtale sådan et navn, når man er en dansk programmeret talesyntese, så hun nøjes med at stave til Krk, hver gang hun ikke kunne undgå det navn!!!
Vi havde fået anbefalet øen af Lis & David - og hold da op hvor kan vi godt forstå det nu! Vi havde bestilt en plads på en campingplads helt nede sydpå helt ud til havet i Basca. Man kommer derned ved at køre over broen til Krk, at blive mødt af de mest golde klippeformer (udpint af Bora-vinden der kommer fra Nord-Øst), at køre længere ind på øen som bliver mere og mere frodig og endelig sydpå at køre gennem en åbning i en by hvor vi lige akkurat kunne komme gennem 2 huse og endelig køre af en stigning på 18 - atten - % for at komme helt end til vandet!!! Det var en oplevelse med Vera på slæb…men hun klarede det bare fint!!!
Tirsdag d. 11.5.2010, Christine:
Dagen startede gråt og vådt - og med enkelte opholdsperioder fortsatte det vejr resten af dagen. Så det var egentlig en god planlægning, at vi havde tænkt os at tage rundt på øen for at udforske de forskellige interessante steder den dag.
Vi startede med at køre over mod øst, fordi vi tænkte, at man her måtte kunne finde hen til flere af de der golde områder. Men dér hvor man kan komme hen med en bil er typisk mere frodige områder. Vi kunne godt have udforsket det omkring Basca - men da vi fandt ud af at de ture der var mulige i området var særdeles svære og udelukkende beregnet på øvede vandrere, så tænkte vi, at vi nok hellere måtte lade være ;o)
Vi kørte bl.a. forbi Vrbnik, Silo, Kras og Dobrinj - er det ikke nogle herlige navne…? Landskabet er typisk meget kuperet. Det er også tydeligt at langt det meste af jorden har sandstene lige nedenunder - der er rigtig mange stendiger i landskabet, der bruges som indhegning af de fåreflokke, som der var rimeligt mange af. Noget nyt da vi ikke sådan har set meget dyrehold tidligere på turen i Kroatien. Det var også typisk her, som på de andre steder vi har set, at den enkelte har en lille lod med vinstokke: Typisk i stedet for en køkkenhave med dertil hørende afgrøder i stedet at sørge for at man har noget god, hjemmelavet vin.
Byerne var små, typisk med en borg eller romersk ruin som de der turister kunne se på, mens de knoklede op og ned af alle de mange trapper / små stræder som slynger sig op og ned af de bjergtoppe, hvor byerne typisk er placeret.
Dette gælder også for hovedstaden Krk (!), som egentlig var meget hyggelig og smuk - havde havnepromenaden med marinaen helt inde midt i byen. Der er en meget flot bymur med 3 porte fra den venezianske tid samt gamle romerske bade som vi desværre ikke kunne se. Lige ved siden af lå byen Punat - her ligger der en lille ø lige udenfor byen med et gammelt franciskanerkloster på med en stor samling bl.a. af 30.000 gamle også håndskrevne bøger. Dér ville jeg gerne over - men da sæsonen ikke er i gang endnu var der ingen færgedrift derover - øv!
Vel tilbage i Basca igen blev vi enige om at benytte nogle af de faciliteter, vi som beboere af campingpladsen havde fået tilbudt. Første mulighed var en gratis tur i swimmingpoolen ved Wellness-centret lige ved siden af. Det var godt nok dekadent at svømme rundt dér med udsigt til de der fantastisk høje og smukke bjerge, der ligger omkring Basca.
Da vi alligevel var derovre, bestilte vi en omgang afstressende massage til os begge to til dagen efter - det kan vel aldrig blive for afslappet, eller…?
Om aftenen tog vi så hen på det spisested hvor vi fik 10 % rabat. Det blev helt en oplevelse. Bestyreren og vi faldt rigtig godt i snak. Èn ting var at maden var super god - noget andet var hans fortællinger: Han fortalte bl.a. at de vinmarker, der ligger ved Vrbnik producerede en helt speciel hvidvin meget mild, rund i smagen - og kun 11 %, han fortalte at deres speciale også er fiskeretter da de jo ligger lige ud til havet, at fisk er specielt delikat i dette område fordi deres skind aldrig bliver så tykt som oppe hos os da vandet aldrig bliver så koldt i Adriaterhavet som i Nordsøen, han fortalte at deres olivenproduktion er ung - kun ca. 20 år gammel, da den først er kommet i produktion efter afslutningen af Balkankrigen (i 1995) og endelig anbefalede han at vi også prøvede den suppe de lavede af områdets vilde asparges…alt sammen efter at vi havde bestilt øl samt fiskesuppe til forret…så vi fik lige en seddel så vi kunne få 10 % igen aftenen efter hvis vi ville smage hvidvinen og aspargessuppen også ;o)
Han var tydeligt meget national / stolt over at være kroat - hvilket vi også oplever generelt i Kroatien. Der er masser af Kroatiske flag oppe overalt. Og de der glagolitiske bogstaver er fundet på en tavle i Basca…så der er stort set ikke mange pletter uden et af bogstaverne udformet i en stor udhugget sten…hmm!!! De er tydeligt meget stolte af deres land / de specielle produkter de laver…og der er ingen tvivl om at de gerne vil ind i EU, hvis man skal dømme efter de mange EU-flag der vejer overalt…
Vi cyklede hjem derfra i skumringen ved 21.00-tiden…ikke noget med lyse nætter hernede! Herligt at have cyklerne med, når man ligger ved en 2 km lang strand med byen strakt ud langs med denne! Og herligt at skulle hjem for at Skype-snakke med en søn i London ;o)
Onsdag d. 12.5.2010, Christine:
Det havde stået ned i tove det meste af natten - så da dagen udviklede sig til den fineste solskinsdag, følte vi os meget heldige! I må altså leve med de der vejrmeldinger - for vejret er rimeligt afgørende for sådan nogle campister som os. Også selvom vi ofte snakker om hvor behageligt det er med en campingvogn ift dengang, hvor vi boede i teltvogn, og hvor ALT var vådt efter 3 dage med regnvejr… Ingen tvivl om at vi vejrmæssigt er i en periode med afvekslende vejr - men hvis det så bare nøjes med at regne om natten, er det jo også fint nok ;o)
Jeg havde sat mig for at finde ud af om jeg kunne blive klippet i Basca - på bykortet reklamerede indtil flere frisører. Så vi cyklede ind til byen for at finde ud af det. Og sørme om jeg ikke kunne komme til med det samme - herligt! Vi aftalte derfor at Stig lige ville hæve lidt penge i en Bankomat og så ellers finde et sted og male lidt akvarel. Hmm - det udviklede sig i den grad: Han kunne ikke hæve noget som helst på Visakortet og da han havde hentet Master-kort'et blev han afvist igen. Heldigvis handlede det om en defekt Bankomat så det lykkedes ham til sidst at finde en Bankomat, der virkede. Sådan noget kan virkelig give én sved på panden…
Imens sad jeg glad og afslappet…og prøvede at kommunikere med en frisør der kunne ligeså lidt tysk som jeg kan. Og absolut intet andet fremmedsprog. Det endte med en klipning fuldt på højde med hvad jeg kan få i Holbæk - og til 130 kr. inkl. vask og det hele!!! Bagefter cyklede jeg rundt i byen da jeg jo troede at alt var OK. Byen er en meget sød og levende by - tydeligt præget af at de må leve fuldstændigt af den turisme der var ved at starte op. Herligt at være her i forsæsonen - og ref. vores fastligger-camping-nabo ulideligt i højsæsonen!
Vel tilbage hos Vera igen, mødtes jeg med Stig. Der jo så overhovedet ikke havde fået lavet andet end at cykle frem og tilbage mellem diverse Bankomat'er og Vera… Vi kunne heldigvis komme på et net og få Skype't til Sparekassen Sjælland…som så informerede om at PBS, uden at vi vidste det, har lavet en regel om at man i løbet af en måned max kan hæve 20.000 kr. i udlandet! Og da Stig jo er en sparsommelig mand har han stort set kun hævet på Visakortet da det var billigst i afgift… Pyha - heldigvis ingen uautoriseret hævning af noget som helst. Og alt er nu 0-stillet, så vi kan bruge løs igen på kortene!!!
SÅ var det også ved at være tid til den der Wellness-massage. Stig har aldrig prøvet at få massage…og blev ført bort af den sødeste lille kroat - hmm! Jeg blev ført væk af Marko - efter han havde trykt min hånd, var jeg noget bekymret for om han blev for voldsom…for hold da op hvor havde han mange kræfter ;o)
Men vi blev begge forført af den herligste massage i 3 kvarter med dæmpet belysning, stemningsfuld musik og effektiv massage med 4 forskellige duftende olier, der skulle være specielt afstressende og stimulerende for ryg, nakke, skuldre og ansigt.
Vi havde stadig mulighed for gratis svøm i den der herlige swimmingpool…men så tog pokker ved os…og vi badede derfor iAdriaterhavet…begge kom under 2 gange!!! Ind imellem alt det her beskrevne Skype'de vi, vaskede tøj, ryddede op i Vera mv…derfor var der fri leg nu: Stig fik endelig tid til den der akvarel-maling og jeg gik ud for at fotografere. Begge var nemlig totalt fascineret af den bugt vi lå ud til - de bjerge der omkransede denne samt havet og himlen ændrede sig uafbrudt. Godt jeg ikke bor dér - tror at jeg ville komme til at tilbringe en masse tid med bare at sidde og ligge ud på al den der herlighed ;o)
Efter al den aktivitet på vores ekstra afslapperdag (!) enedes vi om, at vi måtte hen og prøvesmage den der hvidvin og aspargessuppen som anbefalet dagen før…men æv, han var ikke på arbejde så…maden og vinen var bare helt i top…men stemningen var selvfølgelig ikke den samme!!!
Torsdag d. 13.5.2010, Christine:
Vækkeuret ringede som sædvanligt kl. 7.00 - tjah, det er jo ikke sådan med alt det man skal nå på sådan en orlovstur ;o) Men det er nu smart at komme i gang / op, fordi alt tager sin tid, når man er på camping. Så vi kom da også først af sted ca. kl. 10.00. Men så havde vi også betalt og alt det, der hører med dértil…
Planen var at vi ville hen til en campingplads ved Plitvice Søerne - nationalparken der har stået på Unesco's liste over verdens kulturarv siden 1979. Vi ville også køre hen langs med Adriaterhavet, da vi har forstået at denne tur skulle være mindst ligeså smuk som Amalfi-kysten i Italien. Sandt er det i hvert fald, at den vej er helt utrolig smuk - og med en himmel med skyer i alle mulige udgaver, var det bare fantastisk. Vi tog det ene billede efter det andet, både ud af vinduet i bilen og når vi gjorde holdt… Vi føler os lidt platte ved at lege fotosafari på den måde - men der var altså bare nogle billeder, der måtte tages. Døm selv ud fra dem, vi får uploadet!!!
Vi valgt at køre forbi Senj - jeg havde ellers gerne villet ind for at se borgen dér. Men vi så den da på afstand ;o) Vi har fundet ud af at det er smartest at minimere, hvad vi ser på, når vi har Vera på slæb. Har været nok igennem diverse byer / ad små underlige veje med Vera - så det prøver vi nu at undgå fremover!
Derfor vil jeg alligevel lige fortælle lidt om Senj - tænker at historien om den by er meget symptomatisk for Kroatien / hele dette område: I 1526 flygtede kristne i stort tal fra det indre land og ud til kysterne på flugt fra tyrkerne. De blev kaldt uskokker, som betyder flygtningene. Først blev de styret fra Venedig som støttede dem i at prøve at generobre deres land. Indtil Venedig lavede en aftale med tyrkerne… Derefter blev uskokkerne styret af Habsburgerne og slog sig bl.a. på sørøveri i Adriaterhavet…hvilket også gik ud over tyrkerne og venezianerne! Indtil også Habsburgerne indgik en aftale med tyrkerne - hvorefter uskokkerne blev deporteret til et område vest for Zagreb. Der har gennem årene simpelthen bare været så mange konflikter i Kroatien, at vi næsten har opgivet at bevare overblikket. Tydeligt er det dog i landskabet ved kysterne, at Venedig i mange år har været styrende her. Det er uskokkernes sørøverborg, der er bevaret i Senj den dag i dag.
Fuldstændigt mættede af smukke synsindtryk skulle vi herefter ind i landet. Det var mig der kørte på dét tidspunkt - op gennem et pas der var ca. 700m højt. Hold da op hvor Trunte, Vera og jeg knoklede…med serpentinesving, stigninger der blev taget i 2. og 1. gear samt helt ærligt lidt sved på panden…så gik det egentlig meget godt ;o) Jeg er nu helt overbevist om, at vi nok skal klare stort set hvad som helst, vi bliver budt fremover - også i alperne! Må så vente og se om den udtalelse holder!!!!!
Vel oppe kørte vi videre på en højslette i styrtende regnvejr. Der var ikke megen dyrkning, ej heller dyrehold. Og efterhånden så vi det ene hus efter det andet udbrændt og forladt, mange andre huse havde stadig skudhuller i sig efter den sidste krig (der sluttede i 1995 - FN var ude af landet i 1998…). Det var tydeligt et område, der stadig er præget af eftervirkningerne efter krigen. Der var ingen haver / hegn omkring de få huse, der var beboet - heller ikke inde i de lidt større byer vi kørte igennem. Så vidt vi har læst, var det da også i dette område, at krigen startede… En meget mærkelig fornemmelse at komme direkte fra det særdeles driftige kystområde og så op til dette område uden aktiviteter, som vi i hvert fald kunne dømme det.
Senere kørte vi ind i Plitvice Nationalparken - det første stykke tid var der hede fuldstændig ligesom i Midtjylland. Og så alligevel… Heden var omkranset af de højeste træbeklædte bjerge og ind imellem stak samme sandstensbjerge op gennem den røde jord og heden. Træbevoksningen er her, som vi hidtil har set det i resten af Kroatien, løvfældende træer med runde kroner blandet med spidse toppe fra enten cypresser eller fyrretræer - jeg har aldrig set noget lignende! Og efterhånden blev der mere og mere aktivitet omkring husene igen…
Vi kørte hen forbi de 2 hovedindgange til selve nationalparken - her må man ikke køre ind med bil… Glæder mig til i morgen at skulle ud og gå på træbroer, køre med eldrevent tog eller sejle i skib på søerne…hvad der nu end bliver muligt! Vi bor lige nu på den campingplads, der er nærmest nationalparken. Det kan man godt mærke på antallet af beboere… Stig har lige været sammen med en masse andre mænd ude for at redde en camper op af noget sump…det giver liv og glade dage og en masse snak med hinanden ;o) Pladsen er i øvrigt ejet af de samme som ejede pladsen / motellet i Zagreb…"ømt" at køre gennem samme slags indgangsport igen…hmmm! Denne gang ligger vi dog ikke direkte på en parkeringsplads, som vi gjorde det i Zagreb, men på en grusbelagt plads… Godt at området så er så smukt, at det rigeligt opvejer alt det andet!
- comments