Tirsdag d. 4.05. 2010, Stig:

Motorvejen fra Zagreb over Rijeka til Pula er ualmindelig smukt anlagt. Vejen er god, jævn, ny og bred og der var ikke ret mange biler på den. Så er det en fornøjelse at køre, og det eneste vi mærkede til Vera var når Trunte skulle arbejde lidt mere op ad stigninger og så hendes ekstra tørst. Vi var ikke nået ret langt væk fra Zagreb før vi kørte gennem et naturlandskab af bjerge og skove med motorvejen som eneste tegn på civilisation. Der var ubrudt dyrehegn på begge sider af vejen og kun sjældent sporadisk bebyggelse.

Vejen slynger sig på høje slanke broer over dybe slugter og gennem flere kilometer lange tunneller igennem bjergmassiver, højt, dybt og dramatisk med tunge blygrå skyer mellem de træklædte bjergtoppe. Lysegrønne nyudsprungne birketræer vekslende med mørke fyr og grantræer. Et helt andet land end egnen omkring Zagreb. Temperaturen falder fra 20°C til 14°C i takt med, at vi stiger i højden.

Rijeka ligger ved kysten lige hvor halvøen Istrien starter. Her går bjergene stejlt ned i havet og byen er klemt op ad bjergskråningerne med grimme, grå, triste højhuse. En driftig men uskøn havne- og industriby i en imponerende og dramatisk natur. Vi hastede videre ad den nyanlagte motorvej mod Pula. Vejen er så nyanlagt, så der blev kørt i begge retninger på de to spor på den ene side af vejen (hele vejen) mens der blev lavet de sidste finish-arbejder på den anden side af midterrabatten. Til gengæld var de endnu ikke begyndt at afkræve betaling for at køre på vejen.

Istrien åbenbarede sig med en tredje type landskab med færre træer, lyse kalkklipper og mørkerød, bar jord mellem den lave bevoksning. Vejret var gråt og med byger, men temperaturen var milde 18-20°C, da vinden kom sydfra over Adriaterhavet.

Pula tonede frem med en helt anden byggestil end hvad vi havde set i Zagreb. Vi var nået til en middel­havsby som helt klart var italiensk påvirket. Mellem de romerske ruiner med Augustustemplet, byportene og den imponerende Arena (Colloseum) lå 3-4 etages høje bygninger med tegltage lagt i munk og nonne, skodder for vinduerne og et forfald, der her virkede malerisk og helt naturligt i modsætning til forfaldet i Zagreb, der forekom trist og sørgmodigt.

Vi kørte ad snævre trafikerede veje op og ned gennem byen til vi kom ud til campingpladsen, der lå på en halvø lige uden for Pula, kun forbundet med en snæver tange. Det var en kæmpeplads, tjekket og tunet til at modtage et hav af sommerturister, som skal underholdes med grill, gøgl og party, så vi var glade for at være her udenfor sæsonen. Kun en lille del af pladsen er åben og her ligger vi blandt andre seniorturister i autocampere af varierende størrelse, men alle mindst en halv gang større end Vera. Vi føler os små men tapre ved siden af dem! Det er dog en meget flot plads, hvor brændingen bruser hele vejen rundt om os og fyrretræerne drysser småkogler ned på taget af vognen.

Så er det skønt at sidde i en lun tør campingvogn med god mad og kold øl, mens det blæser og regner og tusmørket sænker sig over træerne.

Onsdag d. 5.05.10, Christine:

Vi har planlagt forskellige ture / ting, vi gerne vil se her på Istrien. Og tænkt at det så måtte indrette sig efter vejret, som er rimelig blandet. Det havde regnet tæt hele natten - men da vi havde spist morgenmad klarede det noget op. Vi trængte til at få købt ind samt at orientere os hos en turistinformation, så vi blev enige om at tage turen ind til selve Pula og så se hvor langt vi nåede inden sluserne åbnede sig igen ;o)

Det blev en god oplevelse. Vi tog bilen ind, da vi ikke helt tør cykle hér…kørselskulturen handler om ikke at give hinanden plads og bare se fremad…så hummer de andre sig vel…! Vi var så heldige at finde en parkeringsplads, hvorefter vi begav os ud i byen. Det hele emmer af gammel Middelhavskultur - ikke mindst er der romerske efterladenskaber overalt i byen - enten ifa rimeligt velbevarede ruiner eller stumper af stenrelieffer, søjler e.lign. strøet langs med veje og stier.

Men som noget helt specielt er der en gammel romersk arena / et amfiteater efter sigende på størrelse med Colosseum i Rom!!! Det er fuldstændigt overvældende at gå rundt både om og i dette store byggeri - det er bygget omkring år 0…altså ca. 2010 år gammelt! Det ligger tæt ud mod havnen med den flotteste udsigt udover bugten. Efter sigende skulle stedet være bygget af den romerske kejser Vespasius til ære for hans kæreste, som kom fra Pula. Vi har købt en bog om stedet - Stig sidder og læser i den nu. Lyder simpelthen bare så spændende…bl.a. står der, at denne scene i dag er den største scene i republikken Kroatien med plads til 5000 mennesker!!! Bare ærgerligt så, at de ikke spiller noget før til juli / august!

Da vi var færdige med at forholde os til historiske specialiteter, var vi ved at være sultne og manglede også noget indkøb. Derfor tog vi ud til en gammel markedsplads med en markedshal fra victoriatiden bygget i jern. Det viste sig at være et pragtfuldt marked - grøntsagsmarked udenfor med super-friske frugter og grønt. Vi svælger lige nu i nye kartofler, jordbær, friske asparges og blomkål, solmodnede pebre og tomater - der er altså en smag i disse ikke-tvangsmodnede ting, som vi ikke kender hjemmefra, - uhm!

Indenfor var der i den ene ende et kødmarked og i den anden ende et fiskemarked - alt var nyrenoveret med fliser overalt. Det var meget lækkert - alt var friskt - ren luksus! Vi købte de ikke-fordærvelige varer ind efter at vi havde siddet oppe på 1. sal med udsigt udover det hele og spist en let frokost…

Resten købte vi ind i et Konzum-marked på vej hjem tæt på campingpladsen. Der er ingen grund til at risikere noget med 25 gr. og et køleskab, der kun næsten kan køle nok… Det viste sig, at vi kom til at købe ind sammen med dem, der lige på dét tidspunkt fik fri fra det lokale skibsværft på den meget aktive havn i Pula - der er altså bare nogle kæmpestore skibe i den havn - ikke noget med uddøende fiskeri hér!! Det vil altså sige kvinderne - mændene fik deres fyraftens-fadbamse på café'en ved siden af ;o)

Hjemme igen sad vi udenfor Vera og nød kaffen med de ny-indkøbte lokale kager… Bagefter gik vi en tur - vi ville prøve at tage billeder af de rimeligt høje bølger der slår ind mod kysten. Det lykkedes rimeligt…næsten uden selv at blive våde ;o) Der er bare gang i blæsevejret i dag, og når vandet så slår ind hele vejen rundt om denne kalkstenshalvø så… Det er altså bare SÅ flot - føler mig næsten helt hensat til Vesterhavet, hvilket ikke siger så lidt! Det havde jeg slet ikke forventet… Bølgerne kommer fra syd / fra Middelhavet - der er nogle utroligt lange dønninger, som så bare brager højt op, når de slår ind mod land!

Vel tilpasse tilbage igen satte vi os udenfor for at slikke sol, mens vi læste bøger. Hvorefter det bare blev SÅ mørkt og overskyet… Og så kom regnen og tordenvejret ellers i stride strømme, mens vi sad inde i Vera og spiste aftensmad. Det var godt nok flot med de lyn henover himlen og henover havet! Da Stig havde lavet maden, var det mig, der skulle vaske op. Så da der kom en pause i regnen, styrtede jeg op til fælleshuset for at vaske op - sammen med alle de andre ;o) Det var hyggeligt - fed stemning at stå sammen deroppe og skynde os at blive færdige inden den næste omgang regn kom! Hvilket jeg næsten nåede…

Egentlig havde vi tænkt os at skulle ind for at høre en klassisk koncert i det lokale teater - men efter at sluserne åbnede sig, satsede vi så på ikke at blive våde / at blive hjemme denne gang. Der dukker nok en ny god koncert op en anden gang! Så derfor er der dømt tør hygge indenfor i Vera lige nu - vi har begge skrevet på bloggen, så den er parat til næste gang vi får net-adgang. Og så læser vi ellers også - både medbragte bøger og diverse info-materiale om området indsamlet i dag. Måske kan jeg lokke Stig til at spille lidt kort lige om lidt? Han er ikke helt så villig - men lad os nu se om det ikke lykkes mig ;o)