At falde til

Det er endnu engang blevet tid til at opdatere folket om mine strabadser i Kapstaden, og vi starter simpelthen ud med Kapstaden kort fortalt!

Klodset pige i Kapstaden kort fortalt: Jeg er startet i min praktik. Jeg er blevet klippet og farvet. Jeg har allerede ødelagt en tallerken (#klodsetpige23). Jeg har været udsat for mini heart attack, da min telefon havde gemt sig efter tur i minibustaxi. Jeg har givet 20 kr. for en mojito. Jeg har meldt mig ind i et fitness center, og brugt mit medlemskab flittigt (#stoltpige23). Jeg har fået bekræftet at min søde veninde Stine, kan komme med på Tonys planlagte tur i december. Jeg har været på stranden UDEN at blive spist af en haj. Jeg har set en delfin. Og jeg har fundet ud af at tatoveringer er langt billigere end i DK..

Lejligheden

Vi er jo som før fortalt 3 mennesker, som ikke kendte hinanden inden vi tog af sted, som er blevet indlogeret i en lejlighed. Lejligheden ligger på Long street, som er en meget populær gade i Cape Town. Det er en party street, fyldt med Backpackers, restauranter, barer og diskoteker. Vi bor heldigvis i den stille ende af Long street, og samtidig bor vi på 12 sal, så det er begrænset, hvor mange lyde der kommer helt herop.

Lejligheden består af en god størrelse stue og køkken, et lækkert badeværelse med både bruser og badekar, en terrasse med en ikke igangsat jacuzzi og to soveværelser. Ja, nu er der nok nogle skarpe hoveder der studser over at tre fremmede skal dele to soveværelser, men det skal vi altså. Kasper, har som eneste fyr fået æren af det ene værelse, mens Anne og jeg deler det andet. Det er ret specielt at flytte ind i en lejlighed med folk, man ikke kender, og endnu mere specielt at bo på samme værelse og sove i samme seng. Heldigvis går det rigtig godt, og det er ikke helt til at tro på, når vi snakker om at vi kun har kendt hinanden i 3 uger.

Vi har udsigt til både Lions head, signal Hill og Table Mountain. Lejligheden er desværre ret kold, fordi der ikke er varme på, og solen ikke rigtig skinner ind af vores vinduer. Det er stadig vinter i Cape Town, hvilket er meget svært at forstå når der f.eks. i dag er 20 grader og få skyer. Vejret i Cape Town er dog ret uforudsigeligt, og kan skifte meget hurtigt. En mand jeg mødte ved busstationen sagde "This is Cape Town for you, four season in one day." Men til sommer, som er lige om hjørnet, skulle man være sikker på sol og varme, så det glæder jeg mig til.

Praktiksted

Jeg er jo startet på mit praktiksted, og for de af jer der ikke ved, hvad det er for noget, kommer der lige en kort opramsning. Det er et børnehjem med plads til 49 børn i alderen 0-5 år. Børnene er enten fjernet fra deres hjem af Child court på grund af forskellige former for omsorgsvigt, såsom overgreb, alkohol eller stofmisbrug osv. De kan også være opsamlet på gaden. Børnene er opdelt i 3 grupper, A, B og C.

I Gruppe A, som jeg er i, er de fra 0- omtrent 2 år. Gruppe A er opdelt i 2 grupper: A1, som er de helt små spædbørn, og A2, som er de lidt større børn.

I Gruppe B er det, der kaldes Toddlers. De er fra 2-4.

Og I Gruppe C er det, det de kalder Pre-scholers. Her består formiddagene af små opgaver (eks. Tegneopgaver), for at forberede børnene på at gå i skole.

Starten på praktikstedet var meget hektisk, og der er rigtig mange frivillige på stedet, så jeg følte lidt, at jeg blev brugt som frivillig. Det er for så vidt også fint nok, men at blive sat til opgaver, som det faste staff ikke var så interesserede i, og ikke blive sat ordentligt ind i tingene, gjorde mig faktisk lidt i tvivl om det var et sted jeg havde lyst til at være. Men efter at have vænnet mig til den daglige rutine, og fået gjort klart overfor mine kollegaer, at jeg er studerende og at jeg kommer til at være der i et halvt år, har de blødt meget op, og de sætter mig ind i tingene og informere mig, når der sker noget nyt med et af børnene. Det er utrolig rart, at de bruger mig på en lidt anden måde end de frivillige. Stedet har rigtig mange frivillige, som kun er der i 8 uger, og jeg kan godt se frustrationen over hele tiden at skulle sætte nye ind i tingene.

Jeg må indrømme at jeg i begyndelsen også havde lidt svært ved, at måden man opdrager og behandler børnene er meget anderledes end den pædagogik jeg er vant til. Til at begynde med fik jeg udleveret en form for skema, over hvordan man disciplinere børnene, når de overtræder forskellige regler og fik af vide, at jeg skulle følge. Og jeg må indrømme, det har jeg ikke gjort. Jeg forsøger i stedet mine egne metoder, og når jeg og de andre kollegaer ser, at det fungerer at gøre det på en alternativ måde, smiler de bare lidt og forsætter deres egen metode. Det har jeg det fint med, for jeg er godt klar over, at jeg ikke kan ændre den måde organisationen gør tingene på. Men efter at have opdaget at et af børnene havde over 40 i feber og hjulpet den faste med at få hende kølet ned og efterfølgende fulgt op på det, ved at spørge ind til hendes efterfølgende lægebesøg, føltes det som om, at det ikke var noget de var vant til fra en "frivillig".

Så alt i alt, er jeg blevet rigtig glad for at være på praktikstedet, og føler mig efterhånden også rigtig velkommen. Jeg er sikker på, at jeg nok skal få en masse ud af at være her.

Stemningen

Der er mange forskellige stemninger rundt omkring i Cape Town, men den der er kommet først og mest naturligt til mig er hjemlig. Måske er det, at jeg ved at jeg skal være her i 6 måneder, måske er det byen der gør det? Jeg ved det ikke, men det er et sted, hvor jeg føler mig hjemme. Jeg føler mig ikke fremmed eller uvelkommen. Men, men, men .. Bare rolig, Aalborg er stadig mit hjem! Og jeg lover at jeg nok skal komme tilbage, men det er utroligt, at man allerede efter så kort tid i et land kan føle sig så tilpas.

Der er en meget afslappet holdning i Cape Town, og her lever alle befolkningsgrupper side om side.

Går man en tur ned af Long Street om aftenen, er man næsten 100 % sikker på at blive mødt af en tigger, med en fantastisk historie, om hvorfor lige præcis han/hun skal have penge eller mad. De lokale kalder det "Opportunity street", fordi her kommer mange turister, som måske drikker godt med vin og øl, og derfor bliver "nemme" ofre for tiggerne og hustlerne, som skal bruge penge til stoffer. Det kan godt blive ret ubehageligt, så vi går ikke ud på long street alene om aftenen, man er ligesom nødt til at tage sin forholdsregler.

Tager man tilgengæld en tur til Waterfront er det også meget turistet, meget flot og meget afslappende. Med udsigt ud over kanalerne, et stort shopping center, food market og et hav af restauranter tiltrækker det en masse turister, men stemningen er bare så dejlig dernede og det er et sted, hvor jeg altid bliver glad, når jeg er.

Så er der Green point og Sea point, hvor der er en lang promenade ud langs vandet. En dejlig gå/løbetur og et lækkert sted og nyde udsigten. Derudover er der Camps bay, med udsigt ud over stranden og simpelthen bare lækkert! At have udsyn til vand gør noget ved mig, måske er det sådan for de fleste mennesker? Men jeg elsker det. Det er beroligende, det er dejligt, det er lyden, synet, følelsen - ja bare det hele. Derudover er vandet hernede faktisk rigtig flot blåt og klart.

Kulturchokkene

Og nu til det lidt sjove og lidt skræmmende, kulturchokkene.

Det første kulturchok, der møder en, er nok fornemmelsen for tid. I Danmark, og faktisk bare hele Europa har vi en helt anden opfattelse af tid end i Africa. Har man i Danmark aftalt at mødes kl. 11, så undskylder man, hvis man først møder op kl. 11:05. Kører bussen kl. 08:10, så er buschaufføren sådan set ligeglad med, hvor mange der er i bussen, og hvem der plejer at være med. Sådan fungerer Kapstaden ikke. Det kan godt være, at der står at bussen skal køre kl. 08:10, men den kan ligeså godt køre kl. 08:00 eller kl. 08:30, og det er lidt svært for en ærkeeuropaer at vænne sig til. Derudover er mødetider også en lidt diffus størrelse, så når Tony siger han henter os kl. 19, betyder det ikke altid kl. 19, snarere kvart i, kvart over eller noget helt andet.

Og når vi nu er inde på trafikken, er der forskellige former for offentlig transport. Jeg vil fortælle lidt om de tre jeg benytter mig af. For det første er det tilladt og dytte i Sydafrika, og jeg skal love for at det er noget folk benytter sig af! De dytter over ingenting, og kører generelt ret aggressivt. Jeg kører om morgenen med en public bus, som er lidt ligesom en bus derhjemme, bortset fra at de ikke kører til tiden, kører lidt vildere end derhjemme og larmer langt mere. Når jeg skal hjem fra praktik tager jeg en minibustaxi. Det er en form for 10 sæders bus, som er godkendt til at køre 18 mennesker. Disse minibustaxier kører i øst og vest og stopper alle steder for at samle folk op og sætte dem af igen. De består i en chauffør der dytter og en hjælper, som råber højt og gentagene ud af vinduet, hvor de kører hen. Sidst er der alm. Taxaer, både med meeter og uden, og dem tager jeg når jeg skal steder hen, hvor jeg ikke ved hvilke minibustaxier eller busser der kører hen.

Og igen: Nu vi er inde på trafikken - Der bliver kørt i den falske side af vejen, hvilket udfordrer alt, hvad jeg har lært om at se sig for inden man går over vejen. Pludselig skal man starte fra den anden side, og det lyder måske meget nemt, men en vane, der ligger så dybt i dig, er ikke bare lige til at ændre. Nu er der igen nok nogle kloge hoveder, der sidder og tænker at jeg da vel for fanden bare kan kigge på lysreguleringen, men ak kære venner, der tager i fejl! Det er nemlig sådan at ingen sydafrikaner nogensinde ville gå over, mens der var grøn mand, og folk der skal dreje i svingbanen kunne da ikke drømme om at holde tilbage bare fordi du har grøn mand. Desuden er der grøn mand i ca. 2 sekunder, så skifter det til en blinkende rød mand og til sidst fast rød mand. Spørg den klodsede pige om hun er forvirret?

Derudover er økologi ikke noget man gør sig i. Det tætteste jeg kunne komme på økologiske æg, var det der kaldes Free Range, og det er vidst ikke helt det samme. Og når man er vant til æg fra mor og fars forkælede havehøns, så er det noget man går op i. Misforstå mig nu ikke, de har både discount udgaver og de lidt lækre udgaver af de forskellige ting, og du kan da også finde nogle få organic produkter i de rigtige butikker, men det er helt klart ikke det man går op i. Derudover er man absolut heller ikke fedtforskrækket, og det kan derfor være lidt svært for os fedtforskrækkede danskere bare at købe en liter mælk.

Sidst men ikke mindst er det voldsomt svært at forklare, hvad en pædagog er og hvad man laver som pædagog.

Og hold da op en omgang! Jeg har da fået ævlet igennem. Jeg håber der sidder nogle derude og tænker, at det var da egentlig meget rart at læse, eller måske endda fandt det interessant. I hvert fald er det slut for denne omgang, og mens jeg har siddet og skrevet er vejret endnu engang skiftet til overskyet.