Profile
Blog
Photos
Videos
27 dage .. s***.. det virker vanvittig urealistisk, at jeg engang i Oktober sidste år for alvor gik igang med, at planlægge min udlandspraktik, og nu er der blot 27 dage, til jeg sidder i flyet og vil være væk fra de trygge rammer i 6 måneder.
Der har været et hav af forberedelse, og jeg synes stadig der er mange ting, som skal nåes og mange mennesker, der skal ses. Det er vildt, og det er endelig ved at synke ind, hvor stor en beslutning og omvæltning det egentlig er, jeg begiver mig ud i. Hver gang jeg har nævnt min rejseplan, er jeg blevet mødt med "ej, hvor spændende!", "det er godt nok lang tid", "det er sejt, at du tør". Jeg har nok bare trukket lidt på skulderen af det, og først nu er det for alvor gået op for mig, at det faktisk er rigtig lang tid et sted rigtig langt væk. Ja, hvad pokker er det egentlig jeg har roddet mig ud?
Men jeg har jo længe vidst, at det var noget jeg ville. Noget jeg vil. Noget jeg har brændt for, så længe jeg kan huske. Nu er det virkelighed. Så hver gang jeg bliver sørgmodig og tænker på dem, jeg kommer til at savne, glæder jeg mig samtidig over de ting, der venter mig.
"Bloggen", ja, jeg er blogger, hvem havde nogensinde troet det? Men den er egentlig oprettet, så de mennesker der er nysgerrige, kan følge en lille smule med i, hvad jeg oplever. Den er en af mine livsliner hjem til. Den er ikke noget fancy, og ikke et sted, hvor man går op i stavefejl eller kommaer, den er blot en fortælling, som man kan følge med i, hvis man har lyst.
Men det er nu en sær fornemmelse. 27 dage..
- comments